Musikernes stemmer og præstationer skal beskyttes bedre mod AI
Nye regler skal styrke udøvende kunstneres rettigheder og gøre det sværere at udnytte deres stemmer og kunstneriske udtryk uden tilladelse. Dansk Musiker Forbund ser lovforslaget om deepfake og præstation beskyttelse som netop er førstebehandlet i folketinget, som et vigtigt skridt, men efterlyser fortsat løsninger på de udfordringer, som kunstig intelligens skaber for musikbranchen.
Hvad sker der med musikernes rettigheder, når deres stemmer kan kopieres digitalt, og deres præstationer kan genbruges i nye sammenhænge uden deres medvirken?
Det spørgsmål er blevet stadig mere aktuelt i takt med udviklingen inden for kunstig intelligens. Nu lægger et nyt lovforslag op til at styrke beskyttelsen af udøvende kunstnere, både når det gælder deres kunstneriske præstationer og deres personlige kendetegn.
Dansk Musiker Forbund hilser initiativet velkommen. Forbundet har gennem længere tid arbejdet for, at musikernes rettigheder bliver fulgt med ind i en digital virkelighed, hvor det er blevet lettere at kopiere, bearbejde og efterligne menneskers stemmer og udtryk.
”Musikernes stemmer og præstationer er en del af det, de lever af. Når teknologien gør det muligt at efterligne dem og skabe nyt indhold med udgangspunkt i deres arbejde, skal lovgivningen sikre, at de ikke mister kontrollen over deres eget kunstneriske udtryk. Det er kunstnerne, der skal have indflydelse på, hvordan deres arbejde bliver brugt,” siger Thomas Sandberg, forperson for Dansk Musiker Forbund.
En præstation er mere end det værk, der fremføres
En central del af lovforslaget handler om at udvide beskyttelsen af udøvende kunstneres præstationer efter ophavsretslovens § 65.
Den nuværende beskyttelse er knyttet til fremførelsen af et litterært eller kunstnerisk værk. Med den foreslåede ændring skal beskyttelsen også omfatte selve den kunstneriske præstation.
Det er en væsentlig forskel. En musikers arbejde består ikke alene i at fremføre et bestemt stykke musik. Det handler også om fortolkning, teknik, improvisation og det personlige udtryk, som opstår i mødet med musikken.
En bredere beskyttelse kan derfor få betydning for flere typer af udøvende kunstnere og give dem et bedre grundlag for at bestemme over brugen af deres præstationer.
”En stor del af musikerens arbejde ligger i den måde, musikken bliver spillet på. Det er ikke bare noderne eller kompositionen, der har værdi. Det er også den enkelte musikers kunnen, fortolkning og personlige bidrag. Derfor er det vigtigt, at beskyttelsen tager udgangspunkt i den faktiske kunstneriske indsats,” siger Thomas Sandberg.
Når en stemme kan kopieres uden samtykke
AI-genererede stemmer og digitale efterligninger udfordrer også musikernes muligheder for at beskytte deres identitet og deres arbejde.
Med den nye teknologi kan en kunstners stemme eller andre personlige kendetegn efterlignes i lydoptagelser, billeder og videoer. Det kan ske uden kunstnerens medvirken og i sammenhænge, som vedkommende hverken har godkendt eller ønsker at blive forbundet med.
Derfor er det vigtigt, at beskyttelsen ikke alene handler om ophavsretten til et konkret musikværk, men også om kunstnerens egne kendetegn og den præstation, som andre kan forsøge at kopiere.
”Det skal ikke være sådan, at en musiker vågner op til en digital kopi af sin egen stemme, der bliver brugt i en sammenhæng, vedkommende aldrig har sagt ja til. Musikere skal have mulighed for at beskytte deres identitet og deres arbejde. Det er en forudsætning for, at vi fortsat kan have tillid til musikken og til de mennesker, der skaber den,” siger Thomas Sandberg.
Der er stadig brug for klare regler for AI
Dansk Musiker Forbund ser lovforslaget som et skridt i den rigtige retning. Men beskyttelsen af musikernes rettigheder kræver også, at der bliver taget hånd om den bredere udnyttelse af musik og kunstneriske præstationer i forbindelse med kunstig intelligens.
Det gælder blandt andet brugen af musikernes arbejde til træning af AI-modeller og de muligheder, teknologien giver for at skabe nyt indhold på baggrund af eksisterende indspilninger og præstationer.
Her er der fortsat behov for klare rammer, som sikrer musikernes indflydelse, ordentlige aftaler og mulighed for betaling, når deres arbejde bliver udnyttet kommercielt.
”Vi skal ikke bremse den teknologiske udvikling, men vi skal sikre, at den sker på ordentlige vilkår. Det må ikke blive sådan, at teknologien skaber nye indtægtsmuligheder for andre, mens musikerne mister kontrollen over det, de har skabt. Derfor skal vi fortsat arbejde for stærke rettigheder og kollektive løsninger, der kan beskytte musikerne i praksis,” siger Thomas Sandberg.
Lovforslaget er dermed et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre, at musikernes rettigheder også gælder i en tid, hvor grænserne mellem menneskelig præstation og digital efterligning bliver stadig vanskeligere at trække.