Marie Elise Møller Foged
Jeg stiller op til DMF’s bestyrelse, fordi jeg gerne vil være en stemme for vækstlaget og
for de musikere, der er på vej ind i branchen.
Jeg arbejder som professionel sangskriver, topliner og musikunderviser og bevæger mig
hver dag mellem sessions, undervisning, projekter og forskellige dele af den danske og
nordiske musikbranche. Derudover har jeg gennem flere år arbejdet med at skabe
netværk og fællesskaber for musikskabere, bl.a. gennem Virksund Songwritercamp og
Nordic Music Community.
Jeg brænder særligt for, at nye musikere får sunde muligheder for at finde vej ind i
musikbranchen. Adgangen til netværk, viden og muligheder skal ikke afhænge af, at man
har fået en forlomme ind i branchen, gennem folk man allerede kender.
Vækstlaget skal kende deres værdi og deres rettigheder, og have adgang til den viden,
der gør dem i stand til at træffe gode sunde beslutninger i deres videre karriere om
kontrakter, økonomi, samarbejder og deres eget arbejdsliv. Det er også vigtigt for mig, at
der skabes en sundere magtbalance, hvor unge og nye musikere føler, at de kan stille
spørgsmål, sige fra og tage aktivt ejerskab over deres karriere.
Jeg tror på, at DMF kan spille en endnu større rolle her: som fagforbund, men også som
fællesskab, netværk og indgang til et bæredygtigt arbejdsliv i musikken.
Det vil jeg gerne være med til at arbejde for i DMF’s bestyrelse.
Marie Møller Foged
Sangskriver · topliner · musikunderviser · projektleder