Covid-19

Kompensationspakker for december er nu åbnet hos Erhvervsstyrelsen

Det drejer sig om kompensationspakkerne for henholdsvis:

- Tabt omsætning for virksomheder med CVR

- Indkomsttab for B-indkomstmodtagere uden CVR

- Freelancere med kombination af A- og B-indkomst

Her finder du oversigt over kompensationspakkerne (vælg ”Kompensation for tabt omsætning eller indkomst”).

Der kan i første omgang ansøges for december, og senere åbnes for ansøgninger på januar og februar.

Kunststøtteordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) er endnu ikke åbnet. Når den åbner, kan den findes her

Kompensationspakkerne er fortsat baseret på 2019 som referenceperiode. Der er i det hele taget tale om en genåbning af de tidligere kompensationspakker, så der burde ikke være nogen overraskelser for dem, der tidligere har søgt om kompensation. Men hvis du alligevel skulle blive i tvivl, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på 35 240 240 eller dmf@dmf.dk