25 år med røde kjoler og ren spilleglæde

Året er 1996 og de 14 røde silkekjoler funklende nye. Tivolis Divan 1 passer med sit gammeldags interiør perfekt til repertoiret af swingjazz og ældre revyviser, og på alle nodestativerne står der “RL” med svungen guldskrift. Den første tone lyder. 14 Red Ladies’ debutkoncert er i gang. 
“Det var en spændende aften. Forud for koncerten havde vi haft en hel masse prøver. Humøret var virkelig højt. Blandt andet havde vores dirigent Jytte Abildstrøm sin gamle far med som gæst, og han var et helt festfyrværkeri i selv. Det var meget muntert og festligt, og vi vidste alle sammen, at dér her var starten på noget godt.”
Sådan fortæller den ene af 14 Red Ladies’ violinister, Anne Eltard, om den første koncert, det “nye” orkester spillede i anledning af Kulturby ‘96 i København. Det er nu 25 år siden, og de 14 medlemmer, alle kvinder, som navnet antyder, kan i år fejre sølvbryllup med de røde kjoler, spilleglæden og hinandens gode selskab. 
“Lige fra første færd har vi haft det sjovt og hyggeligt sammen uden konflikter. Når man går hjem fra en koncert helt opløftet, og publikum har det lige sådan, ja, så har man bare lyst til at spille mere sammen med dette unikke orkester”, siger Anne Eltard. 

En karismatisk dirigent – før og nu

Det var nu afdøde lektor Inge Bruland, der under sin forskning om kvinder i musikken faldt over historien om, at der i 1930’erne fandtes et orkester bestående af 100% kvinder i røde kjoler. Hun satte sig for at genskabe de 14 Red Ladies, håndplukkede musikerne, fandt arrangementerne og søgte penge til at få syet de 14 røde kjoler efter originale mønstre.
“Jeg tror, Inge Brulands intention var at illustrere, at selvom kvinderne ikke har en særligt fremtrædende plads i musikhistorien, så findes de altså alligevel. Inge Bruland ville ikke kun skrive og fortælle om det, nej, hun ville vise det “live” og sætte ansigt på”, siger Anne Eltard.
Det daværende 14 Red Ladies debuterede i Marmorhaven på Palace Hotel i København i januar 1933, og de 14 velspillende kvinder skabte både forargelse og beundring. Dirigenten dengang, den livlige danserinde Astrid Nielsen, var ikke umiddelbart den store musikalske drivkraft, men til gengæld var hun sprudlende og farverig. Ikke ulig det moderne orkesters karismatiske dirigent, Jytte Abildstrøm.
“Jytte er jo ikke uddannet til at dirigere, men hun har altid drømt om at gøre det. Hun bliver instrueret i, hvordan hun skal tælle for – og så gør hun det på sin helt egen måde. Nogle gange resulterer det i lidt bølgegang i orkestret, men hun gør det så godt og er en fantastisk frontfigur. Hun fortæller også historier om alle de store skuespillere, hun gennem tiden har arbejdet sammen med, og hendes parløb med vores forsanger Daimi er helt magisk,” fortæller Anne Eltard. 

Tre aktuelle udfordringer

I 1930’ernes København vakte 14 Red Ladies opsigt. For det første var det et ret stort orkester, og for det andet bestod det alene af kvinder. For det tredje spillede de jazz. Selvom der er gået næsten 90 år siden den oprindelige debut, så er alle tre ting stadig udfordringer, som det er aktuelt at forholde sig til som kvindelig musiker og kvinde. Anne Eltard er ikke i tvivl om, at det har en betydning, at der kun er kvinder i orkesteret. 
“Personligt tror jeg desværre, at det afholder nogen fra at booke os. Tilsvarende mandlige orkestre har gennem tiden haft spækkede kalendere, men det er som om, der – nok på det ubevidste plan – tvivles lidt på den kvalitet, vi kan præstere,” siger Anne Eltard. 
 Hun fornemmer en underliggende bias om, at når man optræder i røde kjoler og ikke i jakkesæt, så kan man nok ikke levere rigtig musik, men kun sjov og ballade. Og det vækker undren hos Anne Eltard.
“Det her orkester har altid kun haft professionelle musikere med, så standarden har til hver en tid været meget høj. Hver især spiller vi med mandlige musikere i vores respektive ensembler, men her er vi kun kvinder, og det kan vi mærke er en større udfordring,” beskriver hun. 

Stadig relevant

Når Anne Eltard kigger på de forgangne 25 år, ser hun tilbage på koncerter, som har foregået utroligt mange forskellige steder i landet. Fra festivaler og hal-arrangementer i provinsen til koncerter i Riddersalen på det fine Frederiksberg. Det har givet et meget broget publikum.
“Vi har gennem årene spillet rundt omkring i hele Danmark. Fordi vi er så mange, kræver det et ret stort sted, og de steder, der har plads til alle os, er meget forskelligartede. Derfor har vi også mødt et meget bredt publikum,” siger Anne Eltard. 
Men om man er ung eller gammel, mand eller kvinde, fra land eller by har ikke den store betydning, mener Anne Eltard. For helt grundlæggende appellerer 14 Red Ladies til alle. Det er derfor orkestret stadig har en aktualitet trods de mange år på bagen. 
 “Det er ikke mange steder i dag, man får lov til at danse til musik, der ikke er styret af el-bas og trommer. Vores musik har en helt anden dynamik. Folk elsker genkendelsen og at få lov til at grine, danse og synge med. Det er nogle helt basale og gode ting, som de fleste nyder. Det er det, der gør vores orkester relevant og unikt den dag i dag”, siger Anne Eltard.