Årsmødet 2022
Årsmødet afholdes den 25.-26. september 2022 på Comwell Borupgaard i Snekkersten.
Deltagere på Årsmødet
Deltagerne på Årsmødet er de delegerede, som de enkelte lokalafdelingerne vælger at sende af sted for at repræsentere deres medlemmer, hovedbestyrelsen samt ledelse og medarbejdere fra Dansk Musiker Forbunds sekretariat.
Du kan blive valgt som delegeret ved at deltage i din lokalafdelings generalforsamling. Årsmødet er en fantastisk mulighed for, at de tillidsvalgte kan møde hinanden og netværke og uformelt udveksle erfaringer og diskutere musikernes vilkår.
På Årsmødet
På Årsmødet aflægger forpersonen Hovedbestyrelsens beretning om Dansk Musiker Forbunds aktiviteter gennem året. Herudover drøftes eventuelle lovændringsforslag, regnskaber fremlægges, og der vælges nye medlemmer til Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse.
Forslag til Årsmødet
Både medlemmer, lokalafdelinger og hovedbestyrelsen kan stille forslag til årsmødet. Det kan for eksempel være forslag til ændringer af forbundets love. Forslag skal indsendes senest den 15. maj.