Ask Me Anything //UKH, Aarhus!
Kom og mød Mumle, Frederik Carstens, Ju Kaia & Daniel Durn og hør mere om musikbranchen, dine rettigheder og hvordan det hele hænger sammen når Ask Me Anything-projektet kommer til Ungdomskulturhuset, UKH, i Aarhus over tre aftener i november!
Musikbrancheprojektet, Ask Me Anything, som Dansk Musiker Forbund er med til at lave, har til formål at formål at oplyse om og udbrede kendskab til musikbranchen, rettigheder og indtjeningsmuligheder for særligt upcoming aktører i den danske musikbranche.
Nu rykker vi nu ud “live” og inviterer - i samarbejde med Ungdomskulturhuset/UKH og Promus i Aarhus - til tre spændende samtaler med en række stærke danske aktører om deres professionelle liv i musikbranchen.
Mød Mumle, Frederik Carstens, Ju Kaia og Daniel Durn, der vil tale professionalisering af samarbejdet mellem artist og producer, hvordan man netværker både nationalt og internationalt samt skaffer samarbejder med store brands, og hvordan man skaber forskellige indtægtskilder for sig selv med afsæt i sin kreative kunnen og sine musiske aktiver.
Samtalerne er for dem, der ønsker at professionalisere sit musikervirke yderligere, og det bliver dybdegående, lærerigt og implementerbart, når ordstyrer Rune Mørch snakker med deltagerne om deres vej fra nystartet til etableret aktør på den danske scene. Inden selve samtalen, laver Rune en indflyvning til den faglige del af emnet.
Samtalerne finder sted på UKH/Ungdomskulturhuset i Søjlerummet d. onsdag d. 5/11, torsdag d.13/11 og onsdag d. 19/11, alle med start kl. 17:00 efterfulgt af samtale med publikum.
Programmet er som følger:
- 5/11: fortæller Mumle og Frederik Carstens om samarbejdet mellem artist og producer
Tilmeld dig her
- 13/11: fortæller Ju Kaia om, hvordan man starter et professionelt musikervirke op og dagligt driver det i nutidens branche og sociale klima
Tilmeld dig her
- 19/11: fortæller Daniel Durn om indtægtskilder i musikbranchen og hvordan, man opbygger en alsidig økonomisk portfolio med udgangspunkt i musikken
Tilmeld dig her
Om samtalerne siger projektleder for AMA, Rune Mørch:
“Vi oplever, at mange unge, men også etablerede musikere har svært ved at finde hoved og hale i branchen. Foruden at det kan være svært at finde svar på sine spørgsmål, så kan det ligefrem også være svært overhovedet at vide, hvad man skal spørge om. Her forsøger AMA at samle al den vigtigste viden om musikbranchen ved både at stille de væsentligste spørgsmål og give brugbare og letforståelige svar, så musikere kan føle sig veloplyste og selvsikre i deres færden i branchen. Det er lige præcis også dét, vi ønsker at gøre med denne samtale-række, hvor vi har samlet nogle af branchens mest kompetente kreative aktører til både at dele deres egen fortælling og svare på publikums spørgsmål omkring at tage sin passion og gøre den til levevej. Det bliver dybdegående, øjenåbnende, brugbart og ikke mindst inspirerende.”