Denne vejledning giver svar på de mest almindelige spørgsmål til årsopgørelsen for musikere, og den er en udvidet udgave af en artikel fra MUSIKEREN marts/2010.

Hvis nedenstående gennemgang alligevel medfører tvivlsspørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede: DMF's juridiske konsulent, Trine Budtz, på telefon 35 24 02 40 eller tb@dmf.dk.

Skulle der være emner, som man mener har almen interesse og ikke er omtalt i artiklen, hører jeg gerne om dem.

Der kan også henvises til information fra SKAT's hjemmeside: www.skat.dk, hvorfra man kan downloade en del blanketter og vejledninger, blandt andet den nye vejledning, "Kunstnere og skat", som hentes herfra online.

Ved brug af CPR-nummer og password/tast-selv-kode kan man logge ind på sine egen skattemappe via www.tastselv.skat.dk, hvor man kan indtaste ændringer til årsopgørelsen online, foretage beregning af skatten og andet. SKATs online system er velfungerende og nemt at benytte.

Vejledningen "Kunstnernes beskatning", som udgives af Dansk Kunstnerråd, er revideret i dette forår. Den trykte vejledning fra 2009 kan rekvireres hos DMF - den er gratis for medlemmer, men den seneste revision foreligger kun i elektronisk form. 2010-udgaven kan læses her.

I denne vejledning vil indholdsmæssige ændringer og ændrede satser være markeret med piltegnene: >>tekst<<. Jeg håber på denne måde at det vil være lettere at skimme teksten for ændringer i forhold til sidste år.

________________________________________________________________

HVORDAN ÆNDRES ÅRSOPGØRELSEN?
Lønindkomst
Honorarindkomst
Andre indkomster og udgifter
Selvstændig virksomhed
Ikke-erhvervsmæssig virksomhed
Dokumentation
Bindende svar

INDTÆGTER
Studierejselegater og andre legater
Hæderspriser til kunstnere
Andre hæderspriser

FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER
Afskrivning på driftsmidler
Særligt om instrumenter
Annoncer, reklame, hjemmeside
Arbejdsværelse i hjemmet/ lejet øvelokale
Befordring hjem/arbejde og erhvervsmæssig befordring
Beklædning, kostumer
Bookingprovision
Cd'er og musikdownload
Efteruddannelse, studierejser, kurser
Instrumenter, leje/leasing
Instrumentforsikring
Kontingent til DMF og a-kasse
Kontorhold
Noder
Computer/laptop
Rejseudgifter/ "diæter"
Repræsentationsudgifter
Revisor
Telefonudgifter
Vedligeholdelse, reparationer

________________________________________________________________

HVORDAN ÆNDRES ÅRSOPGØRELSEN?

Fra 2008 lod man den forudfyldte selvangivelse erstatte af en foreløbig årsopgørelse, som man så har mulighed for at foretage rettelser i indtil fristen 1. maj. En meget stor del af alle skatteydere har ikke behov for at foretage rettelser i årsopgørelsen, og de får dermed allerede en færdig årsopgørelse i marts.

>>Allerede 5. marts vil tastselv.skat.dk ifølge SKATs oplysninger være klar med den elektroniske udgave af den foreløbige årsopgørelse. Dvs. at de, som har behov for at rette, meget tidligt får mulighed for at foretage de fornødne indberetninger og rettelser, så de hurtigt kan få den endelige, korrekte årsopgørelse.<<

>>SKAT udsender endvidere i midten af marts en foreløbig årsopgørelse i papirudgave til mange skatteydere med posten. Det gælder, hvis man ikke har fravalgt papirudgaven. Rettelser til årsopgørelsen skal dog som udgangspunkt foretages elektronisk via tastselv.skat.dk.<<

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder en pligt til at indberette selvangivelsen. Dvs. man får ikke en foreløbig årsopgørelse, men derimod et servicebrev. Som selvstændig har man pligt til at indtaste eller indsende sin selvangivelse senest 1. juli.

Før du laver dit skatteregnskab og din årsopgørelse skal du gøre dig klart, hvilken skattemæssig status du har. Denne artikel retter sig mod følgende kategorier af skatteydere: Lønmodtagere, honorarmodtagere, samt selvstændig virksomhed, der kan opdeles i erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig.

Denne vejledning er indholdsmæssigt rettet mod de fire nævnte kategorier. Der findes også selskaber, fonde og foreninger, men reglerne herfor vil ikke blive berørt her.

Man kan godt høre til flere kategorier samtidig, dvs. i samme år; fx både være lønmodtager og have selvstændig virksomhed. Der er blot forskel på den skattemæssige behandling af indtægter og udgifter for hver aktivitet.

HUSK, at hvis du som musiker er medlem af en a-kasse som lønmodtager, fx FTF-A, skal du være opmærksom på ikke at lave regnskab som selvstændig, når dine indtægter består af honorarer (B-indkomst), hvis du fortsat skal anses for lønmodtager i a-kassesystemet og være berettiget til dagpenge. Se nedenfor hvordan det skal gøre under punktet Honorarindkomst. Jeg tilråder, at man kontakter DMF's a-kasseservice eller mig, hvis man er i tvivl om sin skattemæssige status i forhold til a-kassen.

Hvis man hyrer en revisor til at ordne sit regnskab og sin åropgørelse, skal man være opmærksom på, at man ikke skattemæssigt bliver "gjort til" selvstændigt erhvervsdrivende, hvis det ikke er hensigten. Revisorer har som regel et godt, praktisk kendskab til skattereglerne, men desværre ikke noget særligt kendskab til lovgivningen på a-kasseområdet. Vær derfor opmærksom på, at din revisor ikke udarbejder et regnskab der ender med "overskud af virksomhed", "resultat" eller lignende termer, hvis du er i a-kasse som musiker.

Fristen for ændring af årsopgørelsen er for lønmodtagere og andre med almindelig fortrykt selvangivelse >>2. maj 2010.<< Hvis man ikke foretager ændringer, vil den foreløbige årsopgørelse, som man får tilsendt i marts, være den gældende årsopgørelse efter >>2. maj<<. Man kan godt senere få ændret sin årsopgørelse, hvis der fradrag man har glemt eller andet væsentligt, der skal ændres. Det kan senere på året gøres via www.tastselv.skat.dk (inden en vis frist) eller ved at rette skriftlig henvendelse til SKAT.

Selvangivelsesfristen for selvstændigt erhvervsdrivende og for udvidet selvangivelse i al almindelighed er 1. juli >>2010<<. Selvangivelsen skal i dette tilfælde indtastes eller indsendes til SKAT. Overskridelse af fristen medfører normalt betaling af skattetillæg, dvs. en slags dagbøder, så sørg for at ordne det rettidigt.

>>For udenlandsk indkomst er selvangivelsesfristen ligeledes 1. juli. Man skal benytte selvangivelse for udenlandsk indkomst.<<

Lønindkomst

Lønindkomst (A-indkomst) skal indberettes af arbejdsgiverne til skattemyndighederne. Kontroller dog alligevel, om beløbene stemmer i rubrik 11.

Fradrag for udgifter, der afholdes i forbindelse med lønindkomst, kan KUN fradrages i rubrik 53 (øvrige lønmodtagerudgifter) efter reduktion med bundgrænsen på >>5.500 kr.<<

Fradrag for befordring hjem/arbejde i forbindelse med lønindkomst fratrækkes i rubrik 51.

Honorarindkomst

Honorarer, der udbetales som B-indkomst, vil i mange tilfælde blive indberettet af arbejdsgivere, men ikke altid. Lav derfor selv en opgørelse over din B-indkomst fx ved hjælp af kontrakterne. Du bør i alle tilfælde sørge for at holde løbende kontrol med størrelsen af din B-indkomst. Du har pligt til at oplyse alle indtægter til SKAT, og SKAT kan på et senere tidspunkt anmode dig om at få en opgørelse over honorarer i forbindelse med et såkaldt torskegilde.

Du kan få information om, hvilke indberetninger der gemmer sig bag beløbene på årsopgørelsen ved at bruge www.tastselv.skat.dk. Gå ind under Personlige skatteoplysninger - Oplysningssedler.

Honorarer fra spillejobs, koncerter etc. skal oplyses med bruttobeløbet i rubrik 12. Der skal betales am-bidrag af disse honorarindkomster.

Honorarindtægter kan være indberettet forkert, så de står i rubrik 17. I så fald skal de flyttes til rubrik 12.

Fradrag for erhvervsmæssig befordring til og fra honorarlønnede engagementer kan fratrækkes i rubrik 29. Man skal enten have kørt i egen bil eller have en dokumenteret udgift på transport.

Med hensyn til fradrag for øvrige udgifter - fx hotel, bookingprovision, leje af øvelokale, småanskaffelser, afskrivning på instrumenter, vedligeholdelse af samme m.m. - bliver man nødt til at skelne mellem om personen er a-kassemedlem eller ej.

Hvis personen er medlem af a-kasse fratrækkes generelle udgifter i rubrik 53 (øvrige lønmodtagerudgifter) efter fradrag af den gældende bundgrænse, som for 2009 er >>5.500 kr.<<

Hvis personen ikke er medlem af a-kasse kan de generelle udgifter fratrækkes i rubrik 29.

Sondringen mellem a-kasse/ikke a-kasse skyldes ikke skattereglerne, men a-kassereglerne.

Andre indkomster og udgifter

Løn- og >>honorarindkomst<< fra udlandet er også skattepligtig i Danmark, når man er >>fuldt<< skattepligtig her - og det er man, når man har bopæl i Danmark >>eller hvis man tager ophold her i 6 måneder eller mere.<< Dette gælder selvom der er trukket skat i det land, man har arbejdet i. >>Man har derimod mulighed for at få en lempelse af den danske skat med den skat, man har betalt i skat i den fremmede stat.<< Man skal udfylder selvangivelse for udenlandsk indkomst. Her på dmf.dk er der en særlig artikel om emnet, hvor man kan læse, hvordan man bærer sig ad. Husk at gemme dokumentationen for lønudbetaling og skattetræk i udlandet, da man ellers ikke kan få lempelse i dansk skat.

Arbejdsløshedsdagpenge og SU-stipendier fremgår af rubrik 16.

Indtægter, der stammer fra immaterielle rettigheder (Gramex, Koda, m.v.) bliver oplyst til skattemyndighederne af den institution/det selskab, der udbetaler beløbet. Indtægter herfra er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtige >>(i 2009, men grundet lovændring bliver de det fra 2011)<< og skal derfor stå i rubrik 17. Indgår disse indtægter derimod i selvstændig virksomhed skal de medregnes i virksomhedens årsregnskab.

Legater er som hovedregel skattepligtige og vil ofte være indberettet af den enkelte fond til skattemyndighederne i rubrik 17 eller 18. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af legater. Vedrørende studierejselegater; se nedenfor. >>Visse hæderslegater er lempeligere beskattet eller helt skattefri.<<

Fradrag for kontingenter til a-kasse og fagforening indberettes af a-kassen/foreningen og fradraget skal fremgå af rubrik 52. Der gives kun fradrag for indberettede beløb.

Gaver til velgørende foreninger fremgår af rubrik 55 og skal være indberettet af de respektive foreninger, hvis man har husket at give dem oplysning om sit CPR-nummer. Hvis man ikke har nået det, skal man selv sørge for at oplyse >>foreningen om<< fradraget.

Selvstændig virksomhed - erhvervsmæssig

Kunstnerisk virksomhed - herunder udøvende musikvirksomhed - er ikke momspligtig. Anden selvstændig virksomhed, der har tilknytning til musikbranchen, kan derimod godt være momspligtig, fx musikstudievirksomhed, konsulentvirksomhed >>eller cd-salg<<.

>>For så vidt angår pligten til at lade sig momsregistrere indtræder den først hvis man har en omsætning på 50.000 kr. eller derover i løbet af en 12-måneders periode.<<

Selvstændige skal anvende udvidet selvangivelse, hvoraf virksomhedsrubrikkerne fremgår. Hvorvidt der også skal indsendes et årsregnskab afhænger af virksomhedens størrelse. Mindre virksomheder skal ikke, men det skal naturligvis udarbejdes alligevel.

Nettoresultatet af virksomheden oplyses i rubrik 111, hvis det er et overskud og i rubrik 112, hvis det er et underskud. >>Endvidere skal rubrikkerne 300-303 udfyldes.<<

Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at anvende virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Dette vil kræve revisorbistand.

Fradrag for fagforeningskontingent og evt. a-kasse kan ikke fratrækkes i regnskabet som driftsomkostning, men skal oplyses i rubrik 52, ligesom for lønmodtagere.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Denne form for virksomhed forekommer typisk, hvor skatteyderen har en anden hovedbeskæftigelse, og hvor virksomhedens aktiviteter er beskedne og omsætningen også er lille. En del har fx salg af egenproduceret cd som ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

>>Ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan man ikke opnå fradrag for underskud ved aktiviteten.<<

Indkomsten kan opgøres efter nettoindkomstprincippet. Dvs. at virksomhedens indtægter fratrækkes de dertil knyttede udgifter, og et eventuelt overskud selvangives i rubrik 20 på selvangivelsen. Der skal ikke betales am-bidrag af overskud ved virksomheden, når det er ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

>>Hvis indkomsten består af honorarer vil SKAT normalt ikke godkende det som ikke-erhvervsmæssig virksomhed, fordi der skal betales am-bidrag af honorarerne. I så fald må reglerne for honorarindkomst følges.<<

Dokumentation

Som hovedregel gælder det, at alle skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter skal dokumenteres.

SKAT modtager i stort omfang indberettede oplysninger til selvangivelsen fra virksomheder og andre offentlige myndigheder, men stadigvæk kan det være til skatteyderens bevismæssige fordel at gemme kontrakter, lønsedler, kontoudskrifter, tjenesteplaner m.v. På nogle områder gælder der standardsatser for fradrag (befordring, rejseudgifter), men så skal skatteyder til gengæld dokumentere, at forskellige betingelser er opfyldt for at kunne benytte standardsatserne, og derfor skal man også i disse tilfælde have forskellige former for dokumentation.

For så vidt angår situationer, hvor der ikke findes standardsatser, er det endnu mere påkrævet at have dokumentationen i orden, da SKAT nægter fradrag for udgifter, der ikke kan dokumenteres.

Utilstrækkelig dokumentation kan betyde at man ikke får godkendt fradrag for sine udgifter.

Det, der kræves, er regninger, fakturaer og hvad man ellers kalder den slags bilag, og disse bør indeholde:

• dato
• sælgers navn og adresse (virksomhedens)
• købers navn
• hvilken vare/ydelse det drejer sig om
• prisen på varen/ydelsen
• kvittering for "betalt", evt. ved dankort-talon (men dankort-talon er ikke tilstrækkelig uden tilhørende regning)
• hvis der er tale om en faktura til senere betaling; kvittering for at beløbet er betalt (fx giroindbetaling)

Samme krav gælder for køb af brugte ting fra private.

En typisk årsag til at SKAT nægter fradrag for udgifter er, at købers navn ikke fremgår af kvitteringen. Man skal ikke uden videre affinde sig med den begrundelse; dels udsteder nogle forretninger i praksis kun kassebon'er, og så bør skattemyndighederne acceptere det, og dels vil nogle handlende ikke skrive købers navn på regningen, fordi de ikke synes de har tid. Man må altså forklare dette for SKATs medarbejder, hvis der opstår problemer.

Bindende svar

Hvis man ønsker et svar fra SKAT om de skattemæssige konsekvenser af nogle påtænkte og foretagne dispositioner, er der mulighed for at få et bindende svar. Til forskel fra et mundtligt svar i telefonen eller en skriftlig vejledning er svaret i dette tilfælde juridisk bindende for SKAT, og det er det i 5 år fra udstedelsen.

Det kan være hensigtsmæssigt benytte metoden, hvis man fx overvejer omkostningskrævende aktiviteter, som man vil være sikker på, at man kan få fradrag for.

Det koster 300 kr. i gebyr at få behandlet sagen hos SKAT. Man kan læse nærmere om hvordan sagen skal gribes an på SKAT's hjemmeside, www.skat.dk. Se under Borger - andre emner. >>Det må tilrådes at søge professionel bistand ved indgivelse af ansøgning om bindende svar, da det ikke er helt ukompliceret.<<

INDTÆGTER

Som udgangspunkt skal du regne med at alle de indtægter du har er skattepligtige; det være sig løn, honorarer, KODA-indtægter, royalties osv. både fra Danmark og udlandet. Dvs. at du er pligtig til at oplyse indtægterne på selvangivelsen eller medtage dem i dit årsregnskab.

Studierejselegater, der anvendes til studier i udlandet er skattefri efter særlige regler; visse hæderspriser til kunstnere, der ydes som uansøgte engangsbeløb som en anerkendelse af deres kunstneriske fortjenester er også skattefri. Se herom nedenfor.

Nogle indtægter kan være skattefri: Lønmodtagere kan modtage visse skattefri godtgørelser af arbejdsgiveren til dækning af udgifter forbundet med arbejdet. Det er godtgøreler, der kan udbetales af arbejdsgiveren for ansattes udgifter til kost og logi, når de er på rejse for arbejdsgiveren, samt godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Der er fastsat maksimumbeløb for godtgørelsernes størrelse. Beløb udbetalt af arbejdsgiveren til dækning af lønmodtaterens udgifter til kost og logi efter regning, er også skattefri, når betingelserne for at være på rejse er opfyldt.

Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan derimod ikke modtage skattefri godtgørelser. Udbetalte beløb til dækning af udgifter til transport og diæter regnes for skattepligtig B-indkomst og skatteyderen er henvist til at tage fradrag for sine dokumenterede udgifter eller efter standardsatserne, hvis man har selvstændig virksomhed. Læs mere herom under Rejseudgifter.

Studierejselegater og andre legater

For studierejselegater gælder særlige regler, sådan at legatet bliver indkomstskattefri for modtageren, når det er medgået til udgifter ved studierejse i udlandet. Der er fastsat standardsatser for opgørelse af udgifterne til ophold på studiestedet, mens udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet fastsættes efter de faktiske, dokumenterede udgifter. Det samme gælder udgifter til selve undervisningen; gem dokumentation for udgifterne.

>>Der er ikke skattefrihed for studielegater, der anvendes til studier/kurser i Danmark.<<

Fonde m.v. som udbetaler studierejselegater er pligtige at indberette til skattemyndighederne om udbetalingerne på modtagerens CPR-nr. uansat legaterne efterfølgende bliver skattefri. Nogle fonde sørger for at indberette legaterne med note om at det er studierejselegater, hvilket gør situationen lettere for skatteyderen, men det er langt fra alle fonde. Legaterne fremstår derfor ofte som skattepligtige legater på selvangivelsen. Man skal derfor altid gemme tildelingsbrevet fra hver enkelt fond, så man kan dokumentere overfor skattemyndighederne, at der er tale om et studierejselegat.

For at opnå skattefrihed skal man udarbejde en opgørelse over, hvorledes legaterne er anvendt ud fra henholdsvis de fastsatte takster og dokumenterede udgifter, og hvis legaterne efter opgørelsen er opbrugt, skal man ikke beskattes af dem. Studierejselegater, der ikke opbruges i tildelingsåret, kan anvendes til studierejse i et senere indkomstår og derfor blive skattefri senere. På grund af fristerne for genoptagelse af skatteansættelser, skal man ikke regne med at få skattefrihed for studierejselegater, der ikke er opbrugt senest i det 3. år efter modtagelsesåret.

Man beregner - ved hjælp af fx fly- eller togbilletter og evt. brev om optagelse på uddannelsesinstitutionen - hvor mange døgns ophold, man har opholdt sig på studiestedet og ganger derefter antallet af døgn med satserne. Hvis de faktiske, dokumenterede udgifter er større end satserne kan man i stedet anvende dem.

Satserne for 2009:
· Fortæring og småfornødenheder, alle lande: >>455 kr.<< pr. døgn
· Logi: >>195 kr.<< pr. døgn

Satsen for fortæring kan anvendes de første 12 måneder af opholdet, mens logisatsen kan anvendes også ud over 12 måneder.

Endvidere kan studierejselegaterne gøres skattefri ved hjælp af dokumenterede udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet, samt eventuelle udgifter til undervisning, deltagerafgifter og lignende, herunder betaling for kurser i studiestedets sprog. Det gælder for disse poster om at gemme bilag.

Hvis man har kørt i egen bil til/fra studiestedet anvendes en standardsats pr. km til beregning af udgifter til rejsen. For 2009 er kilometersatsen >>1,90 kr.<<

Når man har lavet regnskabet ændrer man årsopgørelsens rubrik 17 til 0 kr. eller til restbeløbet. Hvis man skriver et restbeløb på årsopgørelsen bliver man beskattet af det. Man skal ikke indsende regnskabet til SKAT, men man kan blive bedt om at indsende regnskabet på et senere tidspunkt.

Man kan ikke påregne at få fradrag for evt. merforbrug på studierejsen, med mindre man kan påvise, at der er tale om efteruddannelse (se dette punkt).

Andre "almindelige" legater, f.eks. arbejdslegater, sociale legater og støttebeløb er normalt skattepligtige. Der skal dog ikke betales am-bidrag af legaterne.

Hæderspriser til kunstnere

Der er der indført skattefrihed for særlige hæderspriser til kunstnere. Det drejer sig om hæderspriser og legater, der ydes af offentlige midler, kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen/legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Ikke særligt mange legater og priser kan desværre matche betingelserne. Man skal fx lægge mærke til at kun kunstneriske meritter giver adgang til skattefriheden. Dvs. at fonden, som har ydet legatet, ved tildelingen skal have lagt vægt på kunstneriske præstationer i et eller andet omfang. Fagligt eller socialt arbejde til fordel for kunstnere kan ikke komme ind under reglen.

Det er naturligvis nemmest hvis prisuddeleren sørger for at indberette legatet som skattefri hæderslegat. I så fald vil legatet slet ikke fremgå af årsopgørelsen, >>men man vil kunne se det blandt de indberettede indkomster på Oplysningssedlen<<.

Andre hæderspriser

En hæderspris, der ydes af det offentlige, en fond eller en almenvelgørende forening, og som udelukkende gives som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, nyder en lempelig beskatning. Prisen må ikke gives for et bestemt værk, men for at hædre en persons gerninger. Sådan en hæderspris kan også ydes på grund af modtagerens sociale eller faglige bedrifter.

De første >>25.000 kr.<< af prisen er skattefri, og af et eventuelt resterende beløb beskattes kun 85 % i personlig indkomst. Prisuddeleren skal sørge for at indberette prisen som hæderspris (årsopgørelsens rubrik 18), så kommer skattelempelsen automatisk.

FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER

Driftsudgifter defineres som udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og sådanne udgifter er fradragsberettigede. Typiske driftsudgifter for musikere er bl.a.: Noder, cd'er, telefonudgifter, strenge/blade, vedligeholdelse og reparation af instrumenter, leje af instrumenter, leje af øverum, instrument-forsikring, kost og logi på rejser samt provision til bookingfirma.

Driftsmidler defineres som løsøregenstande der anvendes i indtægtserhvervelsen, og som ikke er beregnet for videresalg. Dvs. der er tale om genstande, der anvendes over en længere periode, evt. adskillige år. Typiske driftsmidler for musikere er bl.a.: Instrumenter, lyd- og lysanlæg og computere.

Mens driftsudgifter kan fradrages løbende skal driftsmidler som hovedregel afskrives, med mindre det er småanskaffelser. Se punktet nedenfor: Afskrivning på driftsmidler.

Fælles betingelse for fradrag for henholdsvis driftsudgifter og afskrivninger er at der skal være tale om udgifter med direkte tilknytning til erhvervelsen af årets indkomst og ikke >>vedrørende privatsfæren<<. Der må heller ikke være tale om udgifter, der afholdes med henblik på fremtidig indkomst. Indkomsten kan bestå af forskellige typer; løn, honorarer, royalties m.v. og kan komme fra mange forskellige kilder.

Arbejdsløshedsunderstøttelse alene anses ikke for en indkomst, der berettiger til fradrag for erhvervsudgifter. Modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse en del af året eller som supplement til erhvervsindtægter betyder ikke i sig selv, at man afskæres fra fradrag, men hvis indtægterne som musiker er meget små i forhold til arbejdsløshedsunderstøttelsen kan det betyde, at man må lade sig nøje med et reduceret fradrag. Det beror på en konkret vurdering. DMF ser naturligvis ikke positivt på at SKAT vil reducere fradrag med henvisning til at indkomsten er for lav, men i specielle tilfælde er der ikke så meget at stille op overfor det.

S.U.-stipendium udgør heller ikke en indkomst, der berettiger til fradrag for driftsudgifter/afskrivning på driftsmidler.

Musikstuderende skal være opmærksom på, at SKAT formoder, at instrumenter og andet musikudstyr både anvendes til studium og til erhverv. Da studium anses for en privat aktivitet eller for en etableringssituation vil der også i disse tilfælde ofte ske en beskæring af fradrag. Typisk sker det med 25-50%.

>>Hvis man som studerende anskaffer instrumenter og udstyr, som kun anvendes til indtægtsgivende spillejobs og slet ikke i studiesammenhæng, bør man naturligvis have fuldt fradrag for udgiften. Man skal imidlertid være opmærksom på, at man som skatteyder sidder med bevisbyrden for at instrumenterne ikke anvendes i studiesammenhæng eller privat i øvrigt, og bevisbyrden kan være svær at løfte.<<

Afskrivning på driftsmidler

En forudsætning for at kunne afskrive er, at driftsmidlet er udsat for en fysisk værdiforringelse, altså at det slides i brug. Næsten alle instrumenter/driftsmidler opfylder denne betingelse. Det er dog en fasttømret retspraksis, at strygeinstrumenter generelt ikke kan afskrives.

Der er ofte diskussion med SKAT, om der er tale om driftsmidler med blandet anvendelse. Det vil sige, at genstandene både anvendes i forbindelse med indkomsterhvervelse og til private formål. Typeeksemplet er en pc, der er opstillet på skatteyderens bopæl, >>eller en laptop<<. Privat anvendelse medfører, at en del af afskrivningerne ikke kan fradrages.

Driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger >>12.300 kr.<<, skal afskrives, mens anskaffelser på op til >>12.300 kr.<< kan straksafskrives (dvs. trækkes fra på én gang). Der kan højst afskrives med 25 % pr. år af saldoen. Alle driftsmidler, der skal afskrives, samles på en "konto" for sig. Når man efter afskrivninger har en saldo på >>12.300 kr.<< eller derunder, kan restsummen afskrives på én gang i det efterfølgende år, med mindre man køber nye ting som skal afskrives, og saldoen derved igen kommer op over beløbsgrænsen.

Lønmodtagere og honorarmodtagere henføres ifølge SKAT ikke direkte under afskrivningslovens regler, men det er ikke til hinder for at de kan få fradrag for afskrivninger, idet hjemmelen til fradrag for afskrivninger også findes i statsskatteloven. SKAT godkender normalt en afskrivningsprocent på maks. 25 og kører stort set efter afskrivningslovens regelsæt også for lønmodtagere og honorarmodtagere.

Ifølge afskrivningsloven skal driftsmidler, der er beregnet til at blive anvendt sammen med tidligere anskaffede driftsmidler, afskrives, hvis den samlede anskaffelsessum overstiger beløbsgrænsen. Dette gælder selvom prisen for den senest indkøbte genstand i sig selv ligger under beløbsgrænsen.

Det kan volde problemer at afgøre, hvorvidt der er tale om enkelte driftsmidler eller driftsmidler, der er beregnet til at blive anvendt sammen med noget man har i forvejen. Det kan kræve udtalelse fra en fagkyndig at afgøre det, men i første omgang må man selv vurdere det. En computer, skærm og printer anses dog i praksis altid for ét driftsmiddel.

SKAT har inden for det seneste par år forsøgt at indskrænke området for straksafskrivning af småanskaffelser. Fx har vi haft en sag om fradrag for guitarpedaler og lydmoduler, der kunne anvendes sammen med flere af skatteyderens el-guitarer, og Landsskatteretten bestemte, at han ikke kunne straksafskrive pedalerne og lydmodulerne. Dvs. at købene skulle procentafskrives.

Vigtigt: Hvis man sælger et driftsmiddel, som man er i gang med at afskrive eller tidligere har afskrevet, skal salgssummen fratrækkes i afskrivningsregnskabet, således at de fradragsberettigede afskrivninger reduceres med salgsindtægten. Hvis man modtager erstatning for et driftsmiddel, der er blevet stjålet eller på anden måde bortkommet eller gået til grunde, betragtes det som et salg (en afgang) og skal derfor teknisk set behandles på samme måde som salg, men genanskaffer man fx et instrument for erstatningen (en tilgang), har man købt noget nyt, der skal afskrives.

Eksempel på saldoafskrivning (fuldt ud erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler):

1. år udgør fradraget 12.500 kr., 2. år udgør fradraget 11.625 kr.

Hvis der er tale om blandede driftsmidler foretages afskrivningen for disse aktiver hver for sig for hvert driftsmiddel. Man beregner først de fulde afskrivninger som eksemplet ovenfor og dernæst fratrækkes den private andel, f.eks. 20 %. De resterende 80 % kan overføres til fradrag på selvangivelsen/i regnskabet. Dette var et eksempel - privatandelen beror i givet fald på et konkret skøn.

Særligt om instrumenter

Der er heldigvis sjældent problemer med at få godkendt afskrivninger på instrumenter, når man er professionel musiker. Der skal naturligvis være en dokumenteret købspris. Problemet er derimod, at skattevæsenet nogle gange antager, at der er en privat andel som ikke kan fratrækkes. Det skal man som professionel musiker ikke uden videre acceptere.

Man må prøve at anskueliggøre arbejdsforholdene for musikere overfor SKATs medarbejder - forklare nøje, hvordan instrumenterne finder anvendelse i forhold til ens beskæftigelse, og at man må øve sig m.v. Som udgangspunkt for forklaringen, skal man forestille sig at man skal forklare om emnet for en person, som ikke har kendskab til musikbranchen, for det er jo ofte tilfældet. Hvis man ikke kommer igennem med argumenterne, bør man klage over afgørelsen.

Hvis man er musikstuderende vil der være en forhåndsformodning om at man anvender indkøbte instrumenter m.v. til studiet, og det kan være svært at overbevise skattemyndighederne om at bestemte indkøb kun har relation til de indtægter fra musikjobs man har ved siden af. Som udgangspunkt kan man selv anlægge en vurdering af privatandelens størrelse - 25 % er ikke ualmindeligt, men den kunne for så vidt også være mindre.

Enkelte instrumenter godkendes ikke af skattemyndighederne som afskrivningsberettigede: Håndbyggede, antikke strygeinstrumenter kan ikke afskrives, da man ikke anser disse instrumenter for at tabe i værdi. Buer til strygeinstrumenter kan derimod godt afskrives. Indtil videre kan alle andre musikinstrumenter afskrives.

Fradrag for afskrivninger på flygler og klaverer godkendes heller ikke altid fuldt ud. Det skyldes, at et flygel eller klaver, der er opstillet i hjemmet, efter skattemyndighedernes opfattelse står til rådighed for privat brug.

En kendelse fra Landsskatteretten har lempet praksis på området, således at der i særlige tilfælde kan godkendes fuldt fradrag for afskrivninger på flygel i hjemmet.

Følgende betingelser var til stede i den omhandlede sag:

• Pianisten havde konservatorieuddannelse
• Klaver/flygel skal være hovedinstrument
• Pianistarbejdet (akkompagnatør, repetitør, pianist, koncertpianist, underviser etc.) skal være eneste beskæftigelse
• Man skal have fuldtidsbeskæftigelse inden for faget
• Flyglet kan på grund af boligens størrelse og/eller indretning ikke placeres i et selvstændigt arbejdsrum
• Der skal være tale om et flygel af koncertstandard

Iøvrigt er normal praksis som følger:

• Flygler/klaverer, placeret i et øvelokale uden for bopælen, bør blive godkendt fuldt ud.
• Flygler/klaverer, placeret i arbejdsværelse i hjemmet, bør blive godkendt fuldt ud.
• Flygler/klaverer, placeret i stue eller almindeligt opholdsrum i hjemmet, vil normalt ikke blive godkendt fuldt ud.

Også i disse situationer skal der foretages en konkret vurdering fra sag til sag. Der vil fra SKATs side i høj grad blive set på musikindtægtens størrelse, da den efter deres opfattelse er udtryk for aktivitetsniveauet.

Annoncer, reklame, hjemmeside

Alle former for materiale, der anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget. Plakater, foldere, visitkort og annoncer er eksempler. Reklame og salgsrejser retter sig pr. definition imod at opnå fremtidige indtægter, men der er særlige lovregler, der tillader fradrag for udgifter af denne karakter.

Udgifter til hjemmeside på internettet, som er en erhvervsmæssig hjemmeside vel at mærke, kan betragtes på samme måde som reklame og annoncering, men kan også bidrage til en aktuel indkomst, og udgifterne til fx brugsret af domænenavn og løbende udgifter er derfor fradragsberettigede.

Udgifter til fremstilling af en PR-cd vil også efter omstændighederne være fradragsberettigede. Men det er en forudsætning, at man har gang i en karriere som udøvende musiker, hvor PR-cd'en har relevans for indkomsterhvervelsen. Hvis man fx kun har undervisningsarbejde vil en PR-cd ikke være fradragsberettiget, med mindre man starter op med indtægtsgivende koncertaktiviteter i forlængelse af fremstillingen af cd'en.

I vurderingen af om der er tale om en PR-udgift vil også indgå hvor mange cd'er, der er fremstillet. Den omhandlede udgift skal endvidere stå i et fornuftigt forhold til musikindkomstens størrelse.

Arbejdsværelse i hjemmet/ lejet øvelokale

Forudsætningen for godkendelse er, at arbejdsværelset efter indretning og brug udelukker privat anvendelse. Dvs. at værelset skal have ændret karakter fra opholdsrum til regulært musikværksted eller lignende. Samtidig skal der være erhvervsmæssig begrundelse for at have et arbejdsværelse i hjemmet, >>dvs. at arbejdets art skal nødvendiggøre det<<. Det plejer ikke at volde nogen problemer at argumentere for det, eftersom musikere altid har behov for at øve sig og dette så godt som aldrig kan ske på arbejdspladsen, hvis der overhovedet er tale om en fast arbejdsplads. >>Arbejdets omfang skal også gøre arbejdsværelse nødvendigt.<< Dvs. at værelset skal anvendes ret intensivt; helst dagligt og flere timer.

>>Alle ovenfor nævnte betingelser skal være opfyldt.<<

Med hensyn til arbejdsværelsets indretning skal man være opmærksom på, at møbler, der antyder privat anvendelse, f.eks. sofa, TV eller lignende, udelukker fradrag. Derimod vil en lyddæmpning af lokalet i forhold til naboer bestyrke antagelse om erhvervsmæssig anvendelse. Værelset må endvidere ikke være for rummeligt, forstået på den måde at for meget "tom" plads forbedrer muligheden for privat udnyttelse. Jo mere grej og instrumenter der er placeret i rummet, des bedre. Du skal endvidere sikre dig, at du ud over arbejdsværelset har tilstrækkelig privat beboelse, til at det er sandsynligt, at arbejdsværelset ikke benyttes privat.

Et arbejdsværelse der mest har karakter af et kontor vil ikke eller kun meget sjældent blive godkendt som fradragsberettiget arbejdsværelse af SKAT.

Fradragets størrelse beror på et skøn, men det kan i praksis udregnes på grundlag af værelsets areal set i forhold til det samlede boligareal.

Ved ejerboliger gives ikke fradrag på selvangivelsen for selve værelset, men der gives i stedet et nedslag i ejendomsværdiskatten. Det særlige skema for beregning af ejendomsværdiskat skal benyttes - kan downloades via dette link skat.dk.

Hvis det er en lejebolig fradrages den forholdsmæssige del af lejeudgiften >>og skrives på som fradrag på selvangivelsen<<. For lejere bliver fradraget derfor umiddelbart et større beløb.

Der kan endvidere beregnes fradrag for udgiften til el og varme i værelset efter samme princip. >>Man skal derfor gemme dokumentationen for de samlede udgifter.<< I denne situation er det et fradrag på selvangivelsen og gælder både for ejer- og lejerboliger.

Regneeksempel: Lejeboligen er 130 kvm. Arbejdsværelset er 15 kvm: 15 : 130 x 100 = 11,54 %

Der kan fratrækkes 11-12 % af udgifterne til leje, el og varme. Hvis der er tale om en ejerbolig kan der opnås forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten med 11,54 % og et fradrag på selvangivelsen for el og varme med 11-12 %.

Har man lejet et øvelokale uden for sin bolig, kan man fradrage de faktiske, dokumenterede udgifter. Der vil normalt ikke være forhåndsformodning om privat anvendelse.

Befordring hjem/arbejde og erhvervsmæssig befordring

Lønmodtagere: Med lønmodtagere menes personer i ansættelsesforhold. Det er typisk musikere i de store klassiske orkestre, musikere ved teatre og undervisere, hvor vederlaget er A-indkomst.

For denne gruppe gives kun fradrag efter ligningslovens § 9 C (den "lille" sats) for befordring mellem hjem og arbejde.

Har man meget lang daglig transportvej til arbejdet (over 50 km enkeltvejs), anbefaler jeg at man fører kørebog og gemmer alle benzinkvitteringer, hvis man kører i egen bil, eller gemmer togkort og -billetter som dokumentation for, at man faktisk har transporteret sig. Jo længere afstand mellem bopæl og arbejdssted des bedre bevis kræves der for, at man har haft daglig kørsel. Man kan risikere at SKAT nægter fradrag for daglig kørsel, men reducerer fradraget til fx en returrejse om ugen, hvis man ikke kan sandsynliggøre at man kører dagligt.

>>Der gives fradrag for den strækning, der er den normale transportvej ved bilkørsel. Det betyder, at den transportvej, man får fradrag for, nogle gange er en anden end den, man faktisk kører.<<

Skatterådets satser for 2009, befordring hjem/arbejde:

0-24 km pr. dag intet fradrag

25-100 km pr. dag >>190 øre<< pr. km

over 100 km >>95 øre<< pr. km

Nødvendig færgetransport kan fratrækkes med dokumenterede udgifter.

Passage over Storebæltsbroen kan fratrækkes med 90 kr. pr. passage, når man kører i bil, og med 15 kr. pr. passage, når man kører med toget. Passage over Øresundsbroen kan fratrækkes med 50 kr. for passage i bil og 8 kr. for passage med kollektiv transport. OBS: at brofradrag skal altid dokumenteres med bro-/togbilletter. Passagefradraget tages samtidig med kilometerfradraget.

Regneeksempel: Man har en daglig transport på 112 km tur/retur.

De første 24 km giver 0 kr.

Fra 25 til 100 km er der 76 km, som ganges med >>190 øre = 144,44 kr.<<

Fra 101 til 112 km er 12 km, som ganges med >>95 øre = 11,40 kr.<<

Fradrag udgør: >>144,44 + 11,40 = 155,84 kr.<< pr. returrejse.

Fradraget skrives i rubrik 51 på årsopgørelsen.

Selvstændige og honorarmodtagere: Kan fradrage de faktiske udgifter ved befordringen. Det vil sige enten udgifterne ved kørsel i egen, private bil eller andre dokumenterede udgifter, f.eks. i form af togbilletter, taxakvitteringer m.v.

Hvis der ikke er tale om kørsel i egen bil, og der heller ikke er en dokumenteret udgift, kan man anvende reglen om befordringsfradrag for lønmodtagere, som er beskrevet ovenfor.

Ved kørsel i egen bil kan enten fradrages de faktiske udgifter ved bilkørselen ud fra en beregning af den erhvervsmæssige kørsels andel af de samlede udgifter, eller man kan anvende Skatterådets satser.

I begge tilfælde skal man føre kørebog, hvilket vil sige at man løbende skal registrere antallet af kørte kilometer. Kørebogen bør indeholde en løbende notering af såvel erhvervsmæssig som privat kørsel, men i praksis accepteres det normalt, at man nøjes med at føre kørebog over den erhvervsmæssige kørsel, hvis man samtidig husker at notere kilometertællerens udvisende ved årets begyndelse og slutning. Formålet med dette er, at man også kan beregne omfanget af privat kørsel. Bilens kilometertæller skal anvendes og følgende poster bør fremgå af kørebogen:

- Dato

- kørt fra/til (engagementets adresse)

- kilometertæller ved start

- kilometertæller ved slut

- antal kørte kilometer

Mange vælger i stedet at tage fradrag for kørslen ved hjælp af ruteberegning på internettet eller andet. Hvis man alene tager fradrag for kørsel mellem bopæl og spillested volder det normalt ingen problemer at nøjes med dette, men på den anden side kan det ikke garanteres, at SKAT anser det for tilstrækkeligt bevis for at man har kørt i egen bil. Vil man være sikker på at få sit fradrag, skal man derfor føre kørebog som anført ovenfor.

SKAT har mulighed for at fastsætte privat kørsel ved et skøn, hvis de ikke kan godkende skatteyderens beregning af fradraget eller hvis kørebogen må tilsidesættes som utilstrækkelig.

Skatterådets satser for 2009, erhvervsmæssig befordring i egen bil:

• Kørsel indtil 20.000 km årligt >>3,56 kr.<< pr. km
• Kørsel udover 20.000 km årligt >>1,90 kr.<< pr. km

Ud over kørte kilometer gives fradrag for dokumenterede udgifter til færge- og brobilletter.

Hvis et bestemt arbejdssted er besøgt mere end 60 dage inden for de forudgående >>12<< måneder er kørslen ikke længere erhvervsmæssig, men privat. Fradrag for kørsel til samme arbejdssted i udover 60 dage kan herefter kun foretages med satserne som gælder for lønmodtagere. Se dem ovenfor.

Fradrag for erhvervsmæssig befordring efter denne regel skrives i rubrik 29 på årsopgørelsen. For selvstændigt erhvervsdrivende udgør udgiften en post i årsrapporten.

Beklædning, kostumer

Det er forholdsvis svært at få fradrag for udgifter til beklædning. Der er en vis forhåndsformodning om privat anvendelse, som skatteyderen kan have svært ved at modbevise. Endvidere vil SKAT nogle gange sige, at udgiften opvejes af et sparet privatforbrug.

For at opnå fradrag skal der være tale om tøj der er specielt, set i forhold til almindelig, pæn beklædning. Lange selskabskjoler, der ofte bruges af kvindelige solister, bør derfor blive godkendt til fradrag, forudsat der er tale om lidt dyre anskaffelser. Egentlige kostumer vil altid være så speciel beklædning, at der kan opnås fradrag. Enkelte musikere har også et betragteligt merforbrug, fx af smokingskjorter, og der bør efter forbundets opfattelse også kunne opnås fradrag for denne merudgift til skjorter, som jo udelukkende er erhvervsmæssigt begrundet.

Kjole og hvidt anses for at være en form for beklædning, hvor udgiften er fradragsberettiget for musikere og sangere. For ikke at kvinder skal stilles ringere end mænd bør der også for kvinder godkendes fradrag for "individuelt sort", hvor udgiften samtidig repræsenterer en merudgift i forhold til prisen på almindeligt tøj.

Som anden beklædning, der klart må anses for speciel, kan nævnes jakker med kulørte pailletter eller stærke farver og kjoler af samme udformning. Endvidere beklædning med synligt, påtrykt eller påsyet logo.

Hvis arbejdsgiveren har stillet krav om at man skal optræde i særligt tøj, bestyrker det antagelsen om fradragsret, men det er ikke altid et tilstrækkeligt grundlag for at opnå fradrag. Det kan også have betydning, at der er tale om et ensemble, der optræder i ens beklædning, hvor tøjet er anskaffet samtidig og eventuelt efter særlig bestilling. Sådanne køb bør godkendes til fradrag.

Forbundet fører fortsat skattesag for Lina Rafn fra Infernal om fradrag for beklædning - den er i Højesteret. >>Sagen forventes afsluttet i sidste halvdel af 2010.<<

Bookingprovision

Udgiften til bookingprovision kan fratrækkes. Der vil altid kunne påvises en indkomsterhvervelse i tilknytning til udgiften.

For mange virker det mærkeligt, at betalt bookingprovision er en fradragsberettiget udgift; for er det ikke bare en udgift for arrangøren ifølge kontrakten? Mange musikere/bands gør derfor dét, at de trækker provisionen fra i honoraret og nøjes med at selvangive honorarindkomsten uden den betalte provision. Hvis man ser juridisk på det, så er det korrekte svar, at betalingen af provision er en pligtig ydelse i forholdet mellem kunstneren og bureauet. Selve kontrakten gælder almindeligvis mellem arrangør og kunstner med det fulde vederlag, mens bookingbureauet "bare" er formidler.

I særlige tilfælde kan der være en aftale mellem spillested og bureau om at provisionen betales direkte til bureauet, og de optrædendes honorar vil i denne situation være ekskl. provisionen. I sådanne tilfælde er provisionen både som "indtægt" og udgift de optrædende uvedkommende.

Cd'er, musik-download

Ved køb af cd'er eller download af musik til erhvervsmæssig brug kræves nøje dokumentation for udgiften, og hvilken musik det drejer sig om, hvis man ønsker fuldt fradrag for udgiften.

Årsagen er, at køb af cd'er/musik er normalt forekommende i enhver dansk husholdning, og derfor er der forhåndsformodning for at det er en privat udgift, ligesom at man ikke kan komme udenom at musikken er til rådighed for privat lytning.

Hermed er man også inde i den situation, at SKAT normalt ikke vil godkende fuldt fradrag for udgiften.

Det kan derfor anbefales, at man gemmer alle kvitteringer på cd-køb gennem året (både til erhvervsmæssig og privat brug), og at man derefter tager fradrag for den andel, man anser for erhvervsmæssig. Den erhvervsmæssige del af udgiften kan så fradrages i skatteregnskabet, samtidig med at man kan påvise de private køb.

En del musikere/musikundervisere får godkendt fradrag for 50% af de samlede udgifter.

Man skal kunne redegøre for, hvordan man bruger musikken i fx undervisningssammenhæng, til øvning forud for koncerter eller som alternativ til noder. Det er ikke tilstrækkeligt, at musikken er købt for inspiration og for at udvide repertoiret i bred forstand.

Efteruddannelse, studierejser, kurser

For at man kan få fradrag for udgifter i denne kategori, er det en betingelse, at der ikke er tale om videreuddannelse og for studierejser tillige, at de ikke har ferieislæt.

Man skelner i skatteretten mellem efteruddannelse og videreuddannelse:

Efteruddannelse kan karakteriseres som en ajourføring eller vedligeholdelse af en tidligere afsluttet uddannelse eller en på anden vis opnået faglig viden eller kompetence. Der kan fx være tale om kurser vedrørende ny teknologi. Det er altså ikke afgørende, om man lærer noget, som man ikke tidligere har lært. Det kan også betegnes som efteruddannelse, hvis man lærer noget, som naturligt ville være omfattet af ens uddannelse, hvis man havde fået den på et senere tidspunkt, altså en opdatering.

Videreuddannelse er uddannelse, som giver en øget kompetence og sigter mod et nyt indtægtsgrundlag i forhold til den pågældendes situation inden uddannelsen. Der vil typisk være tale om videreuddannelse, hvis man tager uddannelsen med henblik på at opnå et indholdsmæssigt andet arbejde end det, man har før man begynder. Kurser, der ligger kort tid efter en grunduddannelse, betragtes normalt som videreuddannelse, og det kan være svært for skatteyderen at modbevise.

Hvis formålet er fradragsberettiget som "efteruddannelse", kan både dokumenterede udgifter til selve rejsen, opholdet og kursus- eller undervisningsudgifter fradrages. Hvis det er videreuddannelse, er der lukket for fradrag. Det er altså enten-eller.

For musikere og sangere gælder det, at de stort set aldrig bliver færdige med af vedligeholde og udvikle deres færdigheder. Sangere kan derfor opnå fradrag for udgifter til stemmevedligeholdelse, fx hos en sangpædagog. Musikere kan ligeledes opnå fradrag for udgifter til kurser, masterclasses eller til privat undervisning, der har til formål at vedligeholde og udvikle deres spil.

Ved længerevarende kurser kan det være svært at påvise at kurserne har karakter af efteruddannelse, men det vil altid bero på en konkret vurdering. Det kan i sådanne tilfælde tilrådes at spørge om bindende svar hos SKAT efter den gældende procedure. Forbundet har haft forespørgsler inde vedrørende nogle længerevarende sang- og stemmekurser, og for nogle deltagere kunne SKAT godkende fradragsret, mens andre deltagere ikke fik godkendt fradrag efter en konkret vurdering.

Særligt med hensyn til studierejser i udlandet skal man være opmærksom på, at der ses mere kritisk på, om rejsen har haft et mere bredt inspirationsagtigt indhold eller et konkret fagligt formål. Hvis der er tale om en studierejse, som har haft et inspirationspræget indhold, vil udgifterne normalt ikke blive godkendt som fradragsberettigede. Der skal kunne påvises en konkret forbindelse til indkomsterhvervelsen.

Instrumenter, leje/leasing

Hvis du vælger at leje eller lease instrumenter og andet udstyr frem for at købe, vil den fradragsberettigede udgift være den erhvervsmæssige andel af den løbende leje- eller leasingudgift, efter omstændighederne hele udgiften (hvis der ikke er privat andel). Der kan ikke afskrives på lejede eller leasede instrumenter, eftersom man ikke opnår ejendomsretten til genstandene ved lejeforholdet.

Instrumentforsikring

Udgiften hertil er fuldt fradragsberettiget under forudsætning af at de instrumenter, som forsikringen vedrører, anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt. Er der tale om instrumenter, der både anvendes privat og erhvervsmæssigt, følger denne fordeling også instrumentforsikringen, som således kan fradrages med den erhvervsmæssige andel.

Kontingent til DMF og a-kasse

Disse udgifter er fuldt fradragsberettigede som ligningsmæssigt fradrag. Der kan kun opnås fradrag for kontingenter til faglige sammenslutninger der er godkendt efter specielle regler og kun med de beløb, som indberettes af foreningen, herunder af DMF.

>>Fradraget fremgår af rubrik 52.<<

Hvis man er medlem af mindre interesseorganisationer eller brancheforeninger og betaler kontingent til sådanne, kan der kun opnås fradrag, hvis udgiften direkte kan siges at medvirke til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og det er som regel ikke tilfældet.

Kontorhold

Dokumenterede udgifter til papir, nodepapir, porto, kuverter, printerpatroner m.v. er fradragsberettigede når tingene udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der kan her opstå et bevisproblem, fordi man opbevarer disse ting i hjemmet og derved dårligt kan påvise, at de ikke bliver blandet sammen med private ting af samme art.

Ofte vil fradrag for udgifter af denne karakter blive reduceret med privat andel af skattemyndighederne, og det kan derfor anbefales, at man bruger samme fremgangsmåde som ved fradrag for cd'er: Medtag samtlige kvitteringer (både private og erhvervsmæssige) og tag fradrag for den erhvervsmæssige andel, du selv vurderer.

Noder

Dokumenterede udgifter til køb af noder er fradragsberettigede. Det forudsættes her, at der er tale om musik, som man spiller og dermed har en indkomsterhvervelse ved. Studerendes indkøb af noder i studieøjemed er ikke en fradragsberettiget udgift.

Mange køber noder i udlandet via internettet. Hvis man gør det, skal man være opmærksom på, at der ved køb uden for EUs handelsområde, fx USA, skal betales told og dansk moms ved indførelsen. Det er ikke altid forsendelserne bliver opdaget af SKAT, så der automatisk betales told og moms. Men det kan jo være et problem, hvis man senere ønsker at fratrække udgifterne i skat.

Skulle man have dette problem, foreslår jeg at man straks ved modtagelsen af varerne retter telefonisk henvendelse til SKAT og spørger, hvordan man skal forholde sig. SKAT tager sig også af toldekspedition.

Computer/>>laptop<<

Anvendelse af computer er blevet almindelig i forbindelse med musikeres egen musikproduktion. Der er adskillige avancerede musikprogrammer på markedet, som ret mange musikere og komponister gør brug af.

Men samtidig er pc'en også almindeligt forekommende i næsten enhver husstand. Det betyder, at det også kan være sværere at få fuldt fradrag for udgifterne til pc. Det samme kan siges om musikanlæg, der må anses for at være en endnu mere almindelig indbogenstand og derfor som hovedregel privat.

Der skelnes ikke mellem stationære pc'er og laptop's - begge slags kan i princippet være til rådighed for privat brug.

Her kan fremhæves nogle af de kriterier, der har indflydelse på vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssigt pc-udstyr:

• relativt dyrt udstyr
• særlige funktioner/hardware, installerede musikprogrammer m.v.
• pc'ens placering i evt. arbejdsværelse eller studie
• permanent tilslutning til keyboard eller andet musikudstyr, mixer
• hvis man har en anden pc til privat brug

Såfremt pc'en er placeret i et arbejdsværelse, bestyrker det antagelsen om erhvervsmæssig anvendelse, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt.

Ikke unormalt anerkendes fradrag for pc med 75% erhvervsmæssig andel, men det er kun en tommelfingerregel. Nogle må desværre nøjes med 50 %.

Rejseudgifter/"diæter"

Med samlebetegnelsen rejseudgifter menes merudgifter til logi og fortæring, når man er på rejse i forbindelse med sit indtægtsgivende arbejde. Muligheden for fradrag for disse merudgifter efter nogle fastsatte standardsatser gælder for både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Man kan vælge mellem fradrag for de faktiske, dokumenterede udgifter eller fradrag efter standardsatserne.

Honorarmodtagere kan derimod - ifølge SKAT's vejledninger - ikke anvende lovens standardsatser som fradrag, da honorarmodtagere ikke særskilt er nævnt i loven. Honorarmodtagere er henvist til at få fradrag for rejseudgifter efter dokumentation af udgifterne.

De generelle betingelser for at opnå fradrag er:

• Man skal være i et midlertidigt ansættelsesforhold eller være udsendt at sin arbejdsgiver til arbejde et andet sted end det normale arbejdssted. Midlertidigt = tidsbegrænset eller på prøvetid.
• Det midlertidige arbejdssted eller det sted, man er udsendt til, skal være i så lang afstand fra skatteyderens bopæl, at vedkommende ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.
• Rejsen skal have en varighed af mindst 24 timer og være forbundet med overnatning.

Med begrebet midlertidigt ansættelsesforhold hentydes der til at det skal være en tidsmæssigt begrænset ansættelse, hvor det allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse skal stå klart at det er tidsbegrænset. Det kan så være en kortere eller længere ansættelse.

Hvor lang afstanden skal være for at man opfylder afstandskriteriet kan ikke siges præcist, da det ikke fremgår af loven. I den konkrete vurdering kan arbejdets art og daglige varighed, tidsmæssige placering på døgnet også spille ind, men det er ikke i sig selv adgangsbillet til fradrag, hvis der ikke er så lang afstand. Skatteministeriet har udtalt i en kommentar til en dom, at det er en betingelse, at den daglige arbejdstid er 10 timer eller mere, hvis aftanden bopæl-arbejdssted kun er omkring 100 km.

Senere sager har vist, at såfremt skatteyderen har mulighed for ophold i hjemmet i 11 timer eller mere mellem hver arbejdsdag, så gives der ikke fradrag.

Det er derfor overordentligt vigtigt, at man holder dagligt regnskab med arbejdstidens begyndelse og slutning. Flere af forbundets medlemmer, der har haft kontraktansættelse i symfoniorkestrene, har haft problemer med at opnå fradrag for rejseudgifter, fordi de officielle tjenesteplaner fra orkestrene ikke indeholder al pligtig tjeneste, fx står opvarmning og gruppeprøver ikke på planerne. Man kan derfor med fordel selv notere på tjenesteplanerne, hvornår man er mødt ind, og hvornår man har forladt arbejdspladsen.

Standardsatserne for 2009 (gælder både Danmark og udlandet):

• logi, pr. hele døgn >>195 kr.<<
• fortæring og småfornødenheder, pr. døgn >>455 kr.<< (kan kun anvendes i 12 måneder på samme arbejdssted)
• tilsluttende rejsedag, timesats >>18,95 kr.<< pr. påbegyndte time.

Med tilsluttende rejsedag menes dage i tilslutning til døgn. Har man fx rejst hjemmefra kl. 8.30 mandag og kommer tilbage til hjemmet fredag kl. 19.00, så har rejsen varet 4 døgn og 10,5 timer. Resultatet er fradrag for 4 døgn og 11 timer med ovenstående satser.

Ovenstående regler og satser gælder også for udbetaling af skattefri godtgørelse, men hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler en sådan, har man i stedet ret til fradrag. Hvis man har modtaget skattefri godtgørelse kan man ikke tage fradrag samtidig.

Hvis man har fået gratis måltider af arbejdsgiveren, skal der ske reduktion af fradraget efter fastsatte procentsatser. Disse er: Morgenmad 15%, frokost 30%, aftensmad 30%. Hvis arbejdsgiveren har stillet logi til rådighed eller betalt efter regning bortfalder fradraget for logi. OBS, at der ofte er morgenmad inkluderet i en hotelovernatning. Har man i det hele taget fået fri kost, kan man dog stadig tage fradrag for 25% af fortæringssatsen (som står for småfornødenheder).

Der kan ikke opnås fradrag for fortæring ved rejser uden overnatning. Under visse forudsætninger kan man dog få fradrag for dokumenterede merudgifter til fortæring, når man har skiftende arbejdssteder. Bedømmelsen er individuel og der skal som sagt være tale om merudgifter. Skattemyndighederne fortolker reglerne strengt.

Repræsentationsudgifter

Der er typisk tale om udgifter til mad og drikke til forretningsforbindelser og kunder, som afholdes som led i af afslutte forretninger (kontrakter) eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser. Udgifterne skal afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Udgifter til afholdelse af jubilæum og lignende kan også anses for repræsentationsudgifter.

Almindelige, ansatte lønmodtagere vil ikke kunne få fradrag for repræsentationsudgifter.

Der er kun fradragsret for 25% af de dokumenterede udgifter og der kræves redegørelse for hvilket personer, der har deltaget, og hvad formålet har være med afholdelse af udgifterne.

Revisor

Hvis du - trods vejledningen her - vælger at overlade dit regnskab til en revisor, kan du få fradrag for en del af denne udgift, hvis du er freelance musiker (honorarmodtager) eller for hele udgiften, hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende.

Der har i et vist omfang dannet sig en praksis, hvorefter udgiften til revisorbistand skønsmæssigt reduceres med 1.250 kr. inkl. moms når det drejer sig om personer, der ikke driver selvstændig virksomhed, dvs. honorarmodtagere. Denne privatandel står for "hjælp til udfyldelse af selvangivelsen".

Som almindelig lønmodtager skal man ikke påregne at få fradrag for udgifter til revisor.

Telefonudgifter

Ved fradrag for udgifter til samtaler fra >>den private<< telefon i hjemmet skal man være forberedt på, at

• abonnementsudgiften ikke kan fradrages
• der altid skal reduceres for privat andel af samtaleudgifterne
• en mobiltelefon sidestilles med telefon i hjemmet.

Udgiften til køb af telefon er normalt ikke fradragsberettiget.

For freelance musikere gælder det, at man efter praksis til en vis grad kan sammenligne arbejdssvilkårene med selvstændigt erhvervsdrivendes. Derimod er det langt sværere for almindelige lønmodtagere at opnå fradrag for telefonudgifter.

>>Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere kan opnå fradrag for den erhvervsmæssige andel af udgifterne til telefonsamtaler. Der har tidligere været fastsat en minimumsats for private samtaleudgifter, der ikke var fradragsberettigede. Denne sats er nu afskaffet til fordel for et konkret skøn.<<

>>Netop selvstændige har en anden mulighed; at telefonen købes af virksomheden, som også betaler de løbende udgifter til abonnement og samtaler. Telefonen stilles så til rådighed for privat brug, hvilket udløser en beskatning af 3.000 kr. for fri rådighed over multimedie. Dette vil i mange tilfælde kunne betale sig.<<

Vedligeholdelse, reparationer

Dokumeterede udgifter til vedligeholdelse og reparation af instrumenter og andet musikudstyr er fradragsberettiget. Reglerne er de samme som gælder for instrumentforsikring og køb af instrumenter/afskrivning. Dvs. at hvis det aktiv, der repareres eller vedligeholdes kun er delvist erhvervsmæssigt, så gives der kun delvist fradrag.