Coronakrisen presser selskabsmusikerne

Folk tænker slet ikke i at holde fest lige nu – jeg er nødt til at sadle om,” fastslår Christian Daugaard, der plejer at spille til for eksempel bryllupper, firmafester og receptioner.

Han har levet af at være selskabsmusiker siden 2015 men tjener nu i stedet sine penge på at tage portrætfotos og tilbyde live-streaming af større events.

Hvor han før krisen fik 4-6 forespørgsler og blev booket 2-3 gange hver uge, har han de sidste mange måneder maksimalt fået en enkelt ugentlig forespørgsel, og alle jobs i resten af 2020 er blevet aflyst. Christian Daugaard lægger ikke skjul på, at han er ærgerlig over, at han ikke længere kan leve af det, han brænder mest for.

”Der er ingen tvivl om, at det har gjort lidt ondt, for musikken er min passion. Jeg kan ikke undvære at spille musik, og selvom jeg ikke kommer ud at spille, sidder jeg derhjemme og spiller alligevel,” fortæller Christian Daugaard, der er forsigtigt optimistisk i forhold til sin fremtid som festmusiker.

”Jeg håber da på, at det bliver normale tider igen, og så vil jeg glæde mig til at geare op på musikken. Men jeg må bare se i øjnene, at for en periode kommer det til at være nogle andre ting, jeg har fokus på,” fortæller han og nævner, at han udover at bruge sin tid på at fotografere og tilbyde livestreaming, også forsøger at tænke ud af boksen i forhold til, hvordan han kan bruge sin musik, uden at folk skal samles.

På et tidspunkt arrangerede han sammen med den lokale vinmand et online-arrangement med vinsmagning og livemusik. Det foregik på den måde, at folk havde købt en pakke med vine og anden alkohol på forhånd, og så sad de derhjemme og blev guidet igennem drikkelsen samtidig med, at de lyttede til Christian Daugaards guitarspil.

”Det var én idé. Jeg er helt sikker på, at der nok skal komme mange flere,” bemærker Christian Daugaard.

DANSEN ER EN UDFORDRING

Han er langtfra alene om at være nødsaget til at tænke ud af boksen, fordi der er ganske få jobs. Hans kollega Rie Damgaard indså i september, at det var nødvendigt at produktudvikle. Da forbuddet mod at holde fester efter kl. 22 kom, begyndte hun at tale med sine kunder om muligheden for at begynde festen tidligere på dagen. Desuden har hun og de to guitarister, hun spiller de fleste af sine jobs med, ændret deres repertoire, så musikken er mere stilfærdig og ikke lægger op til dans, når middagen er slut.

”Vi lavede en del af vores dansemusik om til, at det er knapt så hårdtslående, og at der er knapt så meget lys, der blinker. Det er en mellemting mellem den meget diskrete spisemusik og knald-på scenemusikken,” fortæller Rie Damgaard.

I det hele taget er det ofte spørgsmålet om det med dansen, der afholder folk fra at arrangere fester for øjeblikket, fortæller hun. Men andre tænker kreativt og holder festen alligevel.

”Et af mine værtspar snakkede om, at de ville lave et system, hvor folk kunne tage et rødt eller et grønt armbånd på, der skulle vise de andre gæster, om man havde lyst til at blive budt op senere, eller om man ikke havde. Det var faktisk en rigtig god idé. Jeg tænker, at sådan nogle løsninger bliver der nok flere af, hvis ikke der bliver lukket op,” vurderer Rie Damgaard. Hun opfordrer sine kolleger til at justere deres forventninger til, hvad det vil sige at spille til en fest.

”Vi skal ikke måle vores succes på, om gæsterne danser eller ikke danser, for det er ikke sikkert, at det har noget at gøre med musikken. Der er nogle, der skal sluge deres stolthed og sige, at det er godt nok, at kunden kommer bagefter og siger; hold kæft, det var noget godt musik I spillede. Og så skal vi ikke stå og tænke; jamen hvorfor dansede I så ikke til det – for det er ikke sikkert, at det er dansen, der er målet mere.”

MEGET USIKKERHED

Axel Boel har været selskabsmusiker i mere end 25 år. Han er meget bekymret for, hvordan alle selskabsmusikere, men især hans yngre kolleger, der typisk har større leveomkostninger, skal klare sig igennem krisen økonomisk.

”Der er meget usikkerhed lige nu. Det er en forfærdelig situation, vi står i, fordi jobbene er holdt op med at komme ind,” bemærker Axel Boel, der selv har mistet 80 pct. af sin omsætning i år.

”Når folk holder fest, så forventer de, at de skal holde en fest med glade mennesker og kigge hinanden i øjnene og få en god passiar og komme ud at danse. De kan ikke se for sig, at det kan lade sig gøre lige nu. Nogle tror, at der ikke kommer gang i den, før coronaen er væk, og der kommer en vaccine,” fortæller Axel Boel.

Christian Daugaard er sikker på, at selskabsmusikken nok skal overleve som genre, men han er bekymret for, om coronakrisen kommer til at gå ud over kvaliteten af selskabsmusikken i Danmark.

”Jeg tror ikke på, at festmusik dør. Jeg tror altid, at der vil være behov for musik til en fest – også efter coronatiden. Men det er klart, at der vil være nogle kvalifikationer, der går tabt, hvis folk, der har brugt mange år på at specialisere sig i dette her, forlader branchen,” vurderer Christian Daugaard og fortsætter:

”Hvis ikke det er en branche, hvor man ved, at det er en sikker indkomst, så er jeg bange for, at mange af de professionelle vælger den fra. Og så går selskabsmusikken tilbage til kun at være en hyggeting. Det giver ikke nødvendigvis det bedste output,” vurderer han.

Rie Damgaard er mere optimistisk. Hun tror, at folk vil feste en hel masse, når coronakrisen er slut:
"Jeg kunne godt forestille mig, at når først der er en vaccine, og vi alle sammen er trygge ved at mødes igen, at så får den én over hatten, for hold op hvor har vi savnet at være sammen."