Alle har brug for en hjemstavn

Det er svært at forestille sig, når man står der på en forblæst græsmark en grå og trist tirsdag – i slutningen af januar, i udkanten af Tønder. At selvsamme græstæppe om syv måneder vil være propfyldt med begejstrede, solbrændte festivalgæster, boder fulde af alskens herligheder og ikke mindst håndspillet, storswingende rootsmusik fra allerøverste hylde. Men det er sådan, det bliver i august 2022 efter to års ufrivillig corona-pause! Det fastslår Tønder Festivals nye administrerende direktør, Stephan Scheelke.

Den 1. februar overtager han posten fra Kirstine Uhrbrand, der har udviklet og fornyet Tønder Festival siden 2014, men nu har søgt nye arbejdsmæssige udfordringer. Og Tønder-drengen er efter en kort periode som City Manager i Aalborg, glad for at være tilbage i fødebyen, hvor han indtil sommeren 2021 bestred posten som Citychef i Tønder Kommune. 

Ovenpå en Højere Handelseksamen, og en uddannelse som befalingsmand i forsvaret har Stephan Scheelke opbygget en arbejdsmæssig baggrund som salgschef og salgsdirektør i en række større virksomheder, som Duracell, Gillette og Carlsberg Danmark. Og han glæder sig til at kaste sig over jobbet som direktør for en af landets markante kulturaktører, med musikbranchen som et nyt og udfordrende arbejdsfelt.

”Jobmæssigt har jeg altid været tiltrukket af krydsfeltet mellem salg og ledelse, og ikke mindst den kommunikation, der forbinder de to områder. Jeg kan lide at tale med mennesker – gå i dialog, og være nysgerrig på det ukendte. Jeg har altid haft den holdning, at hvis man møder noget mærkeligt på sin vej, skal man opsøge og undersøge det. Grundlæggende er min motivation at bringe mennesker sammen – også dem, der ikke nødvendigvis mener det samme som én selv,” forklarer 56-årige Stephan Scheelke, der betegner sig selv som en brobygger.

Fast festivalgænger

Det er ikke hans egne musikalske evner eller et direkte kendskab til det danske musikmiljø, der har været den naturlige indgang til direktørstolen i Tønder Festivals sekretariat med seks medarbejdere: 
”Jeg er slet ikke musisk begavet. Jeg hører musik som de fleste andre via radio og Spotify, og så har jeg stadig min gamle pladesamling. Det er typisk U2, Phil Collins eller Dire Straits, jeg sætter på. De gode, gedigne kunstnere, som vi hørte dengang i starten af 80’erne på gymnasiet,” griner Stephan.

Da Tønder Festival blev afholdt for første gang som en udvidet sankthansfest i Bachmanns Vandmølle i 1974, var Stephan en knægt på ni år, der cyklede rundt i byens gader og tænkte på alt andet end folkemusik og festivalens magiske fælleskab.

”Jeg kan huske, at jeg synes musikken, der blev spillet på festivalen, var lidt mærkelig. Efterhånden som jeg begyndte at interessere mig mere for musik op gennem 80’erne, syntes jeg stadig, Tønder Festivals program var lidt mærkeligt, i forhold til de bands og den musik, jeg hørte. Som ung festivalgænger var det ikke så vigtigt for mig, hvem der stod på scenen, men mere hvem jeg stod sammen med i teltet. Musikken var da hyggelig, men det handlede mere om at hygge sig og drikke nogle øl,” erindrer Stephan med et smil.

Han debuterede som gæst på Tønder Festival i 1981. Og har været fast festivalgænger lige siden.

”Det kan godt være, at festivalen ikke præsenterer populærmusik, eller den musik jeg selv hørte som ung. Men som mere og mere erfaren gæst og mangeårig frivillig på Tønder Festival har jeg fået den ene store oplevelse efter den anden, når jeg er trådt ind i teltene,” siger Stephan, der gennem hele interviewet hylder festivalens frivillige, som en af de vigtigste årsager til, at Tønder Festival kan drives på et meget højt niveau. 

Han husker også, at Tønder Festival hurtigt kom til at fylde meget i bybilledet. I 1970’erne havde den årligt tilbagevendende begivenhed mere præg af en byfest, men vel at mærke en byfest med kant, fordi live-musikken genremæssigt adskilte sig fra de fleste andre byfester rundt omkring i landet. 

”Tidligere købte man billet til de enkelte telte på festivalen. Festivalen var ikke lukket med hegn, og alle kunne gå igennem pladsen. Det betød, at der var meget aktivitet og en lind strøm af musikere, frivillige og gæster rundt i Tønders gader – i butikker og på spisesteder og caféer,” fortæller Stephan.

Festivalen skal involvere

Som en konsekvens af økonomiske udfordringer i starten af 2010’erne blev der indført nogle store strategiske ændringer, og man ansatte i den forbindelse to nye frontfigurer, Maria Theessink som kunstnerisk leder og Kirstine Uhrbrand som administrerende direktør. Samtidig tog man en beslutning om at indhegne festivalpladsen, som man kender det fra mange andre festivaler. Herefter var det muligt at købe dagsbilletter eller partoutbilletter til hele pladsen og ikke bare de enkelte telte som tidligere.

Denne ændring var et vigtigt skridt i revitaliseringen af festivalen, men det har også haft nogle konsekvenser, der kan mærkes i byen. Om det siger Stephan:
”Indhegningen af pladsen har betydet, at man i Tønder by har fået den fornemmelse, at det er sværere at bevare tilknytningen til festivalen. Publikum strømmer ikke i samme grad som tidligere op i byen. Folk holder sig mere nede på festivalpladsen, og byens handelsliv har kæmpet med, at de følte sig afskåret fra selve festivalen.”

Og det er netop et af de steder Stephan Scheelke med sin koblende tilgang ønsker at gøre en forskel som ny direktør.
”Da jeg var citychef i Tønder, var én af mine ambitioner at få samarbejdet mellem handelslivet i byen og musikfestivalen genetableret. Jeg vil gerne have en dialog med de forskellige aktører om, hvordan festivalen igen kan involvere byen,” siger Stephan, der også vil arbejde målrettet på generelt at udbrede kendskabet til Tønder Festival.

”Som festival synes jeg, vi har en størrelse, hvor vi kan kigge ud over byens grænser og involvere andre byer i kommunen i en eller anden grad. Da jeg boede i Løgumkloster 15 kilometer væk, havde jeg fornemmelsen af, at folk i byen ikke syntes, festivalen i Tønder vedkom dem. Jeg mener, festivalen kan få en kæmpe betydning lokalt og generelt være en større del af kommunen. I det hele taget er et af mine incitamenter for at sætte mig i direktørstolen, at vi som festival skal være mere synlige, og mere anerkendte. Også overfor lokalbefolkningen, så sønderjyder over en bred kam mærker festivalens værdi,” fastslår direktøren.

Som inkarneret Tønder-borger er han ikke bange for at pege på, at han synes, man er for dårlig til at se og fortælle om egnens skatte og værdier. Og en stor begivenhed som Tønder Festival kan sagtens hente inspiration lige om hjørnet, for eksempel fra naturens verden:
”Da jeg boede i området for 30 år siden, kendte alle vi lokale til fugleflok-fænomenet sort sol, men det var ikke noget, vi råbte op om eller gjorde opmærksom på. Nu er det blevet et nationalt tilløbsstykke, fordi man har fået fortalt historien og synliggjort det enestående naturfænomen. Ligeledes har man på Rømø Danmarks bredeste strand – det sætter også egnen på landkortet.”

Stephan Scheelke er tydeligvis et menneske med en masse på hjerte. Allerede i bilen fra busstationen til Tønder Festivalkontoret øser han ud af sin glæde ved at skulle bidrage til byens kulturelle stolthed og have muligheden for at give noget tilbage til den egn, han er formet af.

Vil opdyrke nye partnerskaber

”Da jeg arbejdede på det tysk-stiftede bryggeri Fuglsang i Haderslev, blev jeg bekendt med deres slogan ‘Bier braucht Heimat’ (’Øl har brug for en hjemstavn’). Jeg tror også, de fleste mennesker har brug for en hjemstavn. Uanset, hvor vi kommer hen i verden, vil vi altid referere til vores hjemstavn. Jeg er selv stolt af at stamme fra Tønder og Sønderjylland. Egnen har præget mig og har gjort mig til den, jeg er – det kan man aldrig nogensinde fjerne fra mig,” siger Stephan, der sammen med sin hustru har planer om at købe et hus i fødebyen, så snart ejerlejligheden i Aalborg er solgt. Og netop sit lokale tilhørsforhold vil han sætte i spil, når han tager fat på de mange nye arbejdsopgaver.

”Lad os nu vise resten af Danmark – resten af verden – hvad vores område kan byde på. Jeg synes faktisk, det er en fantastisk egn, der har nogle unikke værdier kulturelt, naturmæssigt, historisk og i forhold til erhvervslivet. I den sammenhæng har festivalen gjort en kæmpe forskel, og er en central indgang til Tønder og omegn for omverdenen. Den tiltrækker gæster og musikere fra hele verden og et kæmpe opbud af både danske og udenlandske journalister, der er med til at fortælle historien om området. Festivalen har sat Tønder på landkortet, hvilket er rigtig fedt. Der er flere og flere, der søger herned, og det vil jeg meget gerne medvirke til, at vi bliver dygtigere til,” understreger Stephan, og fortsætter:
”Jeg synes helt overordnet, at vi er kommet rigtig langt med Tønder Festivalen. Kæmpe cadeau fra mig til Maria og Kristine, der har opbygget en kæmpe opmærksomhed omkring festivalen både indenlands og internationalt.” 

Han ser det desuden som en af sine store opgaver at opdyrke nye partnerskaber, der kan løfte festivalen op på den endnu højere klinge:
”Partnerskaber er vigtige. De skal inspirere os, understøtte os med midler og hjælpe os med at blive dygtigere i det hele taget. Mon ikke eksempelvis Carlsberg som et af verdens største bryggerier kan inspirere os med den måde, de har gjort det? Måske er der nogen, der synes, jeg slår et for stort brød op, men jeg synes ikke, barren skal sættes for lavt. Jeg vil gerne i dialog med de store og finde ud af, hvad vi gensidigt kan bruge hinanden til.”

Vil holde fast i DNA’et

Som direktør er Stephan meget bevidst om den interne rollefordeling. Han ser det som sin klare opgave at byde ind med sin store erfaring indenfor salg og markedsføring. Til gengæld har han ingen intention om at blande sig på den kunstneriske front:
”Det har Maria fuldstændig styr på. Hun sørger for, at vi har nogle fantastiske navne indenfor de genrer, vi bevæger os i. Det er vigtigt at holde fast i. Vi skal ikke ligne de andre festivaler eller kopiere deres musikprogrammer. Det ville være synd på alle mulige måder. Vi skal for alt i verden holde fast i vores DNA med et stærkt musikprogram og en stærk frivillig-gruppe,” fastslår han.

Samtidig er den sympatiske og snakkesalige sønderjyde meget opmærksom på de tilbagemeldinger, han får fra musikere, der kender og har spillet på festivalen:
”Jeg hører fra musikerne, at Tønder Festival er et sted, man meget gerne kommer og spiller. De kan lide at være her og sætter stor pris på den professionelle produktion, festivalen leverer. Vi prioriterer god lyd meget højt, og det er i det hele taget vigtigt for os at have de bedste forhold for en optimal koncertproduktion. Musikerne skal helt grundlæggende have følelsen af, at der er styr på sagerne, fra de kommer, til de forlader festivalpladsen,” siger Stephan. 

Han fornemmer, at festivalen rammer lige ned i en tendens og længsel efter det simple og det ægte. Et træk i tiden, der ikke er blevet mindre udtalt i en usikker tid med global pandemi.
”Vi bestræber os på at gøre musikken nærværende – noget, der forbliver. Vi præsenterer håndlavet musik, og som festival har vi været på banen med det produkt i næsten 50 år. Det er musik, der er kælet for og kræset om. Vi vender på sin vis tilbage til dét, vi opfatter som det gode gamle.” 

Nyt folkemusik-arkiv

Hvad angår festivalens fremtid har Stephan Scheelke både drømme og idéer, men i lighed med Tønder Festivals samlede historie skal udviklingen ske naturligt og organisk. 

”Vi skal fortsætte med den samme form for musik, samme høje kvalitet og en velfungerende frivilliggruppe. Om fem håber jeg, vi er et sted, hvor vi ret hurtigt kan melde udsolgt, og om 10 år må vi gerne have udvidet til en større festivalplads, så vi kan efterkomme den efterspørgsel, der forhåbentlig er på det tidspunkt. Vi vil gerne vokse, men det må aldrig blive på bekostning af vores DNA. Det ville passe dårligt til Tønder Festivalen, hvis vi tvang et nyt format ned over begivenheden.”

Et nyt kapitel for Tønder Festival som landets ypperste formidler af roots- og folkmusik er oprettelsen af et folkemusik-arkiv i Østergade i Tønder. Her er diverse effekter samlet, og i arkivet kan man følge festivalens udvikling fra den helt spæde start. Drømmen er på sigt at finde et hus, der kan rumme både festival-sekretariat, folkemusik-arkiv og Hall of Fame, samt lægge lokaler til projektet “Folk- og rootsmusik ud til alle børn”, der netop har modtaget et legat på 300.000 kroner fra Anne Marie og Jørgen Jensens Legat.

”Håbet er, at vi med det projekt kan være med til at give unge nogle værdier, og støtte op om og udvikle nye talenter a la vores lokale musiker Jacob Dinesen, der står på de største scener i Danmark. I Tønder vil vi gerne være et sted, hvor nye musikalske stjernefrø udspringer fra. Det er en drøm, hvis det lykkes på et tidspunkt,” slutter Stephan Scheelke.