Lisbeth Rysgaard
DMF's Karriererådgiver og coach
Lisbeth Rysgaard bliver din samtalepartner. Hun er specialist i opbygning og udvikling af et dynamisk og til tider sammensat musikerliv med særligt fokus på work/life balance, selvledelse, økonomi, kommunikation, værdiskabelse, tidsstyring, netværk/partnerskaber, booking og salg. Samtalerne kan også handle om faglig opkvalificering eller jobskifte.
Lisbeth er uddannet coach fra DISPUK og har siden 2002 coachet mere end 10.000 kunstnere på tværs af kreative brancher.
Derudover er hun hovedforfatter til Freelancehåndbogen og Co-founder af Freelanceakademiet.
Udover sit arbejde i Dansk Musiker Forbund underviser hun i entreprenørskab på SDMK, er censor på RMC og tilknyttet Den Danske Filmskole og Danish Acting School som ekstern karrierecoach og underviser.
Hun er desuden aktiv musiker – sanger, sangskriver og guitarist med egne projekter– og en del af orkestret Gasoline.