Generalforsamling 2026 - Region Sydjylland
Kære medlem
Når foråret begynder at gøre sit indtog, inviteres der til en eftermiddag og aften, hvor fællesskab, musik og retningen for både Region Sydjylland og Dansk Musiker Forbund er omdrejningspunktet.
Dato: 12. marts 2026
Tid: 17.00-20.00
Sted: EWII House, Sct. Jørgens Gade 1, 6000 Kolding
Her samles medlemmer til dialog, beslutninger og fælles refleksioner om, hvordan regionen og forbundet fortsat kan styrke musikernes vilkår og kunstneriske muligheder. Der vil være let forplejning og drikkevarer i løbet af arrangementet.
Tilmelding:
Du tilmelder dig her på siden.
Transport
Skriv gerne til regionsforperson, Katrine, på mail ksj@dmf.dk, hvis du har udfordringer med at komme frem, eller du kan have flere med bilen.
Fødevareallergier
Skriv også gerne til Katrine, hvis du har nogen form for fødevareallergi, der skal tages højde for.
Workshop: Dansk Musiker Forbunds strategi
Der afsættes tid til en fælles workshop om forbundets strategi frem mod årsmødet 2026. Her er der plads til idéer, perspektiver og input til, hvordan Dansk Musiker Forbund bedst kan understøtte musikernes arbejdsvilkår og faglige fællesskab i de kommende år. Og ikke mindst hvordan dette spiller sammen med Region Sydjyllands aktiviteter i de kommende år.
Der opfordres til at deltage og bidrage til både regionens arbejde og den fælles retning for Dansk Musiker Forbund.
Oplæg til fokusområder og pejlemærker
Vil du stille op til bestyrelsen?
Der mangler altid gode kræfter, der har lyst til at gøre en forskel for deres kollegaer. Der er ledige pladser i bestyrelsen, både som ordinært medlem og som suppleant.
Venlig hilsen
Dansk Musiker Forbund – Region Sydjylland
Dagsorden for generalforsamlingen
- Valg af dirigent
- Godkendelse af dagsorden
- Beretning om regionens aktivitet det seneste år
- Fremlæggelse af regnskabet
- Vedtagelse af aktivitetsplan og budget
- Workshop om Dansk Musiker Forbunds strategi
- Indkomne forslag
- Valg af forperson, suppleant for forperson, bestyrelse og suppleanter
- Valg af kritisk revisor og suppleant
- Evt. forslag til årsmødet
- Valg af delegerede til årsmødet
- Eventuelt
Lovene i regionen
Du kan her læse lovene for Region Sydjylland, som vil blive behandlet under dagsordenspunktet Indkomne forslag, hvis der er forslag til ændringer.
Stil forslag
Du kan stille forslag til generalforsamlingen. Du kan både stille forslag til regionens love eller generelle forslag, som du mener generalforsamlingen skal tage stilling til.
Ønsker du at give fuldmagt?
Kan du ikke deltage i generalforsamlingen, kan du give en fuldmagt til et andet medlem. Hvert medlem kan dog kun bære én fuldmagt.
Bemærk: Fuldmagter skal være afgivet senest 24 timer før generalforsamlingen.
Du giver din fuldmagt her
Vil du stille op som forperson?
Du kan på dagen for generalforsamlingen stille op til forperson for Region Sydjylland. Posten indebærer en plads i hovedbestyrelsen fra årsmødet 2026.
Forpersonen har ansvar for at sikre regional repræsentation i hovedbestyrelsen. Forpersonen er ligeledes ansvarlig for at løfte relevante musikpolitiske problemstillinger ind i hovedbestyrelsen.
Der forventes 6-8 hovedbestyrelsesmøder årligt. Der udbetales honorar for deltagelse i disse.
Forpersonen i regionen har herudover følgende opgaver:
- Indkalde til og lede regionale bestyrelsesmøder med fokus på kompetenceudvikling og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer.
- Forberede og lede generalforsamlingen i regionen.
- Sørge for at aktivitetsplan udfærdiges med både regionale aktiviteter samt ‘katalogaktiviteter’.
- Være primusmotor i lokalpolitisk interessevaretagelse ved at spille politiske dagsordener ind til forpersonskabet og hovedbestyrelsen, men også selvstændigt tage del i lokale sager.
- Være en del af – samt koordinere – de regionale aktiviteter.
Vil du stille op til bestyrelsen?
Bestyrelsen i Region Sydjylland består ud over forpersonen af 4 menige medlemmer.
Bestyrelsens opgaver er:
- fastlæggelse af aktivitetsplaner, budget - og efter årsmødet 2026 hvordan årsmødets strategi udmøntes regionalt.
- at tage aktiv del i kommunikationen, herunder drive regionens SoMe-sider, skrive tekster til regionale aktiviteter og bidrage med input til det nationale nyhedsbrev.
- at have det overordnede ansvar for medlemsorganisering og regionale aktiviteter i tæt dialog med sekretariatet.
På generalforsamlingen kan du også stille op som kritisk revisor og kritisk revisorsuppleant, der har til opgave at understøtte bestyrelsen i at fremlægge et retvisende regnskab. Du kan også stille op som suppleant til bestyrelsen.
Ønsker du at stille op, så kan du melde dit kandidatur her:
Meld dit kandidatur
Du er selvfølgelig også velkommen til at stille op på dagen for generalforsamlingen. Du rækker blot hånden op, når vi når til det gældende punkt på dagsordenen.
Indkomne opstillinger
Der er endnu ingen opstillede.
Indkomne forslag
Forslag til lovændringer Region Sydjylland
Lovene som de er nu:
https://dmf.dk/page/regioner-i-dansk-musiker-forbund
Forslag 1
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
Punkt 2. Regionen er beføjet til at fastsætte tariffer gældende for arbejde på afdelingens område, for så vidt sådant arbejde ikke forud er tarifbestemt med hjemmel i Dansk Musiker Forbunds love. De medlemmer, der arbejder under regionen, skal overholde sådanne tariffer. |
Slettes |
Motivation: Det er ikke blevet brugt i mange år at lokalafdelingerne har vedtaget lokale traiffer, fordi de nationale tariffer dækker hele landet. Ved at slette dette i alle regionernes love, kan muligheden for lokale tariffer og administration heraf skrives ud af Dansk Musiker Forbunds love.
Forslag 2
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
Ingen |
Punkt 2
|
Motivation: Dette står ikke tydeligt i regionen love. I andre regioners love er dette tydeligt skrevet ind. Der er ingen tvivl om, at det forholder sig sådan at regionerne er underlagt årsmødets beslutninger og forbundets love. Det er nemlig meget tydeligt beskrevet i forbundets love. Men for at der ikke kan være tvivl herom, er det en god ide, at det også står i alle regionernes love.
Forslag 3
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
Punkt 4. Regionens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Regionens midler indsættes i et pengeinstitut gennem Dansk Musiker Forbund eller anbringes herigennem i obligationer noteret på den danske fondsbørs eller i fast ejendom. Anden anbringelse kræver samtykke af en generalforsamling. Regionen forpligtes over for tredjemand ved underskrift af forpersonen i forbindelse med to bestyrelsesmedlemmer. |
Punkt 4 Regionen tildeles af hovedbestyrelsen en økonomisk ramme af hovedbestyrelsen. Denne gælder et kalenderår fra 1. januar til 31. December. Regionen forpligtes over for tredjemand ved underskrift af forpersonen og to bestyrelsesmedlemmer. |
Motivation: I praksis har regionen ikke et egentligt regnskab, men derimod en økonomisk ramme til de aktiviteter regionen ønsker at afholde. Der kan fx ikke overføres midler fra år til år, og regionen har ikke nogen midler, der skal indsættes i et pengeinstitut.
Forslag 4
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
Punkt 6. R |
Punkt 6 Regionens 4 menige bestyrelsesmedlemmer vælges blandt regionens medlemmer på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, således at der hvert år skiftevis afgår 2 og 2 (første gang ved lodtrækning). Endvidere vælges på samme måde 4 suppleanter, der indkaldes i tilfælde af forfald.
|
Motivation: Forslaget gør tre ting af sproglig teknisk karakter. 1) Det opdeler afsnittet med et nyt stk 2, der beskriver bestyrelsens mere interne procedurer. 2) Det skriver ind at det er suppleanten for forpersonen, der kan afgøre afstemninger i forpesonens forfald, så man ikke er i tvivl om, om det er en af de andre suppleanter. 3) Det fjerner formuleringen om at bestyrelsen kan vælge en kasserer fra sin midte. Ift at fjerne kassereren er der stillet et forsalg 5, der skriver ind i et ekstra afsnit i samme punkt, at bestyrelsen kan konstituere sig selv, hvilket også betyder vælge en kasserer. Så det er blot fjernet her, for at kunne få sit eget afsnit om bestyrelsens mandat. Dette forslag er altså mest af sproglig teknisk karakter.
Forslag 5
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
|
Punkt 6. Stk. 3 |
Motivation: Dette forslag tilføjer et afsnit om bestyrelsens kompetence og mandat. Det er altid en god ide at have et sådan i sine love. Derudover skriver forslaget den praksis ind, som regionen netop har været igennem, at bestyrelsen har ansvar for at sende budget og aktivitetsplan ind til forbundet inden hovedbestyrelsen vedtager sit budget. Det får økonomien til at glide lettere.
Forslag 6
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
Punkt 10. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, som vælges af generalforsamlingen. |
Punkt 10. |
Motivation: forslaget skriver ind at man skal huske at vælge en referent.
Forslag 7
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
Punkt 11. |
Punkt 11. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i alle regionens anliggender. Afgørelser sker i almindelighed ved håndsoprækning med simpel stemmeflerhed. Skriftlig afstemning skal ske, når bestyrelsen, dirigenten eller mindst 1 tilstedeværende medlem med navns underskrift begærer det. Den foregår ved omdelte stemmesedler, der ikke må underskrives med navn. Til vedtagelse af love eller lovændringer kræves en majoritet på to tredjedele af de afgivne stemmer samt efterfølgende godkendelse af hovedbestyrelsen i henhold til Dansk Musiker Forbunds love. |
Motivation: Forslaget sletter nævnelsen af tarifændringer, da det er en underlig formulering. Herover skriver ind at årsagen til at lovene skal godkendes i hovedbestyrelsen er at det står i Dansk Musiker Forbunds love.
Forslag 8
|
Eksisterende tekst |
Foreslået ændring |
|
Punkt 14. a) Valg af dirigent. b) Godkendelse af dagsorden. c) Beretning om regionens aktivitet det sidste år. d) Fremlæggelse af regnskabet. e) Vedtagelse af aktivitetsplan og budget. f) Indkomne forslag. g) Valg af bestyrelse og suppleanter. h) Valg af kritisk revisor og suppleant. i) Evt. forslag til årsmødet. j) Evt. valg af delegerede til årsmødet. k) Eventuelt. |
Punkt 14
|
Motivation: Forslaget ændrer formuleringen om fremlæggelse af regnskab til fremlæggelse af økonomisk afrapportering, fordi regionen ikke har et egentligt regnskab. Det ændrer også vedtagelse af aktivitetsplan til fremlæggelse af aktivitetsplan. Herudover tilføjer forslaget at man skal vælge forperson og suppleant for for personen hvert 4. år, så man lige husker det. Og fjerner valg af kritiske revisorer, fordi der ikke rigtigt er behov for for sådanne med det nye økonomiske system.
Forslag 9
|
Eksisterende tekst |
Forslag til ændring |
|
Punkt 16 |
Punkt 16. Regionen kan opløses efter reglerne i Dansk Musiker Forbunds love. |
Motivation: Forslaget sletter den konkrete henvisning til hvor i Dansk Musiker Forbunds love det står, hvordan man opløser regioner. Dette for at regionen ikke skal ændre sine love, hvis forbundet ændrer sine på Årsmødet. Desuden slettes formuleringen om at regionens formue går til Dansk Musiker Forbund, da regionen ikke kan have formue.
Forslag 10
|
Eksisterende tekst Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker af forpersonen pr. mail og via forbundets kommunikationskanaler. Indkaldelse skal være medlemmerne i hænde senest 30 dage før generalforsamlingens afholdelse og skal indeholde dagsordenen for generalforsamlingen.
|
Forslag til ændring Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker via forbundets kommunikationskanaler. Indkaldelse skal være medlemmerne i hænde senest 30 dage før generalforsamlingens afholdelse og skal indeholde dagsordenen for generalforsamlingen. |