Freelance-forretning
Forretningsforståelse og forretningsudvikling
Alt handler om mennesker – også forretning.
Som soloselvstændig er du både kunstner, freelancer og forretning. Men du er kunstner, før du er forretning og din forretning er netværksbåret.
Vejledningen er for musikere, der vil leve af deres faglighed og skabe en bæredygtig freelanceforretning med en sund work/life balance.
Hvad får du ud af vejledningen?
Du får en seriøs og kvalificeret sparring, der tager udgangspunkt i din faglighed, dine ambitioner og de udfordringer, du står med. Vi arbejder med at identificere udviklingspotentialer, styrke relevansen af dine produkter og finde det rette match mellem din faglighed, markedets behov og den aktuelle virkelighed.
Målet er, at du bliver bedre til at se muligheder, træffe bevidste valg og omsætte din faglighed til værdi – både for dig selv og dem, du skaber noget for.
Vejledningen kan blandt andet omfatte:
- Retning og struktur: Målsætning, tidsstyring, vaner og flow i hverdagen.
- Produkt- og forretningsudvikling: Identifikation af udviklingspotentialer, relevans, aktualitet og test af idéer.
- Økonomi og forretning: Budgetlægning, prissætning, booking, salg og forhandling.
- Marked og kunder: Forståelse for behov, markedsdialog og storytelling.
- Netværk og relationer: Netværksmapping, strategi og relationsopbygning.
- Arbejdsliv og værktøjer: Bl.a. Artist House som arbejdsredskab og mindset
Vi tager udgangspunkt i det, der er relevant for dig og din forretning – ikke i en standardmodel for vækst.
Praktisk om vejledningen
Da vejlederen ønsker at sparre så konkret som muligt med dig, om lige præcis dét du er nysgerrig på eller bakser med, bedes du ved tilmelding beskrive, hvad du gerne vil have sparring på. Denne beskrivelse laver du i den formular, som dukker op, når du har trykket 'Begynd tilmelding'.
Vejledningen har form af tre sessions - en 60 minutters session og to 45 minutters sessions, hvor I kommer rundt om de elementer, du har beskrevet ved tilmelding.
Vejledningen foregår fysisk i København eller online.
Kort om vejlederen
Lisbeth er specialist i at udvikle og drive en kunstnerisk forretning, både i forhold til at skabe mening og penge med fokus på work/life balance, selvledelse, økonomi, kommunikation, værdiskabelse, tidsstyring, netværk og partnerskaber samt booking og salg.
Lisbeth er uddannet coach fra DISPUK og har siden 2002 coachet flere end 10.000 kunstnere på tværs af kreative brancher. Hun underviser i entreprenørskab på SDMK, er censor på RMC og er tilknyttet Den Danske Filmskole og Danish Acting School som ekstern karrierecoach og underviser. Derudover er hun selv aktiv musiker som sanger, sangskriver og guitarist
