Årsmøde 2022
I år holder Dansk Musiker Forbund årsmødet d. 25. og 26. september 2022 på Comwell i Snekkersten.
Vores årsmøde er jo en vigtig del af vores demokratiske fundament. De delegerede, som er valgt af de lokale afdelinger på deres respektive generalforsamlinger, har jo beslutningskraften i forhold til alle beslutninger på årsmødet. Her vælges blandt andet hovedbestyrelsen og vedtages lovændringsforslag. Årsmødet er dermed med til at definere Dansk Musiker Forbund fremadrettet.
På årsmødet deltager også vores æresmedlemmer, hovedbestyrelse og repræsentanter fra sekretariatet.
I år er der valg til 5 hovedbestyrelsesposter, samt 13 suppleanter og en kritisk revisor.
Årsmødet er også en fantastisk mulighed for, at man kan møde hinanden og netværke og uformelt udveksle erfaringer og diskutere musikernes vilkår. Det kan give fornyet brændstof og inspiration til det fortsatte faglige arbejde i de enkelte lokalafdelinger.