Amplify - workshopforløb for unge
DMF Amplify er et intensivt forløb for unge, seriøse musikere, som drømmer om et bæredygtigt arbejdsliv med musikken. Forløbet henvender sig både til dig, der allerede har taget springet ud i et selvstændigt arbejdsliv, såvel som dig, der overvejer det. Det vigtigste er, at du har lyst til at udforske dine muligheder og er motiveret til at investere tid og energi i at tage de næste skridt på vejen til at skabe et arbejdsliv, der passer til dig.
Forløbene finder sted i tre byer hen over efteråret:
København 5.-6. oktober + 12.-13. oktober
Odense 26.-27. oktober + 2.-3. november
Aarhus 23.-24. november + 30. november og 1. december
Forløbene er åbne for alle musikere (uanset medlemskab af Dansk Musiker Forbund) i alderen 16-30 år.
Der er 16 pladser pr. hold (ét hold i hver by med fire workshopdage for hvert hold).
Så skynd dig at tilmelde dig et af forløbene ved at klikke på linkene ovenfor.
DMF Amplify er skabt i samarbejde med Tuborgfondet og Freelanceakademiet.