DMA Roots og Dansk Feriefonds hæderslegat
I slutningen af november, blev en række priser uddelt til henholdsvis DMA Roots og Dansk Feriefonds hæderslegat.
Dansk Feriefonds Hæderslegat
Dansk Feriefonds Hæderslegat blev uddelt d. 28. november, hvor Søs Nyengaard forperson i Dansk Musiker Forbund fik æren af at uddele en af priserne.
Den gik til Bente Kure. Hun modtog stor ros og anerkendelse fra Dansk Musiker Forbund for sit fantastiske arbejde for at udbrede musikkens fællesskab gennem den danske vise- og sangtradition.
Med prisen fulgte også en lille statue af indgangen til Dansk Folkeferies Feriecenter på Malta, og en tur derned, som Bente Kure lovede at tage sin partner Leif med på.
DMA Roots
DMA Roots løb af stablen lørdag d. 26. november. Her deltog Dansk Musiker Forbunds næstforperson Henrik Jansberg. Han overrakte en af aftenens priser.
Til DMA Roots var det Aysay, der blev den helt store hædersmodtager.
De modtog priserne for Årets navn, Årets album (Su Akar) og Årets komponist.
Sylfide blev bandet der tog priserne for årets track og årets nye navn med sig hjem og The KutiMangoes, blev hædret som årets livenavn!
Foto: Morten Fog