Den Lette Gade: “Jeg er sådan en naiv dreng, der tænker, at jeg kan gøre en forskel”  

Der er en historie her om en ung fyr fra Vestjylland, der kommer til København og gør kanonkarriere indenfor battlerap, mens han lægger retorikstudiet ned med analyser af rim.  
Men det er måske mere historien om Aske Sjørvad i 2019, hvor han som Den Lette Gade vandt DM i Freestyle rap første gang. Og hvor han for første gang lavede en valgkampsrap med Carl Valentin fra SF.   
 
Den Lette Gade, der i dag har det dobbelte danmarksmesterskab i hus, og har eget studie med 10 andre Freestyle rappere, som han har taget fra at være konkurrenter til at være kollegaer: han er en reflekteret voksen, selvom han kalder sig selv en dreng. Han er snart aktuel med nye rim i gruppen Al Dænte, der udspringer af førnævnte kollektiv. Han gør sig overvejelser om Freestyle-rap som konkurrencesport og om inspiration, han trækker fra Marvin Gaye og BB. King og Eric Clapton.  
Og der skal et vist refleksions-niveau til, for han har sammen med Carl Valentin fra SF udgivet den svære 2’er: en valgkampsrap til Folketingsvalget 2022. 
 
Og det, der er specielt, er at den faktisk ikke er dårlig. MC Clemens erklærede i 24/7 at “Det der er jo rigtig rap”. 
 
Du kan lytte til den her.  
 

“Jeg har nogle evner. Jeg er dygtigt til det, jeg laver. Og Carl har nogle evner.  
Der er en del, der har spurgt mig om jeg kunne lave sådan en sang sammen med en anden politiker eller et andet parti. Men der er ingen, der har spurgt mig, om jeg kunne lave det sammen med nogen, der ikke har de evner, Carl har. Det er jo grunden til, at det ikke er cringe-worthy,"  
siger Den Lette Gade. 

 “For 4 år siden, da vi lavede den første rap sammen, der kom ideen i en brandert. Det var fordi jeg lige have vundet DM i freestyle rap første gang, og vi var ude og få en øl sammen. Og så snakkede vi om at han stillede op til folketinget, og vi skulle lave noget. Og så gjorde vi det.” 
 
“Men denne her gang, var vi meget mere opmærksomme på, hvad vi lavede. Vi var nødt til at brainstorme og ligesom finde en adkomst. Det er jo ikke den samme historie længere. Vi skulle finde på noget nyt,“ siger han.  
 
Den Lette Gade beskriver det selv som “ sindssygt svært” at finde ud af, hvor han skulle starte, og hvad hans rolle skulle være i sangen og i historien nu. Faktisk var det sådan, at Carl Valentin skrev sit vers længe før, rapperens vers var på plads.  
 
“Og så kom det, og var jo egentligt ret åbenlyst, når man tænker på det. For jeg skulle egentligt bare sige min holdning. Adkomsten var, jeg skulle sige, hvad jeg mener. Og min holdning er, at vi er et bøvlet sted. Der er meget rod. Partilederne er kriminelle. Folk er dømt. Højrefløjen er i opbrud. Og det er det, mit vers handler om,“ fortæller han.   

Den vrede venstreorienterede vælger 

At lave en valgkampssang for en enkeltkandidat, er noget mange musikere ville tænke over to gange, og en del nok ville fravælge. Men for Den Lette gade vinder idealismen og troen på, at man som musiker kan gøre en forskel:  

“Jeg er sådan en naiv dreng, der tænker at jeg kan gøre en forskel. Jeg synes det arbejde politikerne gør er fedt, og det arbejde, Carl gør, er fedt. Så hvis jeg kan bruge mine evner til at gøre det lidt lettere for ham, at gøre det. Så er der en lille del af butterfly-effekten, der siger mig, at fordi jeg har skrevet nogle rim, så er der nogle unge, der kan komme til psykolog uden at blive økonomisk flænset, og der er nogle klimamål, der bliver holdt. Det er da mega fucking fedt! Det er jeg mega oppe at køre over. Tænk at ens musik kan have den form for effekt,” siger han.  

I sangen langer Den Lette Gade ud efter en række politikere. Han påtager sig rollen som den vrede vælger, som i frustration giver en opsang. Han rapper blandt andet om partilederne, at én går med ankelkæder (en bemærkning, der nok henviser til Inger Støjbergs fodlænke), og at en anden elsker bacon (det refererer til et uheldigt interview med Jakob Ellemann Jensen), og så er der én der heiler til dig (hvilket kunne gå ud til både Morten Messersmith og Alexander Vanopslagh, der begge har haft en udstrakt arm, der sad lidt løst).  
 
“Jeg har haft mange overvejelser om de fornærmelser, jeg har valgt. Altså jeg laver jo battle-rap, så det er den verden, jeg kommer fra. Hvis jeg ikke skulle starte med at svine dem til, så ved jeg jo nærmest ikke, hvor jeg skulle starte. Men jeg har gjort mig overvejelser om, hvordan jeg skulle svine dem til. Der er fx ting om Søren Pape, der er oppe i tiden, som jeg simpelthen ville synes, var usmageligt at bruge mod ham. Jeg vil have, at det er en politisk kritik. Og den kritik jeg giver politikerne, det er den kritik, jeg har. ”  
 
“Selvfølgelig har jeg tænkt over, om der er nogen, der ikke vil høre min musik, fordi jeg gør det her. Men de tanker forsøger jeg at skubbe væk, for der er jo noget, der er lidt vigtigere. Hvis jeg skulle miste potentielle lyttere eller aftaler, fordi jeg har givet udtryk for, at jeg synes, det er et problem, at en partileder er dømt i en rigsret. Så er sådan, det er. Jeg synes ikke, det er mig, der problemet i den ligning,” konstaterer han.  

Udover at levere velovervejede dis til politikere rummer sangen også en tydelig ideologisk stillingtagen fra Den Lette Gade. Men han mener ikke, der går nogen skår af ham, for at være tydelig som sin holdning:  
 
“Jeg har den holdning, at alting er politisk. Det er ikke os, der politiserer verden. Den har altid været politisk. Og min personlige holdning kommer jo af, hvor jeg står i samfundet. Hvis man stod et andet sted end mig, ville man nok mene noget andet. Men jeg er et arbejderbarn fra Vestjylland, der er i København og forsøger at få det hele til at hænge sammen. Så for mig er det ikke så meget politikeren på Christiansborg, der er problemet. Det er toppen af erhvervslivet. Når jeg siger Armani-slipsklædte, langfingrede magtmennesker, så mener jeg det. Der sidder nogle mennesker i toppen af vores samfund, som ingen af os har stemt på, som har magt. Og det må sgu være okay at sige, at man ikke er tilfreds med det,” mener han.  
 
“Man bliver sgu nødt til at være ærlig i sit projekt. Man bliver nødt til, det har min far også altid sagt: at gå imod verden med skulderne tilbage og oprejst pande. Og hvis nogen, ikke kan lide det, så er det også fint nok.” konstaterer han.  
 
Om sangen så gør en forskel, får vi svar på i de kommende fire år, for Carl Valentin blev valgt i folketinget. Og Den Lette Gade og Carl Valentin spillede et brag af en koncert til SF’s valgfest. 
 
Og for en god ordens skyld, skal vi lige understrege fra forbundets side og fra Den Lette Gade: 
“Alle andre på produktionen er blevet betalt, men jeg er ikke. For mig klinger det bare hult, at få penge for det, fordi man så ville kunne spørge mig, om jeg gjorde det for pengene. Jeg er personligt lidt oppe at køre over, at nogle rim, jeg har skrevet, kan gøre en forskel”