“Aktivitet skaber Aktivitet”

Står man af toget på Humlebæk Station og går omkring 100 meter i retning af Strandvejen, ligger der en kaffebar i indhakket mellem to bygninger. Når man træder ind i lokalet, mærker man straks, at dette sted har en særlig ånd. Den ånd er Jesper Linds.
For seks år siden købte den nu 57-årige mere eller mindre autodidakte musiker, der har bassen som sit hovedinstrument, kaffebaren i den lille nordsjællandske by, som han selv betegner som lidt af en soveby, selvom der er ved at komme gang i kulturlivet. Blandt andet er der snak om at skabe et kulturhus i det gamle posthus i den nærliggende bymidte, og personligt vil han gerne have gang i meget mere koncertaktivitet på Linds Kaffebar.

”Sjovt nok tror jeg, at coronaen har været med til at åbne flere politikeres øjne for, at det ikke er nok, at vi har et pænt hus at bo i og nogle pæne skoler. Vi har simpelthen også brug for noget åndelig føde for at være mennesker og for at føle os godt tilpas,”

fastslår han.

Selvom Jesper Lind kraftigt tilskynder byens politikere til at investere i kulturen, ser han i økonomisk henseende sig selv som entreprenør og erhvervsmand, og han lægger en ære i ikke at bede om en krone.
”Drømmen er at udvikle en form for mikrokulturhus på markedsøkonomiske vilkår her. Jeg vil vise, at det godt kan lade sig gøre,” fastslår Jesper Lind, som altid har været vant til at klare sig selv, fordi hans far døde, da han var 12 og moren, da han var 15. 
De var begge musikere, og på bagvæggen i Linds Kaffebar ved siden af guitaren hænger et billede af hans mor.

I årene op til, at han købte sin kaffebar, kunne Jesper Lind mærke, at der skulle ske noget nyt i hans liv. I mere end 30 år havde han spillet mellem 60 og 168 jobs om året – både alene og i bands, og han havde også ernæret sig ved at undervise i bas og guitar på ungdomsskole og musikskole.
”Jeg var ved at drukne i min egen succes. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg kunne vågne op om mandagen og ikke kunne huske, hvor jeg havde været fredag og lørdag,” fortæller Jesper Lind.

Som 51-årig brækkede han benet på en skiferie og havde for alvor tid til at tage sit liv op til revision. Og så købte han kaffebaren nærmest ved et tilfælde, fordi han blev kontaktet af en kvinde, der gerne ville servere kaffe, men ikke havde råd til at købe kaffebaren selv. Inden for en måned havde Jesper Lind købt den og ansat hende.

Aktivitet skaber aktivitet
Jesper Lind fortæller, at hans baggrund som blandt andet festmusiker har stor betydning for arbejdet med Linds Kaffebar, for han ved, hvordan man får mad, musik og mennesker til at gå op i en højere enhed. Om vinteren afholder han sædvanligvis regelmæssigt små intimkoncerter inde i selve kaffebaren, og denne sommer har han indtil videre afholdt to lidt større udendørskoncerter på fortovsarealet foran caféen, og en tredje koncert er planlagt. Tæller man tiden før coronakrisen med, har han indtil videre afholdt i alt 14-15 udendørskoncerter på Linds Kaffebar.

”Jeg har så meget mod på det, at der bliver investeret i at udbygge de fysiske rammer for at kunne skabe et større kulturelt liv,” bemærker Jesper Lind og forklarer, at det eneste, han personligt har brug for fra kommunalt hold, er de nødvendige tilladelser.
Og han bliver da heldigvis mødt af stor kommunal velvilje på flere måder, fortæller han:
”Der er stor opbakning. Før coronakrisen var der mange byrådspolitikere, der holdt deres fødselsdage og receptioner hernede. Jeg har altid haft en god kommunikation med dem alle sammen. Jeg har været en del af kulturlivet her i byen altid,” beretter Jesper Lind og fortæller, at han får en slags indirekte støtte, fordi støtten til de andre kulturaktører i kommunen smitter positivt af på ham.

”Aktivitet skaber mere aktivitet. Folk får syn for, at der sker noget i området,” bemærker han og uddyber, 
”I forbindelse med det, der sker omkring bymidteudvikling og kulturhus her i byen, har de mennesker, der står for det, hele tiden set mig som værende en del af det. Så selvom jeg er en forretning på markedsøkonomiske vilkår, er jeg blevet indlemmet i det – for 
eksempel var der en plakat med sommeraktiviteter, hvor mine arrangementer var skrevet på sammen med alle de andre kommunalt støttede aktiviteter,” fortæller han og nævner, at han også har haft et samarbejde med den lokale biograf ’Humlebio’, som bestod i, at der var et madarrangement hos ham op til en filmpremiere.
”Vi prøver at krydse hinanden på alle mulige måder og få nogle synergier i gang,” fastslår Jesper Lind.

Kulturaktører vil hinanden
Når Jesper Lind ikke har fået mere gang i koncertaktiviteten, skyldes det, at han har måttet koncentrere sine kræfter om at skabe en sund forretning. Før coronakrisen var han meget tæt på at ramme ”break-even-point”, men under krisen har han hængt i med neglene økonomisk. Ventetiden under nedlukningen har han blandt andet brugt på at skrive blæserarrangementer, som han håber, vil blive spillet på hans kaffebar en dag. 

Selvom han nu igen har en travl hverdag på kaffebaren, finder han dog stadig tid til at tage ud at spille:
”I morgen skal jeg spille på et lokalt aktivitetscenter. Jeg har aldrig nogen plan over, hvad jeg skal spille. Jeg har selvfølgelig en fornemmelse, men det kan godt være, at det bliver alt fra Liva Weel og til Justin Bieber, hvis de har deres børnebørn med, og jeg fornemmer, at der er plads til det,” fortæller han og fortsætter:
”Jeg har aldrig spillet for at blive stjerne. Det var bare en ild indeni én på en eller anden måde. Drivkraften i mig har været det med at være spillemand. Jeg elsker at spille vidt forskellig musik med vidt forskellige mennesker. Det er det, der udfordrer mig og holder mig til. Nu handler det om, hvordan jeg kan skabe en platform, så jeg kan få lov til at gøre det, jeg nu engang er bedst til; at synge og spille,” fortæller han og understreger, at succes hos ham smitter af på både det øvrige kulturliv og på erhvervslivet i Humlebæk:

”Vi kulturaktører vil hinanden, fordi vi alle sammen tror på, at aktivitet skaber aktivitet. Og jo flere folk, vi kan holde på i Humlebæk, jo større chance er der for, at det smitter af på erhvervslivet, fordi der også bliver efterspørgsel på for eksempel tøj og pizzaer. Der er rigeligt til os alle sammen.”