”Jeg har været fan af jer siden 1992”  

Da en fotograf taggede Laust Sonne i billeder fra en D-A-D-koncert, troede trommeslageren, at det var en invitation til at dele dem. Det blev begyndelsen på en retssag, der endte med at koste ham 8.000 kroner. Derfor kommer han med en vigtig påmindelse til alle musikere: Selvom du selv er på billedet, og selvom det allerede er blevet delt på de sociale medier, er det ikke nødvendigvis dig, der har rettighederne til det. 

”Jeg har været fan af jer siden 1992.” 

Det var fotografens ord til Laust Sonne efter et retsmøde. Og selvom sætningen måske var ment venligt, gjorde den ikke situationen mindre absurd for D-A-D-trommeslageren. 

For historien begyndte egentlig ganske uskyldigt. I januar 2025 spillede D-A-D koncert i Aarhus. Et par dage senere opdagede Laust Sonne, at en fotograf havde tagget ham i en række billeder fra koncerten på Instagram. 

Det var ikke første gang, Sonne var blevet tagget i koncertbilleder. Hvis billederne var gode, havde han tidligere delt dem videre. Derfor opfattede han også tagget som en slags invitation. 

”Jeg så det som en opfordring til at bruge billederne. De var samtidig virkelig flotte, og jeg tænkte faktisk, at jeg gjorde fotografen en tjeneste ved at få hans billeder ud til mine mange tusinde følgere,” fortæller Laust Sonne. 

Denne gang valgte han dog ikke Instagrams almindelige delingsfunktion. Han gemte billederne, skar dem til og lagde dem op som et selvstændigt opslag. Fotografens vandmærke var stadig på billederne, men Sonne krediterede ham ikke direkte. 

Det skulle vise sig at være en fejl. 

Fotografen lagde sag an og krævede betaling for brugen af billederne. Blandt andet blev det gjort gældende, at Sonne havde brugt billederne uden tilladelse, og at brugen havde krænket fotografens professionelle integritet. 

Sonne fjernede billederne med det samme, kontaktede Dansk Musiker Forbund, og der blev sendt en undskyldning til fotografen. Men sagen fortsatte. 

I sidste ende blev Sonne pålagt at betale 8.000 kroner. 

”Jeg har helt klart begået nogle fodfejl. Hvis jeg havde været helt ordentlig, havde jeg skrevet til fotografen og spurgt. Men jeg var på turné, det gik stærkt, og jeg var begejstret for billederne. Jeg troede oprigtigt, at jeg gjorde ham en tjeneste,” siger han. 

Han understreger samtidig, at sagen ikke handler om, at fotografer ikke skal have rettigheder til deres arbejde. 

”Jeg forstår godt, at fotografer ikke vil have stjålet deres arbejde. Sådan har jeg det jo også selv. Men det her var en gråzone, fordi han allerede selv havde delt billederne, og åbenlyst havde prøvet at involvere mig ved at tilføje teksten “guess a drummer” under billederne, og jeg synes derfor stadig, at sagen kunne være gået begge veje. På Meta´s juridiske grundlag står der faktisk, at man giver lov til at ens værker bliver delt, så snart man lægger et foto eller andet op på deres platforme. Derfor kan det være svært at vurdere, hvor skillelinjen går,” siger Laust Sonne.  

En vigtig påmindelse til musikere 

Sagen er ifølge Dansk Musiker Forbunds chefjurist, Morten Madsen, et godt eksempel på, hvorfor musikere skal være varsomme, når de deler billeder på sociale medier. 

Fotografen har som udgangspunkt ophavsretten til sine fotografier, også selvom musikeren selv er motivet på billedet. 

”Det afgørende er, hvem der har skabt fotografiet. At du selv er på billedet, giver dig ikke automatisk ret til at bruge det, som du vil. Derfor bør man altid spørge fotografen, hvis man vil downloade og genopslå et billede,” siger Morten Madsen. 

I den konkrete sag mener han samtidig, at der er omstændigheder, som gør sagen usædvanlig. 

”Det kan godt se ud, som om fotografen har en praksis, hvor han tagger musikere i billederne og derefter kræver betaling, hvis de bruger dem. Han har en fast ordning med en jurist i Tyskland om den type sager. Det kan give indtryk af, at der er et element af systematik i fremgangsmåden,” siger Morten Madsen. 

Han understreger dog, at det ikke ændrer på musikernes ansvar for at respektere fotografens ophavsret. 

Brug delingsknappen 

For Laust Sonne er den vigtigste læring derfor ret enkel: Lad være med at tage et billede fra Instagram og lægge det op som dit eget opslag. 

”Pas på med ikke at blive fanget i begejstringen. Hvis du ser et fedt billede af dig selv, så kontakt fotografen. Kreditér fotografen, og sørg for at bruge Instagrams delingsfunktion i stedet for bare at downloade billedet og lægge det op igen.” 

Det sidste er særligt vigtigt. Hvis en fotograf har lagt et billede på Instagram og tagget en musiker, betyder det ikke nødvendigvis, at musikeren har fået tilladelse til at downloade billedet og bruge det i et nyt opslag. 

Delingsfunktionen på det sociale medie er noget andet end at kopiere billedet og genudgive det. 

For Sonne er det stadig svært ikke at føle, at situationen blev unødigt konfliktfyldt. 

”Det, der gjorde det ekstra frustrerende, var, at der aldrig var nogen dialog. Der blev bare lagt sag an. Jeg havde naturligvis fjernet billedet og sagt undskyld, hvis han havde skrevet til mig først,” siger han. 

Og så var der altså den bemærkning efter retsmødet. 

”Vi havde siddet i retten i en time, og advokaterne havde argumenteret frem og tilbage. Mit team kom først ud, og vi stod høfligt og ventede på at give hånd og så videre. Så kommer han hen til mig og siger: ’Du skal bare vide, at jeg har været fan af jer siden 1992.’ Og så tænkte jeg bare: Hvad fanden er det så du har gang i?! Hvis han virkelig havde det sådan, kunne han da bare have skrevet til mig og bedt mig tage billedet ned.” 

Historien endte dyrt for Laust Sonne, men hans råd til andre musikere er enkelt:  
Bliv ikke så begejstret for et godt billede, at du glemmer at spørge, hvem der ejer det. 

For selvom du selv er på billedet, er det fotografen, der har taget det, som har rettighederne.