Lån af lokale hos Dansk Musiker Forbund på Sankt Hans Torv 26, 2200 København N
Som medlem af Dansk Musiker Forbund har du mulighed for at låne et lokale på Sankt Hans Torv 26, 2200 København N. Du kan låne lokalet til både private og offentlige arrangementer i tidsrummet 14.00–22.00 på tirsdage eller torsdage.
Lokalet har en kapacitet på 50 personer, og med lyse farver og vinduer lige ud til Sankt Hans Torv er det et oplagt sted til at holde receptioner, oplæg, netværksarrangementer eller møder.
Praktiske elementer ved lån af lokalet:
- Du skal være medlem for at kunne låne lokalet.
- Du må ikke tage entré til arrangementet.
- Du kan låne glas, tallerkener og skåle, men du skal selv sørge for eventuel forplejning.
- Du skal efterlade lokalet i samme stand, som det havde ved din ankomst, og du skal selv rengøre lokalet efter brug.
- Der er en ansat fra Dansk Musiker Forbund DMF til stede på etagen, i det tidsrum hvor du låner lokalet.
Udfyld formular for at anmode om lån af lokale
Du anmoder om at låne lokalet ved at udfylde denne formular. I formularen skal du udfylde følgende:
- Hvilken dag du ønsker at låne lokalet. P.t. er det muligt tirsdage og torsdage.
- Hvilket tidsrum du ønsker at låne lokalet. Du kan tidligst låne lokalet fra 14.00, og dit arrangement skal slutte senest 22.00. (DMF forbeholder sig retten til at afslå lån af lokalet, hvis der ikke er tilgængelige afviklerkræfter i det ønskede tidsrum)
- Hvor mange deltagere I bliver til dit arrangement – hvor mange du estimerer.
- Hvad arrangementet handler om. (DMF forbeholder sig ret til at afslå lån af lokalet, hvis det strider imod DMF’s formål).
- Om du ønsker at låne kopper, glas, tallerkener og/eller skåle.
Når du har fået en skriftlig bekræftelse på, at det kan lade sig gøre, har du en aftale.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at skrive til komakt@dmf.dk, hvis du har spørgsmål til lån af lokalet.