Attraktive medlemstilbud

Helbredssikring                                            

Som medlem i Dansk Musiker Forbund tilbyder vi både dig og din ægtefælle/ samlever en PFA Helbredssikring til fordelagtige medlemsvilkår. Det gør vi, fordi vi vil hjælpe dig med at komme ud at spille musik igen hurtigst muligt, og dermed minimere dit tab af indtægt, hvis du skulle blive syg.

Hurtig behandling ved skade, sygdom og ulykke
Med en PFA Helbredssikring får du mulighed for hurtig behandling, hvis du skulle få en skade, blive ramt af sygdom eller komme ud for en ulykke. Du kan frit vælge, hvilken fysioterapeut eller kiropraktor du ønsker behandling hos, men fysioterapeuten skal være autoriseret og have overenskomst med den offentlige sygesikring (et såkaldt ydernummer). PFA skal altid godkende behandlingen, inden du går i gang.

Pris på Helbredssikring
Det koster 100 kr. pr. måned at få en PFA Helbredssikring gennem dit medlemskab i Dansk Musiker Forbund, og præmien opkræves af PFA. Du har også mulighed for sikre din ægtefælle eller samlever for yderligere 110 kr. pr. måned.

Tilmelding
Ønsker du at tilmelde dig PFA Helbredssikring beder vi dig venligst om at downloade, udskrive og udfylde blanket på denne side.

Skulle du have spørgsmål til udfyldelsen af tilmeldingsblanketten, er du velkommen til at kontakte DMF Forsikring på tlf: 35 240 240.

Indsend tilmeldingsblanket
Tilmeldingsblanketten skal mailes til forsikring@dmf.dk

Sådan gør du brug af din helbredssikring
Hvis du har tegnet en helbredssikring via os og bliver syg eller kommer til skade skal du ringe til PFA på tlf: 70 24 50 01. Telefonen er åben for henvendelser hele døgnet. Du kan også vælge at sende en mail til sundhedscenter@pfa.dk

 

Rejseforsikring

Dansk Musiker Forbund har indgået en aftale med Gouda Rejseforsikring om etablering af rejseforsikringer til vores medlemmer primært i forbindelse med arbejds- eller studieophold i udlandet.

Sygesikring i udlandet
I august 2014 ophørte den offentlige rejsesygeforsikring, og du er derfor ikke længere dækket af dit gule sygesikringskort i udlandet. I stedet bør du via borger.dk anskaffe dig det blå kort, der giver dig ret til syge- og hospitalshjælp inden for EU på de samme vilkår, som er gældende for borgerne i det EU- land, du besøger. Det ”blå kort” dækker aldrig hjemtransport eller anden hjælp. Det dækker udelukkende syge- og hospitalshjælp i udlandet.

Det er derfor vigtigt, at du tegner en rejseforsikring, uanset om der er tale om en ferierejse eller en arbejdsrelateret rejse. Et lægebesøg eller en operation i udlandet kan være en bekostelig affære for slet ikke at tale om omkostninger til hjemtransport i tilfælde af akut sygdom eller ulykke.

Dækning ved ferierejser
Hvis der er tale om ferierejser, er det den billigste løsning at kontakte det selskab, hvor du har tegnet indboforsikring og udvide denne med en rejseforsikring. Udvidelsen dækker husstandens rejser i forsikringsperioden typisk i et år.

Arbejdsrelateret rejseaktivitet
Hvis der er tale om en erhvervsrelateret rejse, skal du tegne en separat rejseforsikring eller ved større rejseaktivitet eventuelt en erhvervsmæssig årsrejseforsikring.
Kontakt Gouda på tlf: 88 20 88 20 for et tilbud på en rejseforsikring, der dækker netop dine behov.

Læs mere om deres rejseforsikringer på www.gouda.dk

Stregkode til din CD/vinyl-udgivelse

Som medlem af Dansk Musiker Forbund kan du få en gratis stregkode til brug på din selvfinansierede CD/vinyl udgivelse. Stregkoden bruges både på de fysiske eksemplarer og i den digitale verden.

Manglende stregkode kan være problematisk og dyrt

Vi har oplevet, at det har været et problem for flere medlemmer at få deres udgivelse distribueret, hvis der ikke har været stregkode på, da det er en unik kode til brug for lager og butikker.

Medlemmer har desuden oplevet at skulle betale op til 1.500 kr. for en stregkode hos distributører og producenter. Derfor har vi valgt at generere en gratis stregkode til alle medlemmer af DMF, der selv finansierer deres udgivelse.

Hvis du har tænkt dig udelukkende selv at sælge dine plader ved koncerter og lignende, er det ikke nødvendigt at sætte en stregkode på. Hvis du gerne vil sælge din musik via pladebutikker og have dem ind på bibliotekerne, skal der være en stregkode på bagsiden af coveret.

Alle butikker bruger stregkoder på alle varer – også pladebutikker - og vi anbefaler derfor, at du under alle omstændigheder sætter en stregkode på din udgivelse. Du ved jo ikke om den alligevel skal distribueres, og ved at sætte en stregkode på har du ikke afskrevet nogle muligheder.

Det er vores musikselskab Gateway Music, der administrerer disse koder for medlemmerne. Du kan bestille en gratis stregkode på Mit DMF.

Hotel

Er du på tour eller har du bare brug for hotelovernatning er der penge at spare med DMF’s rabatter. Rabatterne ligger på 10 til 40 procent og fordeler sig på hoteller og hotelkæder over hele Danmark - fra Struer til Odense, fra Herning til Ringsted og fra København til Aalborg for blot at nævne en håndfuld. 

Oversigt over hotelrabatterne samt adgang til koder og bookingdetaljer hentes under Mit DMF.

Forbrugsforeningen

Du kan tilmelde dig den landsdækkende indkøbsforening Forbrugsforeningen, som giver dig typisk 9 procent rabat i form af bonuspoints i 4000 forretninger.

Få bl.a. rabat i Slagtøj Centret, Apollon Musik, Musik og Pianohus E. Christensen, Bryder Musik i vanløse, Musik-Huset i Svendborg og Scandinavian Brass And Woodwind. Der tages forbehold for ændringer, se den opdaterede liste her.

Med en app til din smartphone kan du nemt finde butikker med rabat også når du er på farten og lige skal "geotracke" hvilke rabatter, der er i området.

Det koster 132 kr. om året for at være medlem - eller 11 kr. om måneden, til gengæld er der 0 kr.  i renter og gebyrer ved normal brug af Forbrugsforeningskortet.

Du kan finde din kode til bestilling af  forbrugsforeningskortet på Mit DMF.

Skiveren

Lille Skiveren er fhv. statsminister Jens Otto Krags hus i Nordjylland. Dansk Musiker Forbund har huset i fællesskab med andre kunstnerorganisationer og råder over et antal uger om året. Ugerne varierer fra år til år. Du kan som medlem søge om ophold i én af ugerne.

Huset ligger smukt og tæt på vandet. Det indeholder to stuer, to badeværelser, sauna, stort køkken med spisepladser, opvaskemaskine, to atelierer, det ene med klaver, og flere værelser med i alt 12 sovepladser (+ 4 sammenklappelige gæstesenge). Der er tv, radio og cd-afspiller. Der er trådløst netværk i huset. Der er ingen vaskemaskine. Huset har senest i 2010 gennemgået en større istandsættelse og renovering, herunder brandsikring af hele huset, nye el- og varmeinstallationer samt nye og bedre adgangsforhold til 1. sal.

Et ophold strækker sig fra fredag (i ugen ”op til”) til fredag

Læs mere og søg om ophold her

Feriebolig i Italien

I Dansk Musiker Forbund råder vi over det dejlige byhus, Casa Rosa, i den italienske by Castel-vecchio di Rocca Barbena. Vi tilbyder alle vores medlemmer at leje huset på ugebasis til en favorable pris, hvis du skulle have lyst til et ferie-eller refugieophold i det skønne Italien. Huset er et stort og fuldstændig nyrenoveret luksus-byhus med seks sovepladser.

 

Læs mere om ferie boligen Casa Rosa her