Udbetaling

Har du fået tilbagebetalingskrav på Covid-19 kompensation?

Dansk Musiker Forbund kan hjælpe.  
Coronavirus

Der er desværre nogle medlemmer, som har fået tilbagebetalingskrav fra Erhvervsstyrelsen på tidligere udbetalt Covid-19 kompensation, efter at de har indsendt slutafregning til Erhvervsstyrelsen.

Du kan få hjælp hos Dansk Musiker Forbund til at vurdere afgørelsen, hvis du har fået et krav om tilbagebetaling af Covid-19 kompensation. Hvis vi vurderer, at afgørelsen er forkert, kan vi hjælpe dig med at klage over afgørelsen.

Kompensationerne blev udbetalt fra 2020 til 2022 i perioderne med nedlukning af samfundet.

Krav om hel eller delvis tilbagebetaling kan være velbegrundet, men er det måske ikke i alle tilfælde, og under alle omstændigheder kan det være svært for den enkelte at gennemskue, om afgørelsen er rigtig eller forkert. Derfor vil vi meget gerne hjælpe!

Du kan kontakte chefjurist Trine Budtz, hvis du har brug for hjælp.

Se kontaktoplysninger ude til højre.

Skatten

Viser det sig, at der ikke er noget at stille op overfor tilbagebetalingskravet, skal du ikke betale skat af det oprindeligt udbetalte beløb. Her har du to muligheder for at få skatten tilbage:

  1. Du kan bede Skattestyrelsen via Skat.dk om at få nedsat din skattepligtige indkomst med tilbagebetalingsbeløbet for det år, hvor du fik kompensationen udbetalt. Det vil være årene 2020, 2021 og 2022.
  2. Du kan vente og i stedet få nedsat din skattepligtige indkomst med tilbagebetalingsbeløbet for det år, hvor Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetalingen. Det vil være 2023 eller måske senere; 2024.

Her kan du også få hjælp i Dansk Musiker Forbund til, hvordan det gøres, samt en vurdering af hvorvidt det måske bedre kan betale sig for dig at vælge den ene metode frem for den anden.

Du kan kontakte chefjurist, Trine Budtz, på tb@dmf.dk eller telefon 35240240.