Status efter Covid-19 pandemiens kompensationsansøgninger
Men først i år har vi afsluttet alle sager hos Erhvervsstyrelsen, hvor vi måtte hjælpe en række medlemmer med at klage over urimelige tilbagebetalingskrav fra de kompensationsordninger, som blev etableret til at yde kompensation for indkomsttab under nedlukningerne.
Ordningerne
Dansk Musiker Forbund arbejdede hårdt for at påvirke regeringen og Folketinget til at huske på også at inkludere de beskæftigelsesgrupper, som faldt uden for normerne ”ansat lønmodtager” eller ”selvstændigt erhvervsdrivende”, nemlig freelancere og selvstændige uden CVR-nr.
Mange forskellige kompensationsordninger blev etableret og mange medlemmer – desværre ikke alle – kunne søge om kompensation for tabte indtægter.
Efter ophør af nedlukninger og kompensationsordninger påbegyndte Erhvervsstyrelsen og SLKS at anmode om slutafregning for de acontobeløb, der var udbetalt.
De fleste medlemmer kunne slutafregne uden problemer. Ingen af de medlemmer, som Dansk Musiker Forbund havde hjulpet med kompensationsansøgninger, fik tilbagebetalingskrav.
Der var dog flere medlemmer, som henvendte sig til os, fordi Erhvervsstyrelsen havde stillet krav om store tilbagebetalingsbeløb, som de følte var uretfærdige.
Klagesager på vegne af 12 medlemmer
Dansk Musiker Forbund indsendte klager på vegne af 12 medlemmer til Erhvervsstyrelsen. I otte af sagerne fik vi medhold i klagerne, og medlemmerne slap helt eller delvist for tilbagebetalingskrav.
Et klagetema var for eksempel, at Erhvervsstyrelsen for en CVR-registreret virksomhed ikke ville medregne honorarer til virksomhedens omsætning, hvis de var blev indbetalt på ansøgerens private lønkonto og derefter overført til virksomheden. For udøvende kunstnere med CVR-nr. er det normalt, at nogle indtægter kan komme ind via CPR - og derfor på den private lønkonto. Derfor kan de alligevel medregnes til virksomhedens omsætning. Vi fik medhold i det.
En anden klage gik på, at medlemmet ved en fejl havde ansøgt en forkert kompensationsordning, nemlig ordningen for tabt kombineret A- og B-indkomst, hvor han skulle have søgt på kompensation kun for tabt B-indkomst. Her gik Erhvervsstyrelsen med til at skifte spor og lave en ny beregning på den rigtige kompensationsordning.
I fire sager fik vi desværre ikke medhold. De sager handlede om, at Erhvervsstyrelsens kommunikation i perioden skiftede fra den private e-boks til e-boks for erhverv. De fire medlemmer, som alle havde et CVR-nr., havde ikke været opmærksomme på, at de havde en e-boks på deres CVR-nr. Alle bevillinger af kompensation var formidlet gennem den private e-boks. Slutafregningerne gik gennem e-boks Erhverv. Dermed fik de ikke besked om, at de skulle lave slutafregning til Erhvervsstyrelsen, og da fristen til sidst var udløbet, modtog de et tilbagebetalingskrav på hele kompensationen. Proceduren forekom urimelig, men der var desværre ikke noget at stille op.
Endelig har der – ud over klagesagerne – været nogle sager, hvor der var lavet fejl i ansøgningerne om kompensation, og hvor slutafregningen så desværre medførte tilbagebetalingskrav, som var korrekte.
Det betalte sig at klage
Alt i alt konkluderer vi, at det absolut har været umagen værd at føre klagesagerne. De otte sager, hvor der er givet medhold, har sparet medlemmerne for tilbagebetalingskrav på samlet over 450.000 kr. Klagesagerne har endda i nogle tilfælde resulteret i, at medlemmerne skulle have yderligere kompensation udbetalt, end de havde fået ved ansøgningen.