Mads Bakkensen Johansen

Mads Bakkensen Johansen er drevet af én ting: at skabe musikoplevelser, der mærkes af både modtager og afsender. Gennem de sidste 10 år har han bevæget sig fra ungdomshusets DIY-miljø og -turneer til internationale festivaler på krydstogtskibe og store produktioner i Tivoli. I dag arbejder han som musikprojektleder, talentudvikler og rådgiver med et solidt afsæt i både den danske og internationale musikbranche.  

I Tivolis musikafdeling er han en central del af bookingudvalget og projektledelsen samt produktionen bag programmer som Fredagsrock, MINT og LørdagsHits, hvor han hver dag kombinerer sin praktiske erfaring, sit strategiske overblik og sin passion for at få komplekse ender til at mødes. 

Som grundlægger af Nefarious Entertainment har Mads i mange år arbejdet hands‑on med booking, artist-, stage- og tourmanagement, produktion og strategisk rådgivning for både upcoming og etablerede artister. Han har desuden været projektleder hos Volcano og Dansk Live via Foreningen ungLIVE, hvor han har udviklet talentprogrammer, workshops og musikfaglige forløb for unge arrangører og vækstlag, foruden projektledelse af mange andre musikprojekter.

Mads brænder for at hjælpe artister, musikere og andre brancheaktører med at navigere i branchen – fra de første skridt til de større strategiske beslutninger og karrieredefinerende øjeblikke. Han er bl.a. kendt for sin strukturerede tilgang, sin positive energi og sit drive. Derudover er han kendetegnet ved sin evne til at kombinere kreativitet med professionel projektledelse – alt sammen med øje for mennesket bag instrumentet.