Undersøgelse: Bæredygtighed i kulturbranchen
Center for Bæredygtighed i Kulturen v/Kulturens Analyseinstitut gennemfører en landsdækkende undersøgelse af status på den grønne bæredygtighed på tværs af brancherne i kultursektoren.
Grøn bæredygtighed i denne sammenhæng betyder handlinger, strategier og adfærd, der mindsker klimaaftrykket og fremmer den grønne dagsorden.
De ønsker at undersøge, hvordan danske kulturorganisationer og kunstnere arbejder med grøn bæredygtighed.
I undersøgelsen ser de både på udfordringerne ved at reducere klimaaftrykket og på, hvordan kulturen kan inspirere publikum til en mere bæredygtig adfærd.
Undersøgelsen er skrevet, så den er målrettet virksomheder, men Center for Bæredygtighed i Kulturen vil stadig gerne have dine svar, også hvis du ikke har et cvr-nummer.
De vil gerne høre om kunst- og kulturaktørernes erfaringer, motivation og de barrierer, de møder i arbejdet med grøn omstilling.
Undersøgelsen er rettet mod ledere, medarbejdere og freelancere i kunst- og kultursektoren.
Den foreløbige deadline for besvarelse er allerede d. 24. oktober.
Den 13. november til KLs konference om grønne partnerskaber mellem kommuner og kulturliv præsenteres de foreløbige resultater af den landsdækkende undersøgelse.