Flere gange om året opretter Dansk Musiker Forbund et forløb med Netværk for bæredygtigt arbejdsliv.
DMF Medlemspris
499,00 kr.
Pris
4.000,00 kr.
At arbejde som freelance musiker byder på kreativ frihed, fleksibilitet og diversitet i opgaverne. Men det kan også være en stor udfordring at skulle balancere og prioritere mængden af arbejdsopgaver alene, at skabe en sund økonomi og samtidig skabe tid og overskud dit privat- og familieliv, og hvor går grænsen i øvrigt imellem arbejdsliv og privatliv?
Hvis du ønsker at blive skarpere på din freelance karriere, din faglighed og ønsker at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, input til at styre din økonomi og din tid og herigennem skabe nye og konkrete handlemuligheder, så skal du læse videre.
Forløbet er tværfagligt, så samtalerne og grupperne er en blanding af musikere, musikskabere, billedkunstnere og skuespillere. Det giver mulighed for at dele erfaringer, høre om de forskellige vilkår og blive inspireret på tværs.
Skynd dig derfor at tilmelde dig allerede nu.
Det får du
Igennem deltagernes fælles erfaringer får du mulighed for at arbejde med de essentielle aspekter af arbejdslivet som freelancer og derved nå frem til væsentlige erkendelser, der giver dig nye handlemuligheder, som kan understøtte en sund og balanceret freelance karriere.
Tryghed Du får mulighed for, i et trygt rum, at tale åbent om glæder og udfordringer ved et selvstændigt freelance arbejdsliv.
Fællesskab Vi arbejder med fælles dialog og gruppearbejde og alle deltagere bringer sig selv og deres arbejdsliv i spil. Grundtonen på forløbet beror i høj grad på gruppens fælles erkendelser, der opstår i dialogen med de andre deltagere.
Vi går i dybden med følgende emner gennem forløbet, som tager udgangspunkt i Arbejdslivsprismen.
- Faglighed
- Mental sundhed
- Branchen
- Vilkår / Rettigheder
- Sund krop
- Det hele liv
- Min forretning
- Selvledelse
Praktisk
Forløbet foregår over 5 mødegange
Alle dage fra kl. 09.00 - 15.00
Der arbejdes med 2 emner per mødegang. Hvert emne introduceres af proceslederen, Helene Simonsen, der indfører holdet i den nødvendige viden, teori og forskning, som knytter sig til emnerne. Det forventes, at du som deltager arbejder med hjemmeopgaver og afprøver nye tiltag mellem hver mødegang.
Værktøjerne, herunder Arbejdslivsprismen er udviklet på baggrund af forskning inden for arbejdsmiljø og er udviklet af ARON - Center For Bæredygtigt Arbejdsliv for Velliv Foreningen og er målrettet særligt til kunstnere, som arbejder selvstændigt og som freelancere.
CITATER
Der er nogle meget spændende folk med, som jeg kan lære af. Og så giver den proces, man arbejder med på kurset, overblik og forståelse for de mange aspekter, der i et arbejdsliv som selvstændig.
Det har været fagligt præcist og godt funderet i vores virkelighed, det har været meget berigende at være sammen om forløbet.
Kurset har virkelig været en øjenåbner og jeg ser nu helt anderledes og mere holistisk på min egen praksis og mit liv som kunstner.
Det vil hjælpe mig på vej mod et sundt og bæredygtigt arbejdsliv, efter en lang periode med stress.
Denne vigtige indsats har for mig betydet, at jeg har fundet et “fagligt fællesskab” på tværs af aldre og kunstarter.
-deltagere og medlemmer