Politik

Kulturen ind valget  

Mere end 100 deltagere mødte op til gårsdagens store kulturvalgdebat på Dokk1 i Århus.
Panelet set bagfra

Dansk Musiker Forbund i Aarhus, Kultursamvirket i Aarhus og Erhverv Aarhus var gået sammen om arrangementet, der i den gang fik kulturen ind i valget.  
 
Folketingskandidaterne: Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, Michael Aastrup Jensen, Venstre, Søren Lahn Sloth, SF - Socialistisk Folkeparti, Susan Kronborg, Radikale Venstre og Anna Thusgård, Socialdemokratiet var deltagerne i panelet.  
 
I debatten blev politikerne spurgt til, hvordan de ville løse den krise musik og kulturgrænsen står midt i. Musikerne er klemt mellem Corona-efterslæb og inflationskrisen.  

 
“Radikale ser ikke behov for krisehåndtering, det er et generelt efterslæb for hele kulturområdet og det er dét, vi vil fokusere på. Jeg er ærgerlig over at kulturområdet ikke kom med i forståelsespapiret, da vi blev støtteparti til regeringen. Det skal det næste gang. Vi vil give 4 mio. ekstra til kulturområdet, "sagde Susan Kronborg fra Radikale Venstre.  
 
Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti var uenig, og sagde  
“Da der var Corona-nedlukninger, var det kulturen, der blev åbnet sidst, som fik hjælp sidst. Det var frustrerende. Det sker igen og igen, at kulturen ikke prioriteres, fordi den sjældent finder sin egen præmis.” adspurgt af moderator Julie Krog Vistisen fra Livemagasinet, ville Mona Juul dog ikke love flere penge til kulturområdet. I stedet foreslog hun at bruge de midler der er der, bedre ved at give institutionerne bolden, og lade dem have medbestemmelse på, hvordan kulturmidlerne skal fordeles.  
 
Den kommentar fik Michael Aastrup Jensen fra Venstre op af stolen:  
“Kultur koster penge og er en investering. Da jeg var kulturordfører, forsøgte vi at få kulturlivet selv til at lave den økonomisk prioritering. De gik i krig med hinanden. Sådan vil det være indenfor alle brancher. Det der skal prioriteres, er det, der ikke kan stå selv. De der bedre kan klare sig selv, skal ikke have penge.” sagde han  
 
Hos SF’s Søren Lahn Sloth var fokus et andet. Krisen som musikbranchen står i skulle ifølge ham bruges til at løse en anden krise: trivselskrisen blandt børn og unge:  
“Jeg er selv musikskolelærer, og kan huske hvor svært det var under Corona-nedlukningerne. Det var svært at få den rigtige støtte, og musikskolerne blev glemt. Jeg har dog en i økonomisk svære situationen vi alle står i nu, har en trimmet ønskeliste, som politiker. For mig er det vigtigste at vi sætter ind, hvor vi kan få mest effekt:  vi kan bruge kulturen til at løfte trivslen.” 
 
 “Langt de fleste privatpersoner og virksomheder bløder på grund af inflationskrisen. Vi kan ikke holde hånden under og betale alles regninger, for det vil bare forlænge krisen. Vi skal støtte de der står svagest” var Anna Thusgaard fra socialdemokratiets pointe, ift krisehåndteringen.  

Musik som velfærd og erhvervspolitik

Efter den generelle debat var kom politikerne igennem alternative vinkler på kultur. Først kultur som velfærdsopgave og dernæst kultur som erhvervspolitik.  
 
Under velfærdsdebatten, var det særligt Venstres Michael Aastrup Jensen, der fik sat stemningen, da han foreslog at man i højere grad bør tænke kultur ind i flere velfærdsområder. Fx på hospitaler, hvor man kunne have musik og teater til gavn for patienterne.  
Der var gode pointer fra højre til venstre om at tænke kultur ind i velfærden: Kunst i uddannelse. Kultur for udsatte unge. Kunst og kultur i psykiatrien. Musik som middel til at mindske stress i arbejdslivet. Ældres mistrivsel og ensomhed kan også afhjælpes med kultur og kunst. 
Søren Lahn Sloth fra SF fik dog landet en særlig stærk pointe om at SF ønsker mindske den sociale skævvridning i adgangen til musik for børn, ved at ensarte fritidspassene på tværs af kommunerne. Det er gratis kultur og fritidsmuligheder til børn fra udsatte familier.  
 
I debattens sidste del, kom erhvervslivet i fokus og panelet begyndte at dele morsomme stikpiller ud til hinanden.  
 
Anna Thusgård, Socialdemokratiet sagde “Vi skal se på kulturen anderledes end andre erhverv. Kunsten har andre vilkår, fordi man ikke har job hele tiden, men lønnes når produktet leveres" 

Mona Juul fra Konservative vendte skarpt tilbage på den: "Alle synes de er specielle. Men kulturen er et erhverv, som alle andre og I skal ikke tale jer selv ned. " 

Også Micahel Aastrup Jensen fra Venstre var enig: "Vi vil sidestille den kulturelle branche med andre erhvev", sagde han direkte.  
Det fik Søren Lahn Sloth, fra SF fanget og responderede: "Det mener vi også i SF, fx er det sådan, at når man bygger en bro for offentlige midler, så er det på ordentlige løn og arbejdsvilkår. Sådan bør det også være i kultur og kunst." 
Det mente Michael Aastrup dog ville skabe for meget bureaukrati. 

Efter debatten var der en hyggelig samtale salon med snacks, hvor de mange deltagere, fik mulighed for at vende deres spørgsmål med politikerne. Det skete til tonerne af trioen Traveller's Choice, der spillede Rampen på Dokk1 smukt op.