Arabisk musik - Made in Denmark

“Når man kommer udefra og lytter til musik og ikke kan forstå det danske sprog, så virker musikken speciel, hvad enten det er klassisk musik, folkemusik eller popmusik, ” forklarer Bilal Irshed om den proces, der skete, da han flyttede til landet for 13 år siden og første gang hørte dansk musik, uden at vide, hvad teksten handlede om. 

Efterhånden som han lærte det danske sprog, forstod han musikken bedre. Og i dag har han taget den danske musik til sig – så meget, at han også spiller dansk musik på sin oud, der regnes for arabisk musiks fornemmeste klassiske instrument. Den er i familie med lut og guitar og har rødder flere tusind år tilbage i tiden. 

”Musik er jo et universelt sprog. Og oud er et båndløst instrument – man kan i princippet spille alt på oud,” forklarer Bilal.

I Danmark er han blevet anerkendt for sin egen unikke fortolkning af mellemøstlig musik. Så anerkendt, at kulturministeren nu har udpeget ham til at sidde i Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Musik – en betydningsfuld post, hvor Bilal Irshed i de kommende fire år skal være med til at beslutte, hvilke musikalske projekter, der tildeles de eftertragtede støttekroner.

Bilal Irshed er 40 år. Da han kom til Danmark for 13 år siden, boede han først et par år på Vesterbro i København, siden er residensen rykket til Jægerspris. Her bor han nu med sin kone og to børn. I garagen har han indrettet studie og øvelokale. 

Han byder på kaffe, figner og orientalsk frugtsnack i stuen i det smukt indrettede hjem, der bærer præg af kvalitetssans – eneste uorden er gulvet, der er under renovering. 
Vi begynder at tale om arbejdet i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, som ifølge Bilal er et stort arbejde. Dels er der ansøgninger om støtte til projekter, men kunstfonden har også strategier og overordnede mål, som skal udføres. 

”Så det arbejder vi også med,” fortæller Bilal på dansk med accent. Udover dansk, taler han også arabisk, hebraisk, swahili og engelsk, som han slår over i, når mere indviklede ting skal forklares. 

”Vi skal jo tage beslutningerne sammen i udvalget og vil drøfte tingene i fællesskab. Personligt vil jeg gerne støtte ting, der er interkulturelle og har høj kunstnerisk kvalitet. Og jeg vil gerne komme med nye tanker,” forklarer Bilal. 

Han bryder sig ikke om, når folk isolerer sig i hver sin lejr og forskanser sig i den tro, at man ikke kan mødes på tværs af kulturelle forskelle. 
”Jeg kan godt lide, når musikere udvikler idéer sammen og blander genrer, hvor de mixer elementer fra forskellige kulturer. Det er interessant med musik, der samler folk. Det er fascinerende, når musikere går lidt den modsatte vej og finder kvalitet i nye sammensætninger, hvor man fx bruger musik fra forskellige landes kulturer. Mens det alligevel er ”Made in Denmark,” fastslår han.

Dobbelt så mange toner at spille med

Jeg beder ham forklare lidt om arabisk musik, og han deler velvilligt og pædagogisk ud af sin viden og baggrund. Og tager sin oud frem og spiller lidt for mig.

”I arabisk musik bruger vi masser af artikulation og ornamenter. Og det kan være lidt svært, hvis jeg spiller en dansk melodi,” forklarer Bilal, mens han spiller smukke toner for mig. 

”Og akkorder klinger ikke altid så godt. Derfor spiller man altid melodier på oud’en, sjældent akkorder. Men man kan spille i mange forskellige sammenhænge – jeg har bl.a. spillet til gudstjenester,” fortæller han.

Tonerne fremstår legende lette og elegant flydende, når han spiller på instrumentet. Det er tydeligt, at Bilal Irshed er en virtuos udøver på instrumentet. En oud har 11 strenge. 10 af strengene stemmer parvis sammen, mens en dyb streng (stemt i C) danner bunden. Lyden er kraftig og forstærkes af den store runde træklangbund. Tonerne frembringes med et aflangt plekter.

”I arabisk musik har vi et kæmpestort repertoire af skalaer. Det hedder maqamat. Ordet maqam betyder ”status” eller ”sted”. Og vores oktav er inddelt i 24 kvarttoner, hvor vestlig musik kun har 12 toner i en oktav,” forklarer Bilal.

Det er skribenten med på. Mozart og Schubert må jo som bekendt nøjes med 12 toner, fordelt i halvtonetrin. I arabisk musik bruger man mikrotonalitet. Hvilket naturligvis må give en masse udfordringer, når man skal sammenligne europæisk og nordamerikansk musikteori med arabisk musikteori. I oprindelig arabisk musik har man ikke haft en praktisk anvendelig nodeskrift. Musikken overbragtes ved at blive spillet og udført live, og blev lagret ved hjælp af musikernes gehør og hukommelse. Og ofte med et fremtrædende improvisatorisk element.

Men da Napoleon invaderede Ægypten i 1798, blev det vestlige nodesystem introduceret.

”I nutidig arabisk musik bruger vi den vestlige notation til at skrive sangene ned, og de fleste musikere i den arabiske verden kan i dag læse noder,” forklarer Bilal. 

”Men da vi i stor udstrækning bruger ornamenter og improviserede dele, afspejler transskriptionen ikke alle aspekter af kompositionen, som i vestlig klassisk musik. Vores ”durskala” eller hovedskala i arabisk musik er denne,” siger Bilal og spiller en skala for mig bestående af C- D – (kvart) E – F – G- A – (kvart) Bb – C. Det klinger orientalsk og mystisk for det vestlige øre. Og måske ”falsk” for nogle mennesker.

Da DMFs fagblad jo hovedsagelig læses af musikere, tillader jeg mig lidt nørderi omkring mikrotonalitet. Som jo ikke kan udøves på et traditionelt klaver med 12 toner i oktaven. De ”kvarte” toner i Bilals skala er toneintervaller, der falder udenfor det mest almindelige tonesystem i vestlig musik, hvor en oktav altid er delt i præcis 12 halvtoner. Mikrotonale intervaller defineres ved, at de ikke er delelige med en halvtone og noteres på noder ofte med et spejlvendt ”b” eller med ”kryds” med indbygget pil opad.

Rytmerne er også anderledes i arabisk musik. Bilal finder en tambourin frem og spiller en 10-delt rytme, inddelt i 4-2-4. Det viser sig så ikke at være en tamburin. 
”Det er en riqq,” forklarer Bilal og viser instrumentet med skind og 8-10 små bækkener i siden, mens han holder instrumentet lodret i den ene hånd og bruger den anden hånd til at tromme på skindet med fingrene.

Fra Palæstina til Afrika

Bilal egen vej gennem musikken har ført ham gennem forskellige lande. Han voksede op i landsbyen Daboryya i det nordlige Galilæa. 

”Ingen i min familie er musikere, men min far spillede klassisk arabisk musik for mig. Og fortalte hvad musikken og teksterne handlede om”, fortæller Bilal. 

”Jeg startede på oud som 13-årig, og som 16-årig begyndte jeg at få privatundervisning”. 

Efter skoleårenes afslutning flyttede Bilal Irshed til Jerusalem og begyndte at studere oud på Academy for Music and Dance. I tre år var han også musikalsk redaktør på en radiostation. 
I 2002 kom han med i Nazareths Arabic Music Orchestra, som han turnerede med, bl.a. i Europa. I 2006 så han et jobopslag, der førte ham til Zanzibar. Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean cirka 50 km fra Tanzanias kyst ud for Østafrika og er ikke alene en paradisø, men også et vigtigt center for arabisk musik. 

”Det var meget spændende og meget interessant. Det var et rent eventyr for en ung mand, der sådan var flyttet fra sit hjemland,” forklarer Bilal. 
Han deltog i et udvekslingsprojekt, hvor bl.a. det Norske Fredskorps var inde over. 

”Jeg var kunstnerisk leder og lærer på en musikskole, Dhow Countries Music Academy, hvor der ofte kom arabiske musikere. Zanzibar var jo oprindelig en del af Det Osmanniske Rige, og der findes en særlig musikstil, kaldet Taarab, som ligner meget arabisk musik, men teksterne bliver sunget på swahili.”

På Zanzibar mødte Bilal en dansk kvinde. Og så startede et nyt eventyr. 

”Det var kærligheden, der fik mig til at flytte til København,” siger Bilal med et smil. 

”Vi snakkede meget om, om det ville gå, men ville gerne prøve det af. Det var vigtigt for os at få jobs.”

Det gik heldigvis godt i København både for Bilal og hans læreruddannede hustru. Bilal fik hurtigt gode musikalske samarbejdspartnere. I 2011 dannede han en trio med Rasmus Møldrup på kontrabas og cubanske Yohan Ramon på percussion. Bilal Irshed Trio har bl.a. udgivet albummet ”Chronotope”, hvor man kan høre oud’ens varme og meditative lyd fra den orientalske verden sat i en ny, moderne sammenhæng. Den omgives af cubanske trommer og dansk kontrabas fra den lyriske skandinaviske jazztradition. Udover trioen har Bilal været aktiv som solist i orkestre som Global Tunes, The Fifth String, The Middle East Peace Ensemble og Izar. Bilal underviser også, bl.a. på Goldschmidts Musikakademi, Musikvidenskabeligt Institut, og han har desuden privatelever.

Ikke kun 1001 Nats Eventyr

Jeg spørger, om han aldrig har mødt modstand og racisme. Han har heldigvis sjældent mødt det i voldsom grad.

”Nogen folk har jo store fordomme mod Mellemøsten og den kultur, jeg kommer fra. Men musikere er jo ofte venstreorienterede og meget open minded,” siger han og smiler. 

”En stor del af mit job som musiker og kunstner, opfatter jeg som at vise ”en anden side” og den skønhed, vi har i Mellemøsten. Jeg kommer fra en progressiv kultur. Det er ikke kameler og telte og tusind år siden det hele,” siger Bilal. 
Jeg tænker, at han må have mødt skepsis hos den almindelige dansker, når han optræder i provinsen, langt fra storbyens multikulturelle favntag. 

”Der kan være mange ting, vi ikke har tilfælles. Men vi har også mange ting tilfælles. Hvis man er åben og fleksibel. Musik er jo et universelt sprog. Og hvis man viser skønheden og kvaliteten frem,” argumenterer Bilal. ”

”Folk bliver glade, når vi spiller denne her”, siger han og spiller ”En yndig og frydefuld sommertid” for mig.

Tonerne ringer ud i lokalet. Og det lyder rigtig godt. Dansk musik, spillet af en palæstinenser i en stue i Jægerspris. Stolt og højtideligt. Med orientalsk varme.