Den kommercielle vej
OBS: Pladserne for efteråret 2026 er fyldt ud, og du bliver ved tilmelding sat på venteliste.
Karrierevejledning for dig, som gerne vil gå den kommercielle vej med din musik
Er dit mål at skrive sangene, som alle synger med på næste sommer? Er du tiltrukket af at skabe store fællesskaber, hvor dine toner danner bagtæppet for folks samvær? Er mainstream noget, som tiltrækker dig som kunstner?
- Så er denne vejledning tilpasset dig.
Til denne vejledning tages der udgangspunkt i, hvordan dine visioner kan stemme overens med de kommercielle kræfter, der driver musikken. Du tages seriøst som visionær og ambitiøs musiker, der skal navigere i samarbejder, partnerskaber og målsætninger, som stemmer overens med de drivende kunstneriske tendenser.
Hvad kan du forvente af en vejledning?
Du kan forvente at få konkrete strategier, resultater og redskaber til at danne struktur i et udfordrende arbejdsliv, og du kan forvente en samtale, som kommer rundt om arbejdsglæde, balance og flow.
Vejledningen kan komme rundt om elementer som følgende:
- Din kunstneriske identitet
- Strategisk mål- og delmålssætning
- Lanceringsstrategi
- Netværksmapping
- Redskaber til ledelse og selvledelse
- Samspillet mellem ambition og et sundt arbejdsliv
- Kvalificering af målsætninger og milepæle.
Praktisk om en vejledning
Da vejlederen ønsker at møde dig med åbent sind, bedes du ved tilmelding beskrive kort, hvad du gerne vil have sparring på. Denne beskrivelse laver du i den formular, som dukker op, når du har trykket 'Begynd tilmelding'.
Vejledningen har form af to sessions, hver med 90 minutters varighed.
Vejledningen foregår fysisk i København eller online.
Kort om vejlederen
Johannes Dybkjær Andersson er en af Danmarks mest efterspurgte karriererådgivere for kreative. Han er ekspert i talentudvikling og kreativ udvikling og har erfaring med at hjælpe over 500 kreative med at indfri deres potentiale – kunstnerisk og kommercielt.
Johannes har arbejdet dybdegående med kunstnere som Mew, Pil og The Minds of 99 og lavet kampagner for bl.a. MØ, Beyoncé og Shakira. Aktuelt samarbejder han med bl.a. Jenny Rossander, Luna Ersahin og Annika Aakjær og har opgaver for bl.a. Smukfest, KODA og RMC samt ledergruppen for kreative RESONANS.
