Undersøgelse af arbejdsvilkår i musikbranchen
Dansk Musiker Forbund, Dansk Artistforbund og komponistforeningerne er gået sammen om en undersøgelse af arbejdsrammerne for udøvere og indholdsskabere på tværs af musikbranchen med henblik på at få undersøgt arbejdsforhold og økonomiske vilkår for musikkens kunstnere.
Vi har brug for din hjælp til at få et fuldt og retvisende billede og anmoder dig, sammen med alle dine kollegaer, om at svare på denne undersøgelse.
Jo flere der svarer på undersøgelsen, desto mere præcist bliver beskrivelsen af forholdene i branchen.
Spørgeskemaet handler både om tiden før Covid-19 og om den akutte situation, hvor Covid-19 restriktionerne ændrer arbejdsvilkårene radikalt.
Din besvarelse er anonym og tager ca. 15-20 minutter.
Vi håber meget, at du vil besvare spørgeskemaet som du finder ved at klikke herLink til spørgeskema
Vær opmærksom på, at hvis du er du medlem af flere musikorganisationer, kan du få spørgeskemaet tilsendt fra flere organisationer. Spørgeskemaerne er ens, og du skal kun besvare ét af dem.
Fakta om undersøgelsen
- Spørgeskemaet sendes til ca. 8.000 musikudøvere og skabere i DK
- Alle svar er anonyme og behandles af Tænketanken Mandag Morgen
- Undersøgelsen skal tydeliggøre arbejdsliv og ansættelsesforhold i musikbranchen, og resultaterne bliver offentliggjort i slutningen af 2020.
Undersøgelsen skal afdække musikeres, sangskriveres og komponisters økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige vilkår og skal danne afsæt for en indsats omkring en mere bæredygtig musikbranche med mere fair betaling til kunstnere og kulturarbejdere.
Samme initiativ og tiltag findes i Holland, Tyskland, Belgien og Frankrig, hvor man arbejder henimod certificering af kulturbegivenheder som løftestang for stærkere og økonomisk mere bæredygtige kulturbrancher.
Det kan du læse mere om her
Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen kan du kontakte Sine Tofte Hannibal fra Dansk Komponistforening på e-mail: sth@komponistforeningen.dk eller hvis du har tekniske spørgsmål til spørgeskemaet kan du kontakte Rasmus fra Mandag Morgen på e-mail: wagtman@mm.dk