Branchetalk: Mexico - et marked for nordiske musikere?
Hvordan ser det mexicanske musikmarked ud – og hvilke muligheder er der for danske musikere, der gerne vil spille, samarbejde og skabe netværk i Mexico i samspil med resten af Nordamerika?
DMF Region Hovedstaden inviterer i samarbejde med Tempi - Roots Music Denmark - til en branchetalk om Mexico som musikmarked.
Mexico er et stort og dynamisk musikmarked med en levende festivalscene og et voksende internationalt udsyn. Samtidig kan landet fungere som et interessant bindeled til både Central- og Nordamerika for europæiske artister, der ønsker at udvikle deres internationale karriere.
Til denne branche talk får vi besøg af den franske musikbranchekonsulent Michaël Spanu, som er bosat i Mexico City. Michaël arbejder blandt andet med mexicanske festivaler som Bahidorá og Musicmex, hvor han udvikler internationale partnerskaber og arbejder med nye udenlandske artister. Han leder desuden internationale kulturprojekter for institutioner, myndigheder og fonde verden over.
Michaël vil give et indblik i det mexicanske musikmarked og fortælle om mulighederne for danske musikere, der overvejer at turnere eller etablere sig i Mexico.
Efter talken er der mulighed for at stille spørgsmål til Michaël og fortsætte samtalerne over snacks, kaffe/te og forfriskninger.
Branche talk: Mexico er relevant for musikere, der er nysgerrige på nye internationale markeder og gerne vil blive klogere på, hvordan man konkret kan arbejde med Mexico som en del af sin internationale strategi.
Praktisk information:
- Dato: 16. september 2026
- Tid: Kl. 17.00–ca. 18.15, efterfulgt af networking
- Sted: Dansk Musikerforbund, Sankt Hans Torv, Nørrebro
- Pris: Medlemmer af Dansk Musikerforbund: 0 kr.
Ikke-medlemmer: 50 kr. - Tilmeldingsfrist: 15. september kl. 18.00
- Arrangementet er arrangeret af Dansk Musikerforbund Region Hovedstaden i samarbejde med Tempi – Roots Music Denmark.
- Der er inkluderet snacks, kaffe/te og forfriskninger.
Hvad er Bahidora, Musicmex & Tempi:
MUSICMEX er en international musikplatform i Mexico, der skaber forbindelser mellem artister, branchefolk, festivaler og musikprofessionelle.
Platformen præsenterer både mexicanske og internationale artister og har fokus på nye musikalske talenter og muligheder for internationalt samarbejde.
MUSICMEX tilbyder bl.a. showcases, business meetings, konferencer, workshops og networking med promotere og bookere fra Mexico og udlandet.
Bahidorá er en international festival i Mexico, der kombinerer musik, kunst, natur og fællesskab i et unikt festivalformat.
Bahidorá præsenterer et bredt internationalt musikprogram og skaber møder mellem forskellige genrer, kulturer og kunstneriske udtryk.
For internationale artister kan både MUSICMEX og Bahidorá derfor være relevante indgange til det mexicanske musikmarked og til nye netværk i regionen.
TEMPI – Roots Music Denmark er Danmarks genreorganisation for rootsmusik og arbejder for at styrke og udvikle et mangfoldigt, inkluderende og bæredygtigt musikliv.
TEMPI arbejder bl.a. med rådgivning, netværk, eksport, tilskud, projekter, publikumsudvikling samt internationalt samarbejde.