Covid-19

Kontingent- og præmienedsættelse

Kontingentnedsættelse

På de interne linjer har Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse besluttet, at medlemmer, der er særligt berørte af corona-krisen, kan søge om kontingentnedsættelse på 50%  i 3 fortløbende måneder inden for perioden 1. december 2020 til og med 31. juli 2021. 

Mange lokalafdelinger har også besluttet, at de vil nedsætte deres kontingent. Vi vil derfor sørge for, at din ansøgning videreformidles til din lokalafdeling.

Præmienedsættelse

Dansk Musiker Forbunds forsikringsselskab, DMF Forsikring GS, er også fuldt ud klar over, at nogle medlemmer er særligt berørte i denne for os alle så vanskelige tid. Vi kan derfor med glæde oplyse, at også DMF Forsikrings bestyrelse har besluttet, at præmienedsættelse på 50%  i 3 fortløbende måneder inden for perioden 1. december 2020 til og med 31. juli 2021.  Der gælder det samme princip her som for kontingentnedsættelse.

Ansøgningsprocedure

Når du ansøger her, ansøger du om følgende:

  • 50% kontingentnedsættelse til hovedforbundet
  • 50% kontingentnedsættelse til din lokalafdeling
  • 50% præmienedsættelse til din instrumentforsikring hos DMF Forsikring GS

Nedsættelserne sker i 3 fortløbende måneder inden for perioden 1. december 2020 til og med 31. juli 2021.

Vær opmærksom på, at nedsættelsen sker i forhold til fremtidige kontingentopkrævninger. Det vil sige, at når du har fået godkendt din ansøgning, vil du få nedsættelse for de kommende 3 måneder.

Selve ansøgningen sker ved at du udfylder en formular inde på Mit DMF

Hvem kan søge

Medlemmer med G-kontingent kan ikke ansøge om kontingent- og præmienedsættelse.

Vær opmærksom på, at medlemmer, der er fastansatte og hjemsendt med løn, ikke kan forvente at ansøgning imødekommes.