Sejr for deltidsansatte musikskolelærere
Dansk Musiker Forbunds næstforperson, Henrik Jansberg, som deltager i overenskomstforhandlingerne med KL for musikskolelærere og –ledere, udtaler følgende: “Det er en kæmpe sejr for især musikskolelærere, idet vi har 2.846 musikskolelærere på landets musikskoler, selvom det reelt set kun svarer til 1.278 fuldtidsstillinger. Derfor er det glædeligt, at deltidsansatte musikskolelærere ikke længere skal forskelsbehandles i forhold til fuldtidsansatte, når det vedrører honorering.”
De offentlige overenskomster lever altså ikke op til EU-reglerne om deltidsansatte, da der som udgangspunkt ikke må være forskelsbehandling mellem ansatte på deltid og fuldtid. Hvad der skal ske med bestemmelserne i overenskomsterne, er en opgave for arbejdsmarkedets parter, og overenskomstforhandlingerne er gået i gang.
Der blev også rejst krav ved den faglige voldgift om mulighed for efterbetaling. Konklusionen er, at deltidsansatte musikskolelærere kan have krav på efterbetaling for deres præsterede merarbejde. Dansk Musiker Forbund og de faglige organisationer på det offentlige område skal derfor nu vurdere det videre forløb omkring efterbetaling, samtidig med at det bliver et tema i de igangværende overenskomstforhandlinger.