Årsmøde

Priser og hæder til musikere på Årsmøde 2023 

På Dansk Musiker Forbunds Årsmøde blev der traditionen tro uddelt priser.  
Et æresmedlemskab, en guldnål og en Waldepris fandt sine modtagere.  

Waldeprisen gik til Peter Lund Paulsen 
 
Peter Lund Paulsen modtog årets Waldepris for sin særlige indsats for musikken i Danmark.  
Han er trommeslager og manager i Nordkraft Big Band, har været med siden bandets første år i 2010. Det er ham der har været den bærende drivkraft i professionaliseringen af bandet. 
Han har rykket Nordkraft Big Band fra et interessefællesskab til et professionelt band med en professionel ledelse. Der i dag giver koncerter med vidt forskellige danske og internationale solister og dirigenter. Peter har taget det ekstra slæb for musikken og kollegerne, der har bragt bandet på finansloven. 
 

Kim Mikkelsen fik en guldnål 
 

Kim Mikkelsen har gennem en årrække været en meget aktiv bidragsyder på teaterområdet. Både ved forhandlingsbordet sammen med Dansk Musiker Forbund og i forberedelses- og implementeringsfasen. Kim har også været drivkraften bag flere lokalaftaler om løn og vilkår for teatermusikere samt været talsmand for musikerne på de enkelte teatre. Kim Mikkelsen har således bidraget væsentligt til at forbedre både arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet for sine kolleger både på landsplan og lokalt.  

Kim Mikkelsen blev valgt ind i DMF Aarhus' bestyrelse den 16. marts 2009 og valgte at træde ud af bestyrelsen på generalforsamlingen i 2022. Han har været næstforperson i DMF Aarhus afdelingen fra 2019 til 2022. 

Kim Mikkelsen 
Æresmedlemskabet gik til Susan  

 
Endelig blev der også på dette Årsmøde uddelt et æresmedlemskab, til en person, der har gjort en særlig indsats for Dansk Musiker Forbunds medlemmer.  
Helt atypisk gik æresmedlemskabet til en person, der aldrig har været medlem af Dansk Musiker Forbund - til gengæld har hun været der for medlemmerne i næsten 50 år.  
 
Susan Hindborg blev udnævnt til æresmedlem. Hun har været en fast del af utroligt mange musikeres hverdag i mange forskellige funktioner i forbundet. Og hun har gennem sit utrættelige arbejde for musikernes vilkår gjort en forskel for rigtig mange mennesker.  
Susan er gået på pension – udover om onsdagen, hvor hun stadig kan kontaktes og forsat lægger vigtige arbejdstimer for Dansk Musiker Forbund.  
Susan Hindborg