Næstforperson Stina Bekker: “ Kulturen i musikbranchen gør os syge på mange måder”

Ny interviewrapport kaster lys over nogle af de dybdegående udfordringer, som musikere står overfor i dagens konkurrenceprægede musikverden. 

Den præsenterer en samling af 18 personlige fortællinger fra musikere, der deler deres oplevelser med stress, angst, lavt selvværd og manglende anerkendelse. Rapporten er forfattet af Henrik Marstal, som udgiver den i samarbejde med Dansk Musiker Forbund, Autor og Koda Kultur. 

Rapporten peger på flere gennemgående temaer, herunder stress relateret til økonomi og alder, angst og lavt selvværd samt frustration over manglende anerkendelse for musikeres dedikation og indsats. Musikere deler også oplevelser af at føle sig snydt af systemet, når der blev stillet urealistiske forventninger om stjernestatus og karrieresucces. 
 
En af de medvirkende i interviewrapporten er Dansk Musiker Forbunds næstforperson Stina Tølbøll Bekker.  
 
“Når jeg har fået et nej fra en booker eller et pladeselskab, har det påvirket min egen motivation. De mange nej'er har også i perioder medført, at jeg stillede spørgsmål ved mig selv som musiker og sangskriver,” fortæller Stina i interviewrapporten. 

I rapporten deler hun sin personlige og rørende historie om, at opleve at miste glæden ved musikken, og de ting der kan være svære, når musikerlivet i perioder ikke er bæredygtigt. Hun fortæller også om en unødvendig hårdhed i branchen og de facader, man som musiker kan føle, man er nødt til at sætte op, så ingen opdager, at man har udfordringer.  
 
“Du bliver i branchen opfordret til eller forventet at have ekstremt hård hud eller rundsave på albuerne. Eller også skal du kunne være superligeglad med, hvad andre mener eller tænker om dig. Men ingen af delene har været specielt befordrende for mig. For jeg har simpelthen ikke ønsket at være med ud fra de præmisser og ønsker ikke at være sådan som menneske,” fortæller Stina.  
 
For Stina Tølbøll Bekker er dét at medvirke i rapporten ikke bare et sted at komme af med frustrationer. Det handler om at være en del af et fælles opråb for forandring og at arbejde for en kulturændring, der vil komme alle musikere til gavn.  

“Jeg ved at min fortælling, er rigtig manges fortælling. Det er gældende for rigtig mange musikere, men vi taler ikke om det. Kulturen i musikbranchen gør os syge på mange måder. Og et musiker- og artistvirke handler rigtigt meget om at vise, hvor godt det går. Men alle er udsat for nederlag, skuffelser og nej’er,” siger Stina om, hvorfor hun valgte at medvirke i rapporten.  

"Jeg har haft mange snakke med kollegaer om det, men vi taler ikke om det udadtil, fordi vi er bange for, at det får konsekvenser for vores karrierer. I den etablerede branche er der stadig den her, hvis du viser svaghed, hvad kan vi så bruge dig til-mentalitet. Men hvis vi musikere, som jo udgør hele grundlaget for branchen, ikke ønsker det skal være sådan, skal vi jo tale om det, så det kan ændre sig,” mener Stina.  

Musikere er sæsonarbejdere 

 Ifølge Dansk Musiker Forbunds næstforperson, er en af de største stressfaktorer for musikere, at man altid har enten for travlt eller for stille et musikerliv, og samfundet ikke er agilt nok til at kunne rumme musikernes levevej. For Stina er det særligt kontrasten mellem sommer og vinter, og samfundets manglende accept af musiker-arbejdslivet, hun fremhæver.  

“Det er hårdt både fysisk og psykisk at spille rigtigt mange koncerter i en længere periode. Men kunne man så ikke bare lade være? Nej for man har jo brug for at tjene de penge. Men kunne man selv fordele det mere ud over et år? Men det kan man heller ikke for festivalperioden ligger om sommeren, og vejret skal være godt, så folk har lyst til at komme ud og høre musik. Det er vigtigt at der også er fokus på det mentale helbred i de perioder, så man ikke bliver kørt i sænk, “ siger Stina.   

Hun fortæller, at det kan skabe en ond spiral, hvis ikke man booker nok koncerter i sommerhalvåret. For hvis man ikke har tjent pengene om sommeren, har man dem ikke om vinteren, når ny musik skal udvikles og man har tid til at fordybe sig i sin kunst:  

“Det er netop kontrasterne, der kan være rigtigt udfordrerende. Man går fra et - set udefra - stille musikerliv, til pludselig at skulle være rigtig meget på. Man veksler mellem at have fordybelsesperioder og så at komme ud og præsentere det, man har arbejdet på. Og man skal skabe plads til begge dele, for hvis vi ikke tjener, det vi har brug for gennem koncerterne, og så får vi ikke pladsen til fordybelsen. Det er svært at skabe plads til både fordybelse og udadvendt aktivitet, særligt på grund af økonomi,” fortæller Stina. 
 
“Det er okay, at have den levevej vi har valgt. Og der er bare tidspunkter, hvor der ikke er så meget at lave, som faktisk giver indtjening – for det er jo dér vi skriver, komponerer og udvikler musik. Men dagpengesystemet er ikke indrettet efter det, corona-pakkerne var ikke indrettet efter det. Hvorfor er det os, der skal forsøge at passe ind i rammer, som er lavet til et 37 timers 8-4 job, i stedet for at systemet bliver ændret?” Spørger Stina. 

Rapporten skal skabe rum for at tale om fremtidens branche 

 Adspurgt hvad Stina Tølbøll Bekker håber, der kommer ud af rapporten, har hun tre væsentlige pointer:  
 
“Jeg håber at andre musikere kan bruge rapporten til at se, at de ikke er alene, med at have det, som de har det. Jeg håber, at nogle af de her fortællinger resonerer i dem og giver en følelse af, at det er ok at have nogle svære følelser, og at det at have et musikervirke kan være en bølgegang.”  

“Jeg håber, der er nogen, der ånder ud, sænker skuldrene og tænker, det er ikke bare mig, der har det sådan her. Og holder op med at føle sig presset til at holde facaden oppe. At det kan fjerne noget pres, præstationsangst og perfektionisme, for det er ikke sundt for nogens mentale helbred. “  

“Men vigtigst, så håber jeg, at vi kan skabe rum for at tale endnu mere om det her. Vi kan tale om arbejdsvilkår, mental trivsel og hvilken adfærdskultur vi ønsker. Det håber jeg rapporten kan være med til at understøtte. Det handler om at bygge evidens op og vise, at det her faktisk er noget, vi skal tage os af. Det kommer til at betyde meget for vores arbejde i Dansk Musiker forbund, for det er den her slags evidens vi har brug for, for at kunne arbejde endnu bedre på at understøtte en mere sund udvikling for alle musikere i Danmark. Det betyder meget, at vi har noget konkret at binde vores arbejde op på.“ siger Stina.