Skal du udfylde dagpengekort for første gang?
Hvis du skal udfylde dagpengekort for første gang, så har a-kassen FTFa en lille guide her.
Du skal være opmærksom på, at du skal oplyse løn på dagpengekortet, hvis du er hjemsendt med løn - også selvom du ikke arbejder.
Hvis du underviser:
Bemærk de særlige regler for, hvordan man oplyser undervisningsarbejde – du skal kende din omregningsfaktor, hvis der er en sådan i dit ansættelsesforhold.
Eksempel: Får du løn for 5 lektioner i AOF, vil du skulle oplyse 8 timer, da der normalt er en omregningsfaktor på 1,6 for fritidsundervisere. FTFa har en hjælper til at regne timerne om her.
Honorarer:
Her skal du oplyse lønnen, hvis du eksempelvis har fået fuld/delvis løn for et aflyst spillejob på dagpengekortet. Husk, at FTFa har et særligt musikerbilag - det såkaldte skema til beregning af indtægt. Download skemaet her.
Det betyder, at du kan fratrække nødvendige udgifter til spillejobs, inden du oplyser beløb på dagpengekortet.
Hvis der er nogen spørgsmål, så er det bare at kontakte DMF’s a-kasserådgiver Ann-Mari Nostrup. Og vær heller ikke bange for at tage direkte kontakt til FTFa eller den a-kasse, du er medlem af – de står også klar til at hjælpe.