Husk, at der trækkes skat af de indefrosne feriemidler
Hvis du vælger at få indefrosne feriemidler udbetalt, skal du være opmærksom på, at der trækkes skat af de feriemidler, som du har ret til.
Derfor skal du inden anmodning om udbetaling sikre dig, at du har en trækprocent, for ellers bliver der trukket 55% skat. For at få en trækprocent, ændrer du din forskudsopgørelse i tast-selv, ved at skrive de forventede feriemidler ind som ”lønindkomst”. Hvis du allerede har en trækprocent (normalt 37-38%), behøver du ikke gøre noget.
Du søger om at få dine indefrosne feriepenge udbetalt via www.borger.dk
Du retter din forskudsopgørelse via www.skat.dk