Vælg din faggruppe - så dit medlemskab passer præcis til dig
Dit valg af faggruppe styrker både dig – og fællesskabet
Når du vælger en faggruppe, er du med til at styrke både dit eget medlemskab og Dansk Musiker Forbund som fællesskab.
Der er jo ofte forskel på at være musikunderviser, artist og solist, orkestermusiker, DJ, eller korsanger – og det skal kunne mærkes i dit medlemskab.
Når du vælger en faggruppe, hjælper du os med at styrke og målrette vores indsats og skabe mere værdi for netop dig.
En faggruppe er din mulighed for, at dit medlemskab i Dansk Musiker Forbund i endnu højere grad kan afspejle din hverdag som professionel musiker. Rådgivning, karrierevejledning, kurser og medlemstilbud bliver gennem dit valg af faggruppe endnu mere skræddersyet netop til dit musikervirke.
Vælg din faggruppe her - Log ind på mit.dmf.dk
Faggrupperne i Dansk Musiker Forbund
De fem faggrupper dækker tilsammen bredden i det professionelle musikliv:
- Freelancere
- Orkestre, Kor og Ensembler
- Artister og Solister
- Musikundervisere
- Vækst: unge, studerende og vækstlagsmusikere
På Mitdmf.dk skal alle medlemmer vælge én primær faggruppe. Hvis du arbejder på tværs af flere områder, kan du tilvælge sekundære faggrupper, så du får relevant information og tilbud fra flere faglige fællesskaber.
Kort sagt: Jo bedre dit faglige ståsted er registreret, jo mere relevant bliver dit medlemskab af Dansk Musiker Forbund i hverdagen.
Et medlemskab, der forstår din virkelighed
Når du vælger faggruppe, er du med til at sikre, at de tilbud, den viden og den rådgivning, du møder som medlem, tager udgangspunkt i netop din arbejdssituation.
Det betyder, at du får:
- Rådgivning, der er målrettet dit arbejdsliv juridisk, økonomisk og karrieremæssigt. Rådgivningen får endnu bedre fokus på de vilkår, kontrakter, indtægtsformer og udfordringer, der kendetegner din måde at arbejde med musik på.
- Kurser og aktiviteter, der giver mening for dig, fordi indholdet bliver tilpasset din faglige virkelighed frem for at være generelt og bredt.
- Mulighed for at følge med i det, der rører sig i dit felt gennem nyhedsbreve og artikler, som er specifik målrettet netop dit arbejdsliv.
Et stærkt fagligt fællesskab med dig i centrum
Efter årsmødet 2026 bliver din primære faggruppe bliver repræsenteret i hovedbestyrelsen. Det betyder, at der altid sidder en stemme, som har indsigt i netop din faglige virkelighed, når der træffes beslutninger, og når musikernes interesser bliver løftet i samfundet og politisk.
Som Thomas Sandberg har formuleret det:
“Denne ændring vil styrke vores demokrati internt i forbundet og vores mulighed for at sikre at alles interesser høres i samfundet. Det er afgørende, at vi får en hovedbestyrelse, der ikke alene repræsenterer geografiske områder, men også de faggrupper, der tilsammen udgør Dansk Musiker Forbund. På den måde sikrer vi, at alle medlemmer bliver hørt, og at beslutninger træffes med en bred faglig viden.”