”Det handler om at slå sit gehør til”

Lars-Ole Vestergaard er leder af Aarhus Musikskole. Det har han været i hele 25 år, og derfor ved han om nogen, hvad der skal til for at gøre musikskolen aktuel, ikke bare som uddannelsesinstitution, men som en væsentlig kulturel og social aktør i kommunen. Således er Aarhus Musikskole ikke bare synlig ved officielle besøg, julearrangementer og sang for de ansatte på rådhuset – den er også en aktiv medspiller i kommunens sociale indsats i forhold til blandt andet sprogstimulering af tosprogede børn og arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle børn.

”Jeg lavede på et tidspunkt et mindmap over alle de institutioner, vi havde samarbejdet med. Det var ret voldsomt, for vi er i dialog og samarbejder med rigtig, rigtig mange i kommunen,” fortæller Lars-Ole Vestergaard og tilføjer:

”Når det har været sådan i nogle år, så ved folk, at hvis man ringer til musikskolen, så vil vi komme med et bud på et samarbejde, der giver mening for begge parter.”

Han fortæller, at Aarhus Musikskole er forankret i Magistraten for Kultur- og Borgerservice og har et budget på 10-11 mio. kroner årligt – et beskedent beløb i sammenligning med de 5,5 mia., der er afsat til Børne- og Ungeområdet i Aarhus Kommune. Men Lars-Ole Vestergaard klager ikke:

”Desto mere grund er der til at forsøge at gøre det rigtige og sætte sig selv i spil, så det, man laver, giver mening i så bredt et perspektiv som overhovedet muligt, ”fastslår han og understreger, at han ser musikskolen som en integreret del af kommunen og fortællingen om Aarhus som kulturby:

”Fortælling om Aarhus er, at vi skal være en god by for alle. Vi skal være en by med puls. Spørgsmålet er: Hvad kan vi gøre med de penge, vi har? Og hvordan kan vi være med til at præge kulturlivet, sådan at fortællingen om Aarhus bliver udfoldet i musik?” spørger Lars-Ole Vestergaard retorisk.

Øje for samspil

At Aarhus Musikskole i høj grad er en relevant aktør i lokalsamfundet og byder ind hver gang, en lejlighed byder sig, bekræfter Jørn Sønderkjær Christensen, der er leder af Aarhus Events, som er kommunens samlende indgang for eventaktører. Han har siddet som eventchef siden 2014 men sad før da i en lang årrække som leder af skiftende Aarhus-borgmestres sekretariat.

”Vi har tit haft besøg både fra ind- og udland, hvor vi gerne har villet gøre et rigtig godt indtryk. Så har vi typisk også haft behov for, at der har været noget dansk musik, der har kunnet være med til at sætte en stemning og repræsentere noget af det lokale kulturliv. Og dér har Aarhus Musikskole altid sagt ja, når vi har spurgt dem. Det har ikke nødvendigvis altid været dem selv, der har kunnet eller skullet løse opgaven, men de har altid haft nogle gode bud på, hvor man kunne kigge i retning af,” fortæller Jørn Christensen og nævner, at Musikskolen for eksempel selv bidrog med musikalske indslag, da Aarhus var Europæisk kulturhovedstad i 2017, og da dronningen fyldte både 70 og 75 år.

”De har som udgangspunkt altid haft en positiv indstilling, når vi har spurgt. Det har været helt afgørende. Og så har de både haft et lokalt, regionalt, nationalt og internationalt perspektiv på alt, hvad de har gjort. Dét, at de favner hele paletten, har bragt noget interessant til Aarhus. Så man kan sige, at musikskolen har haft et godt øje for det samspil, som der kan og bør være med en kommune og en by.”

Samarbejde med Børn & Unge

Stine Clasen er udviklingskonsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aarhus Kommune. Hun samarbejder med Aarhus Musikskole om blandt andet det såkaldte Must-projekt, der er en fusion mellem musik og Nest-pædagogikken, som er en pædagogisk tilgang med fokus på at styrke fællesskabet og skabe inkluderende læringsmiljøer i kommunens skoler. Også hun har gode erfaringer med at samarbejde med Aarhus Musikskole.

”Samarbejdet mellem Musikskolen og Børn & Unge er gensidigt inspirerende, fordi børn og unge har brug for stimuli og læring til både hjerne, hjerte og krop. Det er her, vi hjælper hinanden med at få fagligheder til at mødes, og det giver grobund for initiativer og indsatser i begge organisationer. Alt andet lige har vi jo de samme børn,” siger Stine Clasen og tilføjer:

”Vi har i vid udtrækning også den samme opgave, nemlig at arbejde for at etablere miljøer, hvor så mange børn og unge som muligt kan deltage. Det er ikke børnene, der skal tilpasse sig os. Det er os som professionelle, der skal finde ud af, hvad der skal til.”

Nødvendigt med flere fuldtidsstillinger

Lars-Ole Vestergaard fortæller, at lydhørhed er altafgørende, når man som musikskole skal gøre sig relevant i kommunen som kulturel og social aktør.

”Det handler om at slå sit gehør til, og høre hvad der bliver sagt. Når vi har forstået hvilken retning, det peger i politisk, så forsøger vi at fortælle dem, hvad vi gør, og vise dem hvad vi gør. Vi sørger for at være der, når der skal gøres noget. Når dronningen kommer, så stiller vi ikke bare med en lille pige, der spiller flot violin men sørger for at være der med 80 børn med bredde og energi og så noget sublimt. Det handler om at lave nogle kulturelle udtryk, der både understøtter mangfoldigheden og det kulturbærende,” fastslår han.

Netop det med at anskueliggøre for kommunalpolitikerne, hvad man kan byde ind med som musikskole er meget vigtigt, understreger Henrik Jansberg, der er 2. næstforperson i Dansk Musiker Forbund, formand for DMF København og tidligere har undervist på flere musikskoler i en årrække. Han betegner Aarhus Musikskole og den måde, hvorpå skolen samarbejder med andre kommunale institutioner som et eksempel til efterfølgelse og kommer med en generel opfordring til landets lokalpolitikere:

”Politikerne skal blive bedre til at tænke musikskolen ind i opgaveløsninger. Når man gerne vil iværksætte nogle aktiviteter i et lokalområde, starter man tit med noget idræt, og dér kunne man i høj grad også tænke musikskolen ind. Mange steder samler musikskolerne mange kunstarter, og dér giver det endnu mere mening at tænke den lokale, kommunale kulturskole ind i andre breddeaktiviteter,” understreger Henrik Jansberg.

Han påpeger, at især to faktorer skal være på plads, for at synergier opstår lokalt. Dels efterlyser han, at der bliver oprettet flere fuldtidsstillinger på landets musikskoler, så flere musikskolelærere har deres primære forankring på de kommunale musikskoler. Dermed får de den fornødne tid til at gennemføre og evaluere projekter og skabe varige relationer til samarbejdspartnere i de øvrige kommunale instanser, påpeger Henrik Jansberg og understreger, at der også er brug for en opkvalificering af musikskolelærerne, så de har de rette kompetencer til at styre projekter.

”Jeg har en idé om, at man på kulturskolerne eller i kommunen skal ansætte nogle kommunalt ansatte lokale musikere, som udfylder alle opgaverne. I Norge kalder de det fylkesmusikere. De er både ude at spille sammen med pensionister, de er koncerterende, og de er også ude at være medarrangør af en festival eller et folkeskolesamarbejde. De gør mange af de ting i en fastansættelse. Hvis du kun ansætter musikere for to timer, kan de virke enormt flyvske, for efter de to timer skal de være et andet sted for at få tingene til at hænge sammen. Det kan vi gøre bedre."