Kunstneres arbejde i AI-tidens Europa
Kunstig intelligens og dens betydning for Europas kreative sektorer har været et centralt emne for EU’s beslutningstagere det seneste år, og det danske EU-formandskab i 2025 har sat emnet højt på dagsordenen. Derfor afholdt AEPO-ARTIS (Association of European Performers’ Organisations) tidligere på ugen, sammen med FILMEX og Dansk Musiker Forbund, arrangementet “The Impact of Artificial Intelligence on the Jobs of Creative Workers” – et møde om, hvordan kunstneres stemmer, ligheder og kunstneriske bidrag kan beskyttes mod uautoriseret brug af AI.
Arbejdermuseet var rammen for arrangementet, hvor repræsentanter for kollektive forvaltningsorganisationer fra hele Europa mødtes med danske kunstnere, fagforeninger og beslutningstagere.
Tilo Gerlach, præsident for AEPO-ARTIS, åbnede mødet med at understrege kunstnernes centrale rolle i AI’s udvikling:
“Generativ AI bygger på kunstneres bidrag og kreativitet. Det er kun rimeligt, at de får del i de indtægter, AI genererer. Der er behov for fuld gennemsigtighed i brugen af deres værker og præstationer - samt en retfærdig aflønning.”
Herefter tog Thomas Sandberg, forperson for Dansk Musiker Forbund, ordet og fremhævede betydningen af kollektiv forvaltning og Danmarks stærke tradition på dette område. Åbningsindlæggene blev rundet af af Peter Skaarup, medlem af Folketinget, som redegjorde for det aktuelle lovforslag, der skal beskytte kunstnere mod AI-genereret indhold.
Den første paneldebat, “Voice and likeness theft by AI”, blev modereret af Nick Yule, juridisk chef i AEPO-ARTIS. Her deltog blandt andre Maria Fredenslund, direktør og stifter af RettighedsAlliancen, som understregede behovet for gennemsigtighed:
“’Opt-out’-argumentet, som AI-udviklere bruger til at retfærdiggøre deres omfattende brug af eksisterende indhold til træning af AI-systemer som GPT og Llama, minder om argumentet, YouTube brugte for år tilbage, da de hævdede ikke at være ansvarlige for indhold på deres platform. Det tog 15 år at rette op på den fejl. Lad os ikke gentage den. Vi har brug for reel gennemsigtighed i træningsdata og tydelig lovgivning, der forbyder distribution af AI-genereret indhold, som efterligner skuespilleres stemmer eller musikeres musik.”
Patricia Riera Barsallo fra den spanske kollektive forvaltningsorganisation AISGE fremhævede AI’s trussel mod audiovisuelle kunstnere:
“Den juridiske ramme bør sikre audiovisuelle kunstnere retten til at godkende brugen af deres præstationer til AI-træning mod rimelig betaling. Retten bør være ufravigelig og underlagt obligatorisk kollektiv forvaltning. Samtidig skal der etableres mekanismer, der sikrer, at kunstnerne får en retfærdig kompensation for udnyttelsen af AI-genereret indhold.”
Zebbie Gaya fra Kulturministeriet adresserede udfordringen med at skelne mellem ægte og manipuleret indhold online og understregede behovet for regulering:
“Der bliver stadig sværere at se forskel på ægte og AI materiale, hvilket kan skabe grundlæggende tvivl om, hvad der er virkelighed. Lovforslaget, der ændrer ophavsretsloven med hensyn til digitale imitationer af personlige kendetegn, forventes fremsat i Folketinget til vinter. Det bliver interessant at følge, hvordan AI og ophavsret udvikler sig i de kommende år,” sagde hun.
I den anden paneldebat, “Making AI work for musicians”, var fokus rettet mod musikkens verden. Musikeren Troel Abrahamson – som også leverede et musikalsk indslag – understregede vigtigheden af at regulere brugen af AI frem for teknologien selv:
“Som en, der arbejder med AI både kunstnerisk og professionelt, frygter jeg, at vi risikerer at smide barnet ud med badevandet, hvis vi regulerer teknologien i stedet for dens anvendelse. Der sker mange spændende ting på græsrodsniveau, og det skal vi støtte – ikke kvæle. Det kræver omhyggelig overvejelse og forståelse.”
Thomas Sandberg understregede behovet for juridiske værn:
“Der er behov for gennemsigtighed i, hvordan AI-virksomhedernes algoritmer trænes ledsaget af licensering og rimelige vederlagsordninger, ledsaget af ophavsretslovgivning, der beskytter musikkens udtryk og musikerens kunstneriske identitet.”
Marion Argiolas fra den franske organisation SPEDIDAM fremhævede musikeres sårbare position i AI-økosystemet:
“Lige nu ser jeg ikke, at AI arbejder for musikerne – tværtimod: Musikerne arbejder for AI. Og de gør det gratis.”
Arrangementet understregede det presserende behov for både europæiske og nationale rammer, der sikrer gennemsigtighed og fair vederlag som beskyttelse af kunstneres rettigheder i AI’s tidsalder – og den afgørende rolle, kollektive forvaltningsorganisationer spiller i at gøre dette muligt i praksis.