Forsikring

Bedre vilkår på din gruppelivsforsikring

Som medlem af Dansk Musiker Forbund er du automatisk dækket af vores gruppelivsforsikring.

Fordi vi ønsker at sikre vores medlemmer bedst muligt, har vi valgt en ny leverandør.

Det betyder, at din gruppelivsforsikring i PFA Pension ophører den 30. juni 2020 men fortsætter i Baltic Finance med virkning fra 1. juli 2020.

Det hele sker automatisk, og du skal intet foretage dig.

Med den nye gruppelivsforsikring er du dækket, fra du fylder 18 år, og indtil du fylder 70 år. Med den gamle ordning var du kun dækket til de 67 år.

Forsikring af dine pårørende

Forsikringssummen i gruppelivsforsikringen er på 75.000 kr. Den udbetales efter din død til din nærmeste pårørende, som er din ægtefælle, din registrerede partner eller dine børn. Hvis du ikke efterlader ægtefælle eller børn, vil forsikringssummen blive udbetalt til dine øvrige arvinger i forhold til arveloven.

Gruppelivsforsikringen dækker kun ved dødsfald. Den dækker dig 24 timer i døgnet og over hele verden.

Hvis du ønsker en anden indsat som begunstiget ved din død, kan du rekvirere en begunstigelsesblanket hos DMF Forsikring ved at sende os en mail på dmf@dmf.dk eller ringe til os på 35 240 240. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os med øvrige spørgsmål til gruppelivsforsikringen.