Lær at redigere video i Final Cut Pro X på MAC
FCPX er et super avanceret professionelt videoredigeringsprogram, som du kan lære at begå dig i på dette 3 dages intensive kursus.
Du får
- Indsigt i- og forståelse for Final Cut Pro X grundlæggende funktioner.
- Klippe-principper og gode råd til den bedste oplevelse med at redigere video.
- Hands-on erfaring med videoredigering. Du skal klippe dit eget projekt.
- Forståelse for export videoformater og upload til internettet.
Kursus dage
- den 05. oktober kl. 16.00-21.00
- den 12. oktober kl. 16.00-21.00
- den 26. oktober kl. 16.00-21.00
Om Kurset
3-dages intensiv workshop (forskudt over 3 uger), hvor du lærer at klippe og redigere i Final Cut Pro X, så dine videoer er helt færdige og klar til at blive vist og delt. Du må meget gerne på forhånd have tænkt over hvilken video, du gerne vil lave. På kurset lærer du, at redigere materiale du allerede har filmet, eller sørger for at få filme til dag 2. Man lærer bedst ved at have et konkret produkt, man gerne vil lave, dvs. hands on, learning by doing.
Forudsætning
Bærbar (transportabel) nyere mac, som kan køre den nyeste version af FCPX og mindst 30GB fri plads på din macs interne harddisk (det er en stor hjælp at have en ekstern harddisk til at redigere på). Evt. videooptagelser eller bare en klar idé om hvilken kortere (ca. 5 min. video) man gerne vil ende med at have færdig.
For hvem?
Alle som har interesse i at klippe video i programmet FCPX på Mac. Måske har du allerede programmet, men er aldrig kommet i gang med det, så er dette det oplagte kursus for dig.