Covid-19

Genåbningen af kulturen er delvist i gang – men DMF presser stadig på

Genåbningen af Danmark er i gang, og denne gang er dele af kulturen heldigvis prioriteret. Således kan bl.a. teatre samt musik- og kulturskoler nu åbne, mens bl.a. spillestederne desværre først vil kunne åbne fra starten af august, når den såkaldte fase 4 i genåbningen indtræder.   

Genåbningen af teatre samt musik- og kulturskoler blev besluttet med den aftale om en fremrykning af fase 3 i genåbningen, som regeringen sammen med resten af Folketingets partier blev enige om i sidste uge.

Du kan læse aftalen her.

Myndighederne er i fuld gang med at udarbejde og udsende de endelige retningslinjer, hvordan åbningen af samtlige af kulturens områder kommer til at foregå.

Netop fordi det ikke er al musiklivet der genåbner nu, arbejder vi i Dansk Musiker Forbund på en forlængelse af de hjælpe-pakker, der er relevante for vores medlemmer.