Stiftende generalforsamling - Region Nordjylland

Nu tager vi hul på et helt nyt kapitel i Dansk Musiker Forbund! 
Vi inviterer dig til den stiftende generalforsamling i vores nye Region Nordjylland, hvor vi sammen former fremtiden for musikerfællesskabet i hele regionen. 

Dato: 28. maj 2025 
Tid: Kl. 17.00-19.00 
Sted: Online på Teams 

Hvad sker der? 
På Dansk Musiker Forbunds årsmøde i september 2024 blev det besluttet at styrke sammenholdet på tværs af landet og på tværs af fagligheder samt skabe større handlekraft ved at samle lokalafdelingerne i nye regionale fællesskaber. 
Det betyder, at lokalafdelingerne Hjørring, Nordvestjylland, Viborg og Aalborg nu bliver sammenlagt til én stærk region: Region Nordjylland. 
 
Den nye Region Nordjylland sikrer øget demokratisk indflydelse til jer, der er medlemmer i Nordjylland, fordi regionens forperson får en plads i Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse.  
 
Medlemmerne i Region Nordjylland bestemmer, hvilke aktiviteter og arrangementer der skal være i regionen fremover, og i hvilke byer de skal holdes. Og der er rig mulighed for at forsætte lokale fællesskaber, i de byer hvor de enkelte lokalafdelinger har haft til huse.  
 
Målet er klart: Mere aktivitet, bedre sammenhæng og en endnu stærkere stemme for alle os, der lever og ånder for musikken i regionen.

Tilmelding:  
Du tilmelder dig her på siden
 
Bemærk: Du skal være tilmeldt den stiftende generalforsamling for at have stemmeret. Du skal senest have tilmeldt dig d. 28. maj kl. 18.00, hvis du ønsker at deltage.  

Tilmelding
Stiftende generalforsamling - Region Nordjylland
DMF Medlemspris
Gratis
Dato
28. maj 2025
Tid
17.00 - 19.00
Sted
Microsoft Teams

Du skal logge ind for at tilmelde dig.

Log ind

Dagsorden for den stiftende generalforsamling

  1. Valg af dirigent 
  2. Godkendelse af dagsorden 
  3. Præsentation af visionen for regionen 
  4. Medlemmernes ideer til aktiviteter 
  5. Vedtagelse af regionens love og behandling af Indkomne forslag  
  6. Valg af regionsforperson og suppleant 
  7. Valg af bestyrelse og suppleanter 
  8. Valg af kritisk revisor og suppleant 
  9. Eventuelt 

Forslag til lovene i regionen

Du kan her læse forslaget til lovene for Region Nordjylland, som vil blive behandlet under dagsordenspunkt 5. Vedtagelse af foreningens love og behandling af Indkomne forslag

Forslag til love

Sådan stemmer du

Afstemningen sker elektronisk, og du vil ca. 30 min før mødestart modtage en mail med adgang til afstemning. Vi vil bruge den mail som dit medlemskab er linket op på. 

Vejledning til afstemning bliver tilgængelig her på siden, efter du har tilmeldt dig. 

Ønsker du at give fuldmagt?

Hvis du ikke kan deltage til den online stiftende generalforsamling, kan du give en fuldmagt til et andet medlem. Hvert medlem kan dog kun bære én fuldmagt.  

Bemærk: Fuldmagter skal være tilmeldt senest d. 27. Maj kl. 17.30. Altså 24 timer før den stiftende generalforsamling.

Du giver din fuldmagt her

Afgiv fuldmagt

Vil du stille op som forperson?

Du kan på dagen for den stiftende generalforsamling stille op til forperson for Region Nordjylland. Posten indebærer en plads i hovedbestyrelsen fra årsmødet 2026.   
 
Forpersonen har ansvar for at sikre regional repræsentation i hovedbestyrelsen. Forpersonen er ligeledes ansvarlig for at løfte relevante musikpolitiske problemstillinger ind i hovedbestyrelsen.    
Der forventes 6-8 hovedbestyrelsesmøder årligt. Der udbetales honorar for deltagelse i disse.  
 
Forpersonen i regionen har herudover følgende opgaver:  

  • Indkalde til og lede regionale bestyrelsesmøder med fokus på kompetenceudvikling og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer.   
  • Forberede og lede generalforsamlingen i regionen. 
  • Sørge for at aktivitetsplan udfærdiges med både regionale aktiviteter samt ‘katalogaktiviteter’. 
  • Være primusmotor i lokalpolitisk interessevaretagelse ved at spille politiske dagsordener ind til forpersonskabet og hovedbestyrelsen, men også selvstændigt tage del i lokale sager. 
  • Være en del af – samt koordinere – de regionale aktiviteter. 

Meld dit kandidatur

Vil du stille op til bestyrelsen? 

Bestyrelsen i Region Nordjylland består ud over forpersonen af 4 menige medlemmer (medmindre andet vedtages på den stiftende generalforsamling). 
 
Bestyrelsens opgaver er:  

  • i 2025 frem til oktober 2025 at indsamle viden fra overgangsbestyrelser i lokalafdelingerne Hjørring, Nordvestjylland, Viborg og Aalborg.
  • fastlæggelse af aktivitetsplaner, budget - og efter årsmødet 2026 hvordan årsmødets strategi udmøntes regionalt.
  • at tage aktiv del i kommunikationen, herunder drive regionens SoMe-sider, skrive tekster til regionale aktiviteter og bidrage med input til det nationale nyhedsbrev.
  • at have det overordnede ansvar for medlemsorganisering og regionale aktiviteter i tæt dialog med sekretariatet.  

Udover bestyrelsen, skal der også vælges suppleanter. Og en kritisk revisor og kritisk revisorsuppleant, som har ansvar for at kvalitetssikre regionens regnskab. 

Ønsker du at stille op, så kan du melde dit kandidatur her:  

Meld dit kandidatur

Du er selvfølgelig også velkommen til at stille op på dagen for den stiftende generalforsamling. Du rækker blot hånden op, når vi når til det gældende punkt på dagsordenen.  

Ny