Fagbladet Musikeren

Corona-nervøsitet må ikke skygge for kunsten

Spærresedler, desinficerende spray og kun-se-ikke-røre-tilgang er nogle af de virkemidler kulturhuset Gjethuset i Frederiksværk benytter i kampen mod corona. Målet er at tilnærme sig en hverdag og en publikumsoplevelse, der minder om dét, vi kendte før pandemien.
VI HAR IKKE lyst til at være alt for politimandsagtige. Jeg behøver ikke længere stå på scenekanten og skære reglerne ud i pap for publikum, og der kører ikke informationsbeskeder på anlægget om, hvad folk må og ikke må,” siger Ulrik Münster-Swendsen.

Som alle andre kulturaktører i landet stoppede Gjethuset i Frederiksværk øjeblikkeligt al planlagt aktivitet, da statsminister Mette Frederiksen i marts lukkede Danmark ned på grund af Covid-19. Herpå fulgte usikre måneder med hjemsendte medarbejdere, kompensationspakker, arrangementsændringer og mange interne grublerier over, hvordan og hvornår man atter kunne tilbyde kultur- oplevelser til borgerne i det nordsjællandske.

Ulrik Münster-Swendsen er på fjerde år daglig og kunstnerisk leder af Gjethuset. Siden 1990 har det gamle, militære støberihus fra 1760’erne fungeret som aktivt musik- og kulturhus i Frederiksværk – en central by i Halsnæs Kommune med en lang og stolt fortid som industrielt omdrejningspunkt. Men da coronaen først på året skyllede ind over landet, var gode råd dyre for den selvejende kulturinstitution i de spektakulære og tykmurede rammer.

”Vi vidste ikke rigtigt, hvad der ville ske, men vi er sat i verden for at skabe kunst og kultur. Vi kunne mærke, at vi hurtigst muligt var nødt til at tage fat på det igen. Hvis vi blev ved med at ligge i dvale, forsvandt meningen med det hele,” fortæller Ulrik, der sammen med bestyrelsen besluttede at åbne Gjethuset op igen i august måned.

Ulrik Münster-Swedsen foto Mads Mazanti
PUBLIKUM og kunstnerne skaber et rum sammen, og det er meget bevidst, at vi forsøger ikke forstyrre det rum med alt for meget corona-nervøsitet. Når man sidder i koncertsalen, skal man være 100% til stede i oplevelsen,” fortæller Gjethusets daglige og kunstneriske leder Ulrik Münster-Swendsen.

I første omgang handlede det for Ulrik Münster-Swendsen om at blive klog på regler og restriktioner. Hvad var tilladt, og hvad kunne reelt lade sig gøre, når det kreative hus atter slog dørene op.

”Jeg forsøgte at læse mig ind i mulighederne og sammenstykke nogle lokale regler for Gjethuset. Vi startede med at tage det fra publikums vinkel og sætte os ind i, hvad der sker, når man som gæst kommer ind i vores hus,” forklarer Ulrik, der sideløbende med lederjobbet er trommeslager i rock-bandet ’Innocent Blood.’

På det lavpraktiske plan blev der indkøbt og opstillet håndspritautomater i hele huset, og afskærmende plexiglas blev hængt op i baren og i billetsalget.

”For at gøre kunderne trygge indførte vi håndsprit og mundbind, før det blev et krav. Det var vigtigt for os, at både gæster, kunstnere og personale havde en god oplevelse med at færdes i Gjethuset. Vores mål var, at publikum efter et arrangement gik hjem til deres nabo og fortalte, at det var sikkert at gå ud og høre koncert,” uddyber Ulrik.

I de daglige rutiner er der inkorporeret ekstra rengøring af alle kontaktflader, og i den forbindelse er der indkøbt nye, effektive rengøringsmidler, der desinficerer både hurtigere og bedre.

”Det er ikke noget publikum eller optrædende lægger mærke til. I det hele taget er det vigtigt for os at holde oplevelsen så hyggelig og normal som muligt,” siger Ulrik.

For at undgå farlige situationer har det været nødvendigt at indføre ekstra styring og opmærksomhed på de situationer, hvor folk står i kø til bar eller billetsalg. Derudover er husets garderobe for en periode lukket helt ned for at undgå konkret håndtering af jakker og tasker. Disse tiltag er indført både af hensyn til husets gæster, men i lige så høj grad for at beskytte Gjethusets uundværlige rygrad af frivillige. Om det siger Ulrik:

”Vi er meget opmærksomme på, om vores frivillige bliver utrygge eller bange. Hvis de frivillige ikke tør at være på arbejde, er vi virkelig på den.”

For at sikre afstand mellem publikum i salen har Gjethuset opbygget et simpelt seating-system med unummererede pladser. I døren får publikum udleveret to såkaldte ’spærresedler’, som markerer et sædes afstand til sidemanden. På den måde kan gæsterne selv styre, om de ønsker at sidde alene eller sammen i en gruppe, der kender hinanden.

GJETHUSETS FRIVILLIGE
GJETHUSETS FRIVILLIGE, tekniske personale og afviklere mødes altid et par timer før et arrangement for at vende arbejdsopgaver og -fordeling.

”Det er en simpel og tydelig metode, som gæsterne er glade for. Og så skal publikum ikke diskutere med hinanden, om de sidder for tæt,” forklarer kulturhuslederen, der også bærer titel af direktør for Fonden Gjethuset. Som arrangør er husets personale og det store hold af frivillige hjælpere naturligvis forpligtet til at holde øje med, at regeringens udstukne restriktioner overholdes.

”Men vi har ikke lyst til at være alt for politimands-agtige. Jeg behøver ikke længere stå på scenekanten og skære reglerne ud i pap for publikum, og der kører ikke informationsbeskeder på anlægget om, hvad folk må og ikke må,” understreger Ulrik.

For ham som kulturvært, er det vigtigt at en oplevelse i Gjethuset ikke drukner i corona-regler.

”Jeg har den holdning, at når folk først er kommet frem og har sat sig, er de kommet for at høre musik eller se teater. Måske er de ligefrem kommet for at glemme alt det, der var udenfor, og bare tage med på den kreative rejse,” forklarer han, og fortsætter:

”Publikum og kunstnerne skaber et rum sammen, og det er meget bevidst, at vi forsøger ikke forstyrre det rum med alt for meget corona-nervøsitet. Når man sidder i koncertsalen, skal man være 100% til stede i oplevelsen.”

Siden dørene blev slået op i august, har Ulrik sammen med Gjethusets øvrige ansatte været meget opmærksom på, om kulturhusets tilgang til Covid-19 fungerede.

”Hvis gæsterne gør alt muligt, de ikke skal gøre, er vi selvfølgelig nødt til at lave det om. Indtil videre har det fungeret upåklageligt, og tilbagemeldingerne har været meget fine. Det virker som om, publikum er trygge ved den måde, vi håndterer situationen på – og folk tør godt komme igen,” understreger Ulrik med et smil.

Alle arrangementer i Gjethuset afvikles som udgangspunkt med siddende publikum, hvilket selvfølgelig formindsker kapaciteten væsentligt. Før corona kunne den store sal rumme 1300 gæster. I dag er der en maksimal kapacitet på 230 siddende gæster.

Generelt går Gjethusets billetsalg dog fint, og med kompensationspakkerne i ryggen kommer kulturhuset pænt ud af 2020 med skindet på næsen. Noget mere usikkert bliver det, når Ulrik kigger frem mod 2021. Han frygter, at det kan blive året, hvor rigtig mange vil tabe penge, hvis der stadig er restriktioner.

”For det er klart, at vi generelt har et fald i billetsalg. På den anden side oplever vi helt tydeligt, at folk har et stort behov for at komme ud,” siger Ulrik.

Han peger i den sammenhæng på fordelen i, at Gjethuset er et stort hus med højt til loftet og mange kvadratmeter, hvor der skal meget til for, at de fysiske rammer føles for tætte for publikum.

Musikere og andre kunstnere, der har engagement i Gjethuset, får på forhånd tilsendt en række corona-guidelines fra Ulrik Münster-Swendsen. Som optrædende opfordres man eksempelvis til at holde ekstra afstand til husets ansatte, og ikke til at medbringe familie og venner, som mange tidligere har haft for vane. Og maden kommer ikke som normalt fra husets café, men leveres direkte i backstage-lokalet fra et catering-firma.

”På den måde har vi færre hænder på maden. Det er i virkeligheden dét, det handler om: Færre hænder på alting,” siger Ulrik, og forklarer, at Gjethuset er nødt til at være mere påpasselige, når det gælder betjening af kunstnerne.

”For eksempel får vores crew at vide, at de skal røre de optrædendes gear så lidt som muligt. Det går ikke, at vores tekniker står og piller ved en guitar. Man kan sige, at alle skal holde fingrene lidt mere for sig selv,” forklarer Ulrik med et grin.

I forhold til fremtiden og udsigten til en nogenlunde normal hverdag i Gjethuset er Ulrik nødt til at klamre sig til sin mavefornemmelse.

”Jeg arbejder med et worst case og et better case scenario. Worst case er der ikke så meget fremtid og optimisme i. Better case er et forår med nogenlunde samme restriktioner som nu, og et efterår 2021, hvor vi i store træk er tilbage til normalen. Om det holder, kan jeg naturligvis ikke sige,” forklarer Ulrik.

I forhold til kulturhusets kommende programlægning forsøger han at indgå aftaler med stor smidighed i forhold til pandemiens udvikling. Som musiker, producer og tidligere label-ejer har han stor forståelse for, hvilke konsekvenser aftalerne har for de forskellige led i produktionskæden.

”Og det kan være både godt og skidt,” vurderer Ulrik, og fortsætter:

”Jeg er måske ikke altid så hård en forretningsmand, men på den lange bane er det godt med en stor viden om fødekæden og følelserne omkring dét at være musiker, tekniker eller anden aktør i kulturbranchen. Det skal helst hænge sammen for alle, og som ansvarlig arrangør er vi nødt til at tænke det ind på en fair måde. Når hele corona-situationen løsner sig, og alt bliver bedre, har vi muligheden for, at kunstnere kan tjene noget mere. På den måde forsøger vi at tilpasse aftalerne til udviklingen.

OM GJETHUSET

Gjethuset i Frederiksværk i Nordsjælland er et aktivt musik- og kulturhus. Det gamle militære støberihus fra 1760’erne har været kulturhus siden 1990. Gjethuset danner rammen om blandt andet rockkoncerter, musicals, konferencer, børneteater, professionelt turnéteater, kammermusik og internationale udstillinger. Gjethuset har ni faste medarbejdere og et stort antal frivillige, og drives som selvejende institution.

www.gjethuset.dk

GJETHUSETS
Foto: Mads Mazanti