Mød den nye Hovedbestyrelse
Thomas Sandberg blev genvalgt som forperson for de næste 4 år, og Henrik Jansberg blev genvalgt som næstforperson.
Camilla Overgaard, Aarhus og Karsten Bagge, Hovedstaden blev begge genvalgt til Hovedbestyrelsen.
Og så blev der budt velkommen til fire nye medlemmer:
Martin Von Seelen, Aalborg
Markus Kjeldsen, Holstebro
Alexander Bak-Hansen, Sydsjælland
Benjamin Bøgelund Bech, Fyn.
De giver hver deres tanker om valget her:
“Jeg vil gerne takke for valget til Hovedbestyrelsen og den tillid, der er vist mig. Jeg ser meget frem til at fortsætte arbejdet for et stærkt Dansk Musiker Forbund. I min tid som lokalbestyrelsesmedlem har jeg haft stor glæde af at arbejde med hvervning og rekruttering, og jeg brænder for at skabe endnu mere opmærksomhed om DMF. Det er vigtigt for mig at fortsætte med at styrke sammenholdet i forbundet og tiltrække flere unge musikere til vores fællesskab. Jeg ser frem til at bidrage til et stærkere og mere synligt DMF i de kommende år," siger Markus Kjeldsen.
“Jeg vil arbejde for, at vi får skabt regionerne på en god og ordentligt måde. På en måde hvor ingen skal føle sig tabt på gulvet eller overset. Jeg vil stræbe efter, at overgangsperioden skal ske på en måde, så medlemmerne føler de får noget, frem for at de mister noget. Jeg vil gøre mit til, at bestyrelserne i lokalafdelingerne bliver hørt, og vi får bragt alle de gode ting og kræfter med videre til regionerne. For vi skal være ét DMF, nemlig “Vores DMF””, siger Martin von Seelen
“Jeg ser frem til at arbejde for at rekruttere flere unge medlemmer til vores fagforening og i den forbindelse bringe særligt mit kendskab til konservatorierne i spil. Selvom jeg til fulde anerkender den frygt for strukturændringernes mulige implikationer, som blev udtrykt af en del delegerede på Årsmødet, mener jeg, at rekrutteringsopgaven nu bliver lettere, fordi vi bliver organiseret på en måde, som mange unge bedre kan gennemskue og værdsætte,“ siger Alexander Bak-Hansen
Sådan ser den samlede Hovedbestyrelse ud
Thomas Sandberg, Forperson
Henrik Jansberg, Næstforperson
Camilla Overgaard Rasmussen
Thomas Thomsen
Katrine Sandvad Johannsen
Ulla Britt Simonsen
Sara Nigard Rosendal
Jakob Knudsen Pedersen
Karsten Bagge
Martin Bastiansen
Simone Stensgaard Rolsted
Martin Von Seelen
Markus Kjeldsen
Alexander Bak-Hansen
Benjamin Bøgelund Bech
På Årsmødet blev der sagt farvel med blomster og klapsalver til
Ole Albrechtsen, Erik Bekker Hansen, Tom Steffen Frederiksen, Inger Allan og Stina Tølbøll Bekker, som udtrådte af Hovedbestyrelsen.