Overenskomst

Teatermusiker: Du har mulighed for at påvirke din overenskomst

Overenskomstforhandlingerne vedr. teatermusikere med Dansk Scenekunst (tidligere Dansk Teater) for 2026 (OK26) er lige om hjørnet. Derfor har du nu som medlem af Dansk Musiker Forbund mulighed for at komme med dine ønsker til forbedringer af overenskomsten.

Der skal udveksles krav mellem Dansk Musiker Forbund og Dansk Scenekunst i marts, hvorefter selve forhandlingerne foregår i de efterfølgende måneder. 

Du inviteres herved til onlinemøde mandag den 2. marts kl. 9
Derfor inviteres du nu som medlem af Dansk Musiker Forbund til onlinemøde mandag den 2. marts kl. 9, hvor du har mulighed for at komme med dine ønsker til forbedringer af overenskomsten. 

Du deltager ved at tilmelde dig nedenstående begivenhed, hvorefter du får tilsendt bekræftelse og mødelink. Mødet forventes at vare 1-2 timer.

Tilmeld dig onlinemødet 

Du kan også udfylde en formular senest mandag den 2. marts 2026
Har du ikke mulighed for at deltage i onlinemødet kl. 9 om mandagen, eller kommer du i tanker om noget efterfølgende, kan du udfylde en formular med dine ønsker.

For at komme med dine ønsker beder vi dig udfylde denne formular senest i løbet af den 2. marts 2026 (det kræver, at du er logget ind på Mit DMF).

Dansk Musiker Forbunds baggrundsgruppe på teaterområdet
Dine ønsker til forbedringer vil derefter blive taget med til Dansk Musiker Forbunds baggrundsgruppe på teaterområdet. Baggrundsgruppen består af medlemmer, der bl.a. arbejder som teatermusikere, der er med til at kvalificere, hvilke ønsker Dansk Musiker Forbund tager med i det videre forløb.

Hvis du er interesseret i fremover at sidde med og bl.a. hjælpe os med overenskomstforhandlinger, kan du sende en mail til rb@dmf.dk for at komme med i Dansk Musiker Forbunds baggrundgruppe på teaterområdet.