Aarhus Symfoniorkester bekæmper ensomhed med musik

Et sprøjtemiddel mod ensomhed? Ønsketænkning ville de fleste nok mene, men faktisk var det, hvad man kunne finde på Aarhus Symfoniorkesters hylder under denne vinters lockdown. Ihvertfald i overført betydning.

“Vi fik tegnet den her spraydåse som symbol på, at man her hos os kunne få et skud anti-ensomhed. Man fik det i form af masser af gode og gratis musikoplevelser, som forhåbentlig efterlod én gladere og mere opløftet bagefter end før”, forklarer Jesper Nordin, orkesterchef for Aarhus Symfoniorkester.

Tidligere var det alene videooptagelser og indspilninger af musikken, som lå på orkestrets anti-ensomhedswebsite, men som et nyt våben mod coronaens trivselsmæssige udfordringer introducerede Jesper Nordin og hans kollegaer i starten af året de helt unikke kontaktkoncerter. Af dem blev der i perioden januar til april spillet ikke mindre end 292 stk.

 “Vores kontaktkoncerter har været en stor succes. Konceptet går ud på, at du har kunnet give en koncert til én, du vidste var lidt ensom, havde det svært, eller som du savnede at dele en oplevelse med. Via et tilsendt zoom-link ringede en musiker jer begge op i et videoopkald, og sammen kunne I så nyde den koncert, som han eller hun præsenterede for jer – og kun for jer,” forklarer Jesper Nordin.

Behov for tovejs-kommunikation
Koncerterne har fået deres navn for at understrege kontakten mellem den, der giver, den, der modtager, og den eller de musikere, der leverer gaven. 

“Det, vi erfarede efter den første lockdown, hvor vi ligesom så mange andre bare lagde koncerter ud til streaming, var, at de kun havde en begrænset effekt. Det var envejskommunikation uden mulighed for, at tilhøreren kunne give sin begejstring – eller mangel på samme – til kende. Det stod mere og mere klart for os, at vi blev nødt til at prøve at udvide den oplevelse. Vi fandt derfor på et format, hvor vi lagde vægt på interaktionen mellem musiker og publikum og på, at koncerterne skulle være nære og intime,” fortæller Jesper Nordin.

En vigtig del af kontaktkoncerten var derfor det personlige, og at der også var tid og rum til en lille snak. Så kunne musikeren fortælle om sig selv, sit instrument, dagens repertoire – og høre lidt om tilhørernes forhold til musik. 

“Det har været helt frivilligt, om musikerne har haft lyst til at deltage. De, der har – og det er mange – er blevet helt utroligt positivt opløftede af det. De har virkelig nydt at kunne aflevere det, de har øvet sig på, til nogen,” beskriver Jesper Nordin.

En helt enkel idé
Matthias von Niessen og Birgitte Bærentzen Pihl, begge violinister i Aarhus Symfoniorkester, er helt enige med deres orkesterchef i, at koncerterne har været en gevinst. 
“Vi var jo selv hjemsendt og gik og øvede for at holde os i form. Men det, at der var noget at øve hen imod, hvor vi endda selv kunne lægge programmet, var ekstremt motiverende. Det er jo så meget sjovere at øve på noget, man skal spille for nogen,” slår Birgitte Bærentzen Pihl fast. 

Matthias von Niessen bakker op. 
“Jeg kunne lide konceptet fra starten. Idéen var helt enkel: Én musiker, der stiller sig op og spiller for én borger. Herudover har det været en gave at få lov til at spille de værker for soloviolin, som jeg ofte beskæftiger mig med alene, men ikke så tit opfører. Det har været en kæmpestor glæde at arbejde med”, siger Matthias von Niessen. 

Han og Birgitte Bærentzen Pihl deler også begejstringen over at have fået lov til at være så tæt på publikum.

“Det her med at komme så tæt på, så man virkelig har kunnet mærke, at der var rigtige mennesker i den anden ende, har været så givende. Publikum har også fået lov til at opdage, hvor intenst det er, når du har en musiker, der står og spiller for dig – alene,” fortæller Birgitte Bærentzen Pihl. 

For Matthias von Niessen føltes det også godt virkelig at møde publikum i øjenhøjde. 

“Vi har jo været med helt inde i folks stuer og mærket, hvem de var. Selvom der er en skærm imellem, har det næsten føltes som om, man kom publikum nærmere, end vi gør i vores almindelige koncertformat,” mener han. 

Det har også været positivt, at man med kontaktkoncerterne har nået nogle andre mennesker end dem, der måske plejer at frekventere koncertsalene, pointerer Birgitte.

“Det var aldrig til at vide, hvem der var i den anden ende, når man blændede op. Var det nogen, der ofte hørte klassisk musik eller nogen, der elskede heavy? Nogen, der tit gik til festival eller nogen, der bare havde fået koncerten forærende? Vi fik her en mulighed for at snakke rigtigt med folk. Vi er jo ikke så vant til, at publikum svarer direkte, når vi spørger, så det var rigtig sjovt at opleve,” fortæller hun. 

Bevis på orkestrets berettigelse
Kontaktkoncerterne er stoppet for nu, og selv om orkesterchef Jesper Nordin ikke er i tvivl om, at det er en gave for symfoniorkestret at have fundet et så velfungerende koncept, så er det vigtigste, kontaktkoncerterne har bragt med sig, noget andet. 

“Kontaktkoncerterne har givet os som orkester et helt konkret bevis på, at selvom vi har været hjemsendt, og selvom symfonisk musik er dyrt at lave, så er der stadig brug for os. Vi har berettigelse, og vi gør en forskel. Vi har kunnet give trøst og menneskelig kontakt, og samtidig har vi vist, at vi kan tilpasse os de rammer, der nu engang er. Det er en meget vigtig pointe,” slår Jesper Nordin fast.