Test musikalske undervisere, og modvirk krænkelser
Når det gælder undervisning i musik og kunsten at finde grænserne for respektfuld og professionel adfærd, kan Danmark ifølge Ursula Paludan Monberg, der er medlem af Musicians Union i Storbritannien og sidder i London Regional Committee for MU, hente værdifulde indsigter fra Storbritannien. Det britiske system har indført flere foranstaltninger til at forebygge krænkelser, og disse strukturer har ifølge Ursula potentialet til at skabe en mere tryg og sikker undervisningsramme i Danmark.
Synlige rammer og klare retningslinjer
"Det britiske system har været nødt til at håndtere nogle alvorlige sager, som har ført til store forandringer, i måden vi underviser på," fortæller Ursula.
Det centrale fundament i systemet er en række obligatoriske onlinekurser og multiple-choice-tests, som alle undervisere skal gennemføre og bestå, før de kan undervise. Træningen gentages årligt eller hvert andet år og dækker emner som ubevidste bias og grænser for adfærd.
"Jeg må indrømme, at nogle af træningsvideoerne har gjort mig flov over mine egne ubevidste bias, men det har også hjulpet mig til at reflektere over, hvad jeg selv kan gøre bedre," siger Ursula. "Det kan være kedeligt, men det tvinger os til at tænke over, hvordan vi håndterer vores undervisningssituationer."
Kontinuerlig støtte og løbende evaluering
Systemet sikrer også, at underviserne får løbende feedback og støtte fra HR og afdelingsledere. Hvis en underviser har været indblandet i en sag om uacceptabel adfærd, bliver vedkommende ekstra overvåget og får opfølgningssamtaler.
"Der er et klart system for at håndtere problematiske situationer, og det giver en vigtig tryghed i hverdagen, både for underviseren og eleverne," forklarer Ursula. Hun påpeger, at det giver en vis ro i undervisningen, da underviserne altid ved, hvor grænsen går, og dermed kan undgå bekymringer om misforståelser eller tvetydige signaler.
Professionel adfærd og distance
Ursula fremhæver, at de britiske regler også sikrer en professionel distance mellem underviser og elev, som kan være særlig vigtig for nye og uerfarne undervisere.
"Det er ikke kun for at beskytte eleverne, men også for at sikre, at vi som undervisere kan føle os trygge i vores roller," siger hun. Hun bemærker, at alle underviserne bliver instrueret i at opretholde en venlig men professionel tone og at undgå fysisk berøring, selvom det kræver, at man finder alternative måder at undervise på. "For eksempel måtte jeg finde en ny metode til at undervise i vejrtrækning uden at røre ved mine elever, hvilket har været udfordrende, men også gav mig en større bevidsthed om, hvad jeg kan gøre anderledes."
Hvorfor Danmark bør følge trop?
Ifølge Dansk Musiker Forbunds forperson, Thomas Sandberg, kan man i Danmark tage ved lære af de erfaringer, Ursula Paludan Monberg peger på fra det britiske undervisningssystem.
"Jeg tror, at danske musikskoler og konservatorier kunne drage nytte af nogle faste rammer, så underviserne ikke står alene med vurderingen af, hvor grænsen går. Det vil være en fordel, at det er institutionen, der sætter standarden, hvilket både beskytter eleverne og giver underviserne en klar vejledning," siger Thomas Sandberg.
Thomas Sandberg understreger, at man skal finde en dansk model for at indføre retningslinjer på de enkelte skoler, hvis det skal have gang på jord i Danmark.
Ursula Paludan Monberg erkender, at et system som på hendes konservatorium kunne møde modstand i Danmark, hvor undervisningsmiljøet traditionelt har været mere frit og uformelt. "Der ville være seriøst brok, hvis man indførte det her på en dansk musikskole, men jeg tror på, at det ville kunne styrke miljøet på længere sigt," tilføjer hun. For hende er essensen, at hvis systemet kan beskytte blot ét barn, er det indsatsen værd.
Kontrol eller beskyttelse?
Selvom systemet kan opleves som restriktivt, mener Ursula, at kontrollen er nødvendig: "Det kan føles som meget kontrol, men efter at have oplevet, hvor grænserne kan skride, når der ikke er klare regler, så ser jeg det som en nødvendighed." Ursula understreger også, at systemet giver underviserne værktøjer til at tænke over, hvordan de bedst håndterer relationerne til eleverne uden at overskride grænserne.
For Ursula handler det britiske system om at skabe en undervisningskultur, hvor respekt og professionalisme er nøgleordene, og hun håber, at danske institutioner vil overveje lignende tiltag for at beskytte både elever og undervisere i fremtiden. "Jeg er overbevist om, at faste retningslinjer kunne styrke undervisningsmiljøet i Danmark og give både undervisere og elever en større tryghed i læringsrummet," slutter hun.