Coronaen som kreativt benspænd

Sindssygt meget fart på. Talrige rejser, studiearbejde, bestillinger, mange turnéer og enormt meget tid brugt væk hjemmefra. Sådan så cellist og komponist Josefine Opsahls liv ud før den dag i marts, hvor corona'en lukkede hele samfundet, og dermed også Danmarks musikscene, som vi kendte den, ned.

“Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at mit forår – sådan som det skulle have set ud efter planerne – ville være blevet så vanvittigt travlt. Jeg ville have haft svært ved at nå det hele,” slår Josefine Opsahl fast.

Den pauseperiode, corona-nedlukningen gav, viste sig for hende at være en uventet gave. For den gav tid til at komme i dybden og til at arbejde grundigere med især den kompositoriske side af hendes arbejde.

“Selvom jeg naturligvis alligevel ville have nået det hele, ville jeg nok ikke have kunnet aflevere mine ting med den kvalitet, som jeg endte med. Mine værker blev simpelthen bedre af den ekstra tid, der pludselig var til rådighed,” siger Josefine Opsahl.

NULSTILLING

Som så mange andre oplevede Josefine Opsahl, at hendes arbejdsliv blev vendt på hovedet fra den ene dag til den anden. Allerede på dagen for nedlukningen blev hun kaldt hjem fra et projekt i Helsinki, og samme aften blev første koncert aflyst. Senere fulgte en lang række af afbookninger, men hos Josefine Opsahl affødte det ikke panik. Det, hun følte, var nærmere trods. En trodsig trang til at finde nye veje og til at dykke ned i måden at arbejde på.

“Altså lidt forskrækket over situationen var jeg da. Men jeg fik ret hurtigt katalyseret den energi, jeg plejer at lægge i mine livekoncerter, over i en kraft, der kom til at handle om at bruge energien indadtil og til at skabe og reflektere over kunsten, kunstnernes rolle og nye muligheder og retninger for det hele,” forklarer hun.

At få trukket fokus væk fra den udadvendte del af arbejdet åbnede Josefines Opsahls øjne for, hvordan tid og ro gøder inspirationen og det aktivt skabende musikerliv.

“Jeg tror nærmest, jeg har nulstillet lidt. Jeg fik set nærmere på mit musikerskab og på mine samarbejder. Jeg blev bevidst om, hvor vigtigt det er, at jeg værner om min tid, så jeg kan komme i dybden. Det er så nemt at nedprioritere, men jeg har nu set, hvordan kvaliteten bliver bedre af det,” forklarer hun

“SLANKE”-UDGAVEN

Josefine Opsahl spiller næsten udelukkende ny musik og har de seneste år brugt mere og mere tid på improvisation, komposition og på at blande sin egen akustiske verden med de elektroniske. Hun var i forvejen optaget af at se, hvad der sker, når man blander faggrupper eller skaber projekter, der nedbryder musikalske genrer. At rammen nu var snævret endnu mere ind, gav blot interessen for nye sammenhænge, mere energi.

“Jeg har arbejdet med mig selv som solist og fundet frem til den “slankeste” udgave af mig selv – altså kun mig, min cello og mine effektpedaler. Det har været enormt spændende at bruge det setup som kreativt benspænd. Herudover har jeg live-streamet en række koncerter, og så har jeg omdannet projekter, så de kunne realiseres i en ny form, herunder et samarbejde med Statens Museum for Kunst. Det skulle have foregået i Paris, men blev til to solo-sommerkoncerter herhjemme i stedet,” fortæller siger Josefine Opsahl.

NYE KONCERTFORMATER

Hun mener helt grundlæggende, det er rigtig sundt at få rusket op i, hvor man spiller, hvem man spiller med, og hvorfor man bare gør, som man plejer. Josefine Opsahl håber, at nye formater og nye samarbejdsformer bliver en del af coronaens aftryk for eftertiden.

“Nu, hvor vi ikke kan spille på de samme præmisser og måder længere, vil der ske transformationer af samarbejder og koncertformater, tror jeg. Jeg har netop været på en soloturné i Ålborg, Århus og Odense, hvor jeg spillede på tre meget skønne spillesteder, og altså ikke i koncertsale, hvor den klassiske musik ellers almindeligvis udfolder sig,” fortæller Josefine Opsahl.

Ved koncerterne oplevede hun et stort engagement og en åbenhed overfor, at musikken skulle blomstre uden hensyntagen til genren.

“Jeg mærkede et stærkt sammenhold med publikum. Sådanne brud med traditionelle venues, dogmer for udtryk og publikumsgrupper tror jeg i høj grad vil strækkes, brede sig ud og vokse i nye retninger,” mener hun.

KUNSTEN SOM DET EVIGT, AKTUELLE SPEJL

For Josefine Opsahl har det været godt med en pause, og mange ting i corona-perioden er lykkedes for hende. Det har bragt en stimulerende kreativ energi med sig, og den energi er vigtig at holde fast i, selvom optimismen nu har lidt trange kår.

“Jeg mærker en voksende modløshed som følge af coronaens anden bølge og de begrænsede muligheder og svære kår, som kulturlivet fortsat har. Med det er vigtigt, at vi, kunstnerne og kulturlivet som helhed, viser omverdenen, at vi er omstillingsparate. Vi skal være bannerførere for håb, refleksion og liv, og vi må insistere på at være et evigt, aktuelt spejl på den verden, vi lever i,” slår Josefine Opsahl fast.

Selvom hun selv har klaret sig økonomisk gennem perioden, så er det vigtigt, at der fra politisk hold stadig er fokus på at hjælpe kulturmiljøet med at holde skindet på næsen, mener hun. Ikke mindst for fremtidens skyld.

“Det er så vigtigt, at både vi selv og vores organisationer, som blandt andet DMF, bliver ved med at kæmpe for hjælpepakkerne, og for at politikerne er med til at holde hånden under os og de steder, vi spiller. Hvis koncertsale, teatre mv. ikke kan få det til at løbe rundt nu, så ender de med at lukke. Så er der heller ingen steder for musikerne at tjene penge, efter coronaen har sluppet sit tag," siger Josephine Opsahl.