Covid-19

Om aflysning af spillejobs

I takt med at smittetallet for Covid-19 desværre er begyndt at stige, får vi flere henvendelser fra jer medlemmer om forsøg på aflysning af spillejobs uden betaling. Vi opfordrer dig til altid at søge rådgivning hos os, hvis dit spillejob aflyses, eller hvis du bliver mødt med forslag om aflysningsbestemmelser i forbindelse med kontraktindgåelsen.
Dansk Musiker Forbunds chefjurist på skatteområdet Trine Budtz og vores andre rådgivere sidder klar til at hjælpe jer medlemmer.

I takt med at smittetallet for Covid-19 desværre er begyndt at stige, får vi flere henvendelser fra jer medlemmer om forsøg på aflysning af spillejobs uden betaling. Vi har derfor kontaktet Kulturministeren for at gøre opmærksom på den bekymrende situation. I freelancemusikere må nemlig ikke endnu en gang blive efterladt bagest i køen.

Vi hører også, at flere arrangører laver deres egne Covid-19 bestemmelser, som altså ikke nødvendigvis er de samme som de Force Majeure-bestemmelser, som mange arrangører forsøgte at indføre i kontrakterne sidste år.

Forsøg på aflysninger kan ikke begrundes med Force Majeure på grund af Covid-19-situationen på nuværende tidspunkt.

Udgangspunktet for vores rådgivning er fortsat, at aflysning af en kontrakt ikke kan finde sted, uden at der betales fuldt honorar.

Vi opfordrer dig til altid at søge rådgivning hos os, hvis dit spillejob aflyses, eller hvis du bliver mødt med forslag om aflysningsbestemmelser i forbindelse med kontraktindgåelsen – ring på 35 240 240 eller skriv til dmf@dmf.dk

Ligeledes opfordrer vi til, at du bruger vores standardkontrakt, når du laver aftaler om spillejobs.